Gå til hovedindhold

​​​​​

Ankel, fod og tæer

​Skader på anklen og tæer er hyppige skader, som oftest kan ses an derhjemme.

Gode råd

  • Tag smertestillende medicin: Tag paracetamol og evt. ibuprofen, så længe du har ondt.
  • Pas på med overbelastning: ​Du må gerne bruge din ankel til smertegrænsen - men ikke over. 
  • Læs mere om førstehjælp til skader her.​

Kontakt Akuttelefonen 1813, hvis du:

  • ​Har fejlstilling af din ankel eller tæer (hvis de sidder i en unaturlig position).
  • Har mistanke om brud på din 1. tå (storetå).
  • Har mistanke om brud på 2.-4. tå og smerter. 
  • Har mistanke om brud på 5. tå, og hvis du har smerter hen over forfoden. 
  • Har mistanke om brud og har et større åbent sår på foden eller på tæerne. 

Bestil et opkald fra 1813 her.​

Du kan også bestille et opkald fra Akuttelefonen ved at sende en sms til 1813 med teksten "Opkald". Skriv ikke navn, CPR-nummer eller oplysninger om sygdom eller skade. Du får en SMS-bekræftelse og bliver ringet op, når det er din tur i køen.​​

Ring 1-1-2, hvis du:

  • Har kraftige smerter og betydelig fejlstilling af ankelleddet.
  • Har åbent brud (knoglen er synlig igennem huden).​​


Mere​​ om ankelskader mv.

Skader på anklen og tæerne er hyppige skader, som oftest kan ses an derhjemme. 

Ved en ankelforstuvning ove​rrives eller overtrækkes de ledbånd, som holder knoglerne sammen i fodleddet, men knoglerne er stadig intakte. Kun i de tilfælde, hvor der er mistanke om et knoglebrud, skal du tilses i akutmodtagelsen. Hvis anklen er forvredet, skal den nedkøles, holdes højt og støttes med et støttebind.

Læs mere i Patienthåndbogen om ankelskader.

Læs mere i Patienthåndbogen om tåskader.


Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden