​Måske er du blevet spurgt, om du vil deltage i et forskningsprojekt, eller måske har du hørt om et forsøg med ny behandling, du overvejer at modtage?

Overalt i hospitalsverdenen foregår der forskningsforsøg med nye former for kirurgiske indgreb, nyt medicinsk udstyr eller nye typer af medicin. Det sker ved, at forskere på hospitalet opsøger patienter, som kan deltage i forsøget. Det kan fx være i forbindelse med, at du kommer til behandling på hospitalet eller ved at søge deltagere til forsøg i avisannoncer m.m.

Hvis du er blevet opmærksom på et forskningsprojekt,  kan du til hver en tid selv kontakte forskningsprojektet og tale om dine muligheder for at deltage.

Fordele og ulemper ved at deltage i forsøg

At deltage i forsøg har både sine fordele og ulemper.

Fordele
Du får adgang til nye behandlinger. Du får en særlig opmærksomhed, når du deltager i forsøg. Fx mulighed for flere samtaler, flere kontroller både under og efter endt behandling, samt flere blodprøver eller andre undersøgelser end i traditionelle behandlingsforløb. At blive fulgt tæt giver for mange en god følelse af tryghed.

Ulemper
En ulempe ved at deltage i forsøg er usikkerheden om resultatet. Forskere udfører forsøg, fordi de forventer, at den nye behandling er bedre end standardbehandlingen. Men du ved det ikke med sikkerhed, før man har gjort forsøget op. Der kan også være en risiko forbundet med at deltage i forsøg. Der kan være bivirkninger, man endnu ikke har kendt til. Derfor holder forskerne og lægerne godt øje med dig og stopper behandlingen, hvis det bliver nødvendigt.

Alt er grundigt testet

Fælles for al forskning med nye behandlingsmetoder eller ny medicin er, at de altid er blevet undersøgt og testet meget grundigt. Det sker i laboratorieforsøg og test på dyr, før man forsigtigt begynder at afprøve på mennesker.

Få den afklaring, du har brug for

Du skal have både skriftlig og mundtlig information om forsøget, før du siger ja (også kaldet samtykke) til at deltage. Her er nogle spørgsmål, som er godt at have afklaret, inden du beslutter dig at deltage i forsøg:

• hvad er formålet med forsøget?

• hvordan foregår forsøget?

• hvilke former for undersøgelser og behandlinger skal jeg gennemgå?

• hvilke godkendte og ikke godkendte lægemidler indgår i studiet?

• hvordan vil behandlingen påvirke min sygdom?

• hvad er de andre behandlingsmuligheder, og hvilke fordele og ulemper er der ved dem?

• hvilke risici, bivirkninger og ulemper kan forsøgsbehandlingen medføre i forhold til standardbehandlingen?

• hvad skal jeg gøre, hvis jeg bliver syg eller får bivirkninger af behandlingen?

• hvornår og hvorfor kan et forsøg blive afbrudt?

• hvad sker der, hvis jeg trækker mig ud af forsøget?

• hvilken opfølgning (kontrolforløb) kan jeg forvente efter forsøget?​​

• navn, adresse og telefonnummer på forsøgets kontaktperson.

Dine rettigheder

Det er frivilligt at deltage. Du kan altid trække dit samtykke tilbage og træde ud af forsøget. Det ændrer ikke på din ret til nuværende eller fremtidig behandling.

Læs mere om dine rettigheder på videnskabsetik.dk​

Forsøg skal godkendes

I Danmark skal kliniske forsøg med lægemidler anmeldes til Lægemiddelstyrelsen. Lægemiddelstyrelsen vurderer både kvaliteten af undersøgelsen og sikkerheden for dig som patient i forsøget.

Kliniske lægemiddelforsøg skal også anmeldes til de videnskabsetiske medicinske komiteer De vurderer overvejende forsøgets etiske aspekter. Før et forsøg kan starte, skal både de videnskabsetiske medicinske komiteer og Lægemiddelstyrelsen godkende forsøget.

Næsten alle vil modtage en aktiv behandling

Mange forsøg er i dag designet sådan, at du fortsat vil kunne modtage din traditionelle standardbehandling mod din sygdom under forsøget. Mange forsøg vil inddele deltagerne i forskellige grupper. Fx en gruppe, der modtager standardbehandling + den nye medicin og en gruppe, der modtager standardbehandling + "snydemedicin" (også kaldet placebo). Det betyder, at alle vil modtage en aktiv behandling under forsøget.