Gå til hovedindhold

​​​

Forstoppelse

​Forstoppelse er en almindelig tilstand med afføringsbesvær eller komplet udeblivelse af afføring. Tilstanden skyldes indtørrede afføringsknolde, der bliver stående i tarmene i længere tid. Det giver ubehag som oppustethed, luftproblemer samt smerter i maven og i forbindelse med afføring.

​​Gode råd

  • Drik rigeligt med vand: Sørg for at få tilstrækkeligt væske, da det hjælper med at blødgøre afføringen og letter passagen gennem tarmene.
  • Vær fysisk aktiv: Regelmæssig motion som gåture eller let træning, gerne mavebøjninger, kan stimulere tarmbevægelser og hjælpe med at sætte gang i maven.
  • Spis fiberrigt: Svesker og sveskejuice har vist sig at have afføringsfremmende effekt.
  • Brug afføringsmidler efter behov: Hvis forstoppelsen fortsætter, kan milde afføringsmidler være en midlertidig løsning. Her anbefales håndkøbspræparater som 'Movikol' eller 'Lactulose'. Det er vigtigt at drikke rigeligt med væske ved brug af sådanne præparater for at undgå den modsatte effekt. ​

Start selv behandling af svær forstoppelse

  • Start med 6-8 breve Movikol i 1 liter vand, som indtages over 3-6 timer – gentag eventuelt dagen efter ved manglende effekt.
  • Fortsæt behandlingen med Movikol i yderligere 3-5 dage for at sikre, at afføringsknolden er blevet opløst. 
  • Behandlingsforslag: 3 breve første dag, 2 breve anden dag og herefter 1 brev dagligt. Du kan justere dosis op, hvis afføringen bliver knoldet igen, eller ned hvis afføringen er for lind.
  • Hvis afføringsknold i endetarmen: Forsøg med håndkøbspræparater med lokal effekt i endetarmen, fx 'Microlax' eller 'Klyx'.
  • Vær opmærksom på, at der kan opstå mavesmerter i forbindelse med behandlingen/behandlingerne.

 Vigtigt: Movikol bør ikke bruges i mere end 14 dage uden aftale med din læge, ligesom det heller ikke bør bruges af gravide eller ammende. ​

​Ring til din egen læge kl. 8-16, hvis du:​

  • Oplever en forværring trods ovenstående tiltag.
  • Får kraftige mavesmerter og/eller opkastninger ifm. forstoppelse.
  • Har svær forstoppelse og er gravid eller ammende.
Uden for lægens åbningstid kan du kontakte Akuttelefonen 1813. 

Bestil et opkald fra 1813 her.​

Du kan også bestille et opkald fra Akuttelefonen ved at sende en sms til 1813 med teksten "Opkald". Skriv ikke navn, CPR-nummer eller oplysninger om sygdom eller skade. Du får en SMS-bekræftelse og bliver ringet op, når det er din tur i køen.​​

Mere om forstoppelse

Forstoppelse rammer ofte kvinder og ældre samt personer, der lider af sygdomme eller skader, som nedsætter deres fysiske aktivitet. Mange medikamenter kan forårsage forstoppelse, særligt opioider (morfin, kodein, tramadol), antidepressiva og jernpræparater. 



Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden