Pludselige smerter - nakke Nakkesmerter uden en forudgående skade er almindelige og skyldes ofte muskelspændinger, dårlig kropsholdning eller stress. Smerterne er typisk harmløse og kan behandles med egenomsorg. SideindholdGode rådHvile og aflastningUndgå aktiviteter, der forværrer smerterne.Sørg for en god arbejdsstilling, især ved computerarbejde.Skift position jævnligt for at undgå stivhed.Massage kan også hjælpe med at reducere spændinger.VarmebehandlingAnvend en varmepude eller et varmt håndklæde på nakken i 15-20 minutter ad gangen.Let bevægelse og øvelserUdfør forsigtige nakkestræk og -øvelser, hvis det ikke forværrer smerterne.Undgå pludselige bevægelser eller tunge løft.Smertestillende medicinTag håndkøbsmedicin som paracetamol eller ibuprofen efter anvisning.Ring til din egen læge kl. 8-16, hvis du:Har nye smerter med en intensitet på 5-7 ud af 10.Har smerter, der ikke lindres af smertestillende medicin.Får nyopståede føleforstyrrelser i arme eller hænder.Har svækkelse eller nedsat kraft af musklerne i arme eller hænder.Føler usikkerhed ved gang eller har balanceproblemer.Er svimmel eller har koordinationsbesvær sammen med nakkesmerter.Har let feber under 38 grader sammen med nakkesmerter.Har vedvarende eller tiltagende hovedpine.Uden for lægens åbningstid kan du kontakte Akuttelefonen 1813. Bestil et opkald fra 1813 her. Du kan også bestille et opkald fra Akuttelefonen ved at sende en sms til 1813 med teksten "Opkald". Skriv ikke navn, CPR-nummer eller oplysninger om sygdom eller skade. Du får en SMS-bekræftelse og bliver ringet op, når det er din tur i køen.Ring 1-1-2 med det samme, hvis du:Har svær hovedpine, høj feber over 38 grader og stivhed i nakken.Er lyssky eller har påvirket bevidsthed.Er meget svimmel, forvirret eller har været besvimet.Har udslæt med prikker, der ikke bleges, når man trykker på dem. Oplever pludselig svaghed eller lammelse i arme eller ben.Mister kontrollen over vandladning eller afføring. Sidst opdateret: 7. juli 2026 Redaktør Akutberedskabet For at kunne sende din besked, mangler du at give dit samtykke. Indtast en gyldig e-mail-adresse. Bemærk: Denne mail er ikke sikker. Din mail må derfor ikke indeholde CPR-nummer eller oplysninger om helbredsforhold.Læs, hvordan du sender sikker digital post Skriv din besked: Indtast din email (skal udfyldes): Hvis du ønsker at vedhæfte en eller flere filer, skal du først logge ind. Opret en profil eller log ind Jeg giver hermed samtykke til, at Region Hovedstaden behandler oplysningerne i min henvendelse (skal udfyldes).Læs vores persondatapolitik Der er ikke registreret en emailaddresse for brugeren/gruppen