Gode råd, hvis du har slået en tand ud:
- Skyl tanden: Skyld den i 10 sekunder i koldt vand, hvis den er synlig forurenet med jord eller støv.
- Skån området: Undgå at berøre, gnide eller rense roden på tanden, da det kan fjerne rodfibre og mindske chancen for, at tanden vokser fast igen.
- Opbevar tanden sikkert: Kan tanden ikke genindsættes på stedet, bør tanden transporteres til tandlægen i munden, i mælk eller i fysiologisk saltvand.
- Ring til Akuttelefonen 1813: Tandskadevagten kontaktes, og du visiteres til videre behandling her (fastgørelse, antibiotika og evt. stivkrampevaccination).
Kontakt Akuttelefonen 1813, hvis du:
- Har alvorlig og akut behandlingskrævende tandskade.
- Har blødning efter tandudtrækning og operation.
Behandling af alvorlige og akut behandlingskrævende tandskader samt efterblødninger er gratis på Region Hovedstadens Tandlægevagt.
Har du fået en mindre tandskade eller akut tandpine kan
Tandlægevagten hjælpe dig, når din tandlæge holder fri. Kontakt din egen tandlæge på hverdage mellem kl. 8 og 16.
Behandling af mindre tandskader er gratis for børn og unge under 22 år med folkeregister adresse i Danmark.
Bestil et opkald fra 1813 her.
Du kan også bestille et opkald fra Akuttelefonen ved at sende en sms til 1813 med teksten "Opkald". Skriv ikke navn, CPR-nummer eller oplysninger om sygdom eller skade. Du får en SMS-bekræftelse og bliver ringet op, når det er din tur i køen.