Gå til hovedindhold

​​​​

Ryg, ribben og lænd

​Er du gledet og faldet på ryggen eller ned af en trappe, så er det forventeligt, at du efterfølgende vil være øm og have nedsat bevægelighed. Brud på ryggen vil ofte give en intens, skarp og lokaliseret smerte. Er smerten udstrålende til ben eller arme, så skal du undersøges af en læge.

​Gode råd

  • Tag smertestillende medicin: Tag paracetamol og evt. ibuprofen, så længe du har ondt.
  • Se situationen an: Skader kan ofte ses an natten over, hvis du ikke har potentielt farlige symptomer.
  • Tag smertestillingen for at lette vejrtrækningen: Det er ikke ualmindeligt, at man kan trykke og brække et ribben ved et fald. Den vigtigste behandling er at blive ordentligt smertedækket, så du kan trække vejret i dybden. Et brækket ribben behandles ikke anderledes end et trykket ribben, da det holdes naturligt på plads af vævet omkring. ​

Kontakt Akuttelefonen 1813, hvis skaden er under 24 timer, og hvis du:​


  • Har betydelige rygsmerter, som ikke lindres af smertestillende (fx hvis du ikke kan sove).
  • Har åndenød eller betydelig smerte, når du trækker vejret dybt.
  • Har smerter, der stråler ud i arme eller ben.
  • Har svaghed i ben eller arme, eller hvis du ikke kan rejse dig.
  • Har lette/moderate smerter samt kendt knogleskørhed, eller hvis du er over 70 år.
  • Har pludselig indsættende åndenød. 

Bestil et opkald fra 1813 her.​

Du kan også bestille et opkald fra Akuttelefonen ved at sende en sms til 1813 med teksten "Opkald". Skriv ikke navn, CPR-nummer eller oplysninger om sygdom eller skade. Du får en SMS-bekræftelse og bliver ringet op, når det er din tur i køen.​​

Ring 1-1-2, hvis du:

  • Oplever bevidstløshed eller har betydeligt påvirket vejrtrækning.
  • Har nyopståede lammelser eller følelsesløshed i ben eller arme.




Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden