

Video- og billedopkald er ofte en god hjælp for det sundhedsfaglige personale på Akuttelefonen 1813 og 1-1-2, når de skal afklare en persons tilstand eller vurdere en skade over telefonen. Personalet bruger også video til at vejlede om førstehjælp.
Sådan fungerer video-og billedopkald:
- Det sundhedsfaglige personale sender en SMS med et link til den borger, der ringer 1-1-2 eller 1813.
- Når borgeren klikker på linket, åbner kameraet, og der bliver sendt en krypteret video eller et krypteret billede til vagtcentralen.
- Ud fra videoen eller billedet vurderer det sundhedsfaglige personale sygdommen eller skaden og vejleder eventuelt til førstehjælp.
HUSK!
Sørg for, at din telefon er opdateret til den nyeste version. Så virker videoopkald bedst.