Hvad er et midlertidigt døgnophold?

Alle kommuner råder over et antal midlertidige døgnpladser, hvor du for en kort periode kan få genoptræning, rehabilitering og behandling m.m.

Formålet med et midlertidigt døgnophold er, at du hurtigst muligt bliver i stand til at klare dig i dit eget hjem med eller uden hjælp.

​​Det er forskelligt, hvad den enkelte kommune kalder døgnpladser. De kan have mange navne så som rehabiliterings-, flex-,  omsorgs- eller aflastningspladser. Her kaldes de for midlertidige døgnpladser.

Henvisning til et midlertidigt døgnophold

Du kan visiteres til et midlertidigt døgnophold, hvis du er for skrøbelig til at blive udskrevet til dit eget hjem efter en indlæggelse, eller hvis du har brug for en særlig intensiv træning, pleje, rehabilitering eller behandling.

Et kortvarigt ophold på en midlertidig døgnplads kan have mange forskellige formål:

• genoptræning, så du igen kan klare hverdagen

• rehabiliterings- eller afklaringsforløb med henblik på at vurdere dit fremtidige behov for hjælp og træning

• døgnpleje, når dine nærmeste har brug for aflastning pga. ferie eller sygdom (også kaldet aflastningsophold)

• akut pleje, når du efter udskrivelsen har pleje- og behandlingsbehov, som ikke kan klares i dit eget hjem.

• døgnpleje med lindrende behandling i den sidste tid (også kaldet palliativ- og terminalophold).
  

Når din hospitalsafdeling har beskrevet dine pleje- og behandlingsbehov, tager visitationen i din bopælskommune stilling til, om du skal udskrives til et midlertidigt døgnophold. Kommunen råder over et vist antal pladser, så du er ikke garanteret et midlertidigt døgnophold.

​​Du bliver ikke visiteret til et døgnophold i en bestemt periode (fx. 3 uger). Det beror altid på en individuel vurdering, hvor længe du har brug for et midlertidigt døgnophold.

​Du er altid med til selv at bestemme, om du ønsker at komme på et midlertidigt døgnophold.

Inden du ankommer til et midlertidigt døgnophold

Hvis din kommune visiterer dig til et midlertidigt døgnophold, sørger hospitalet altid for, at du bliver kørt gratis fra hospitalet direkte til den midlertidige døgnplads.

Det betyder, at dine pårørende må sørge for at hente de ting hjemme hos dig selv, som du har brug for, mens du er på det midlertidige døgnophold. Det er fx:

• medicin under opholdet

• plejemidler, du bruger. Fx bleer, behandlingsredskaber til diabetes m.m.

• hjælpemidler. Fx rollator, stokke, støttestrømper m.m.

• toiletsager

• almindeligt tøj, træningstøj og sko, du går godt i.

Mange kommuner udleverer desuden huskelister over, hvad du har brug for under et midlertidigt døgnophold.

Du har selv ansvar for medbragte penge, smykker eller andre værdigenstande, da der ikke altid er mulighed for at låse disse værdigenstande inde. Tænk over, at det er en kort periode, du skal være på det midlertidige døgnophold - så tag kun det mest nødvendige med.

Hvis du ikke har pårørende, der kan hjælpe dig med at få bragt dine ting til den midlertidige døgnplads, finder kommunen en løsning.​​

Forløb på et midlertidigt døgnophold

Du vil i første omgang blive undersøgt ud fra hospitalets oplysninger om din pleje, behandling, genoptræning og rehabilitering. Herefter har du en samtale med personalet om forventninger, mål og plan for dit ophold. Tag gerne dine pårørende med til denne samtale. Omdrejningspunktet for opholdet er, at du kommer videre i dit forløb, og du og dine pårørende vil blive inddraget i at få det til at ske på den måde, du ønsker det.

Herefter tager ​​​den midlertidige døgnplads sig af din fortsatte behandling, pleje, individuel/holdgenoptræning eller rehabilitering. Det er ofte sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og fysio- og ergoterapeuter, der vil tage sig af pleje-, genoptrænings- og behandlingsopgaverne.​

​​Din egen indsats er vigtig

Hvis du vil blive bedre til at klare dit dagligdagsliv, hviler der også et ansvar på dig selv med hensyn til at få noget ud af opholdet. Træning er også at øve dig i at tage vare på dig selv. Fx bære din tallerken ud, rede din seng, klare din hygiejne m.m.​​

​​Pårørende

De midlertidige døgnpladser har et tæt samarbejde med dine pårørende. Det kræver dog, at du giver dit samtykke til det.

Læs mere om samtykke​

Det er også vigtigt, at pårørende overvejer og fortæller, hvilket samarbejde man som pårørende har ressourcer til at indgå i.

Behandlingsansvar​

Hvis du er udskrevet fra en hospitalsafdeling, vil denne afdeling have behandlingsansvaret for dig de første 96 timer, hvis det kommunale sundhedspersonale skulle have spørgsmål til din behandling eller medicin.

Efter 96 timer er det din egen læge, der er tovholder og har behandlingsansvaret for dig. Derfor kan der være brug for, at din læge kommer på besøg på den midlertidige døgnplads, at personalet har samtaler med din læge over telefonen, eller at du selv tager til konsultation hos din egen læge.

Udskrives du med ambulant kontrol eller til yderligere undersøgelser på hospitalet, ligger behandlingsansvaret for denne sygdom hos hospitalet, indtil du ikke behøver kontrol mere.

Udgifter

Vær opmærksom på, at der er udgif​​ter forbundet med en midlertidig døgnplads:

• du skal som udgangspunkt afholde de samme udgifter til medicin, plejemidler med mere, som du gør derhjemme

• der er en egenbetaling for mad og vask af linned

• du skal selv betale din hjemtransport.