Ventetid vil aldrig kunne undgås
Ventetid kan være en frustrerende del af et sygdomsforløb. Det starter med ventetid til undersøgelser og behandling. Senere kommer ventetid på stuegang og på resultater af nye prøver og undersøgelser. Og som regel skal du også vente på, at behandlingen virker og at blive dig selv igen.
Hospitalsvæsenet forsøger indenfor de personalemæssige og økonomiske rammer, der er, at gøre ventetiden så kort som muligt. Dog vil ventetider aldrig kunne undgås, ligegyldigt hvor mange ressourcer, der blev stillet til rådighed.
Kortest mulig ventetid
Hvis du gerne vil undersøge på hvilket hospital, der er den korteste ventetid til at blive undersøgt eller behandlet, kan du bruge din ret til 'Frit sygehusvalg'. Ønsker du at flytte dit forløb til et andet offentligt hospital, skal du kontakte den hospitalsafdeling, som du er henvist til og bede dem flytte henvisningen.
På hjemmesiden mitsygehusvalg.dk, som Sundhedsstyrelsen står bag, kan du finde oplysninger om ventetider på behandling på offentlige sygehuse.
Læs om hvordan du kan få hjælp til at benytte frit sygehusvalg
Det kan også være, at du eller din arbejdsplads har tegnet en sundhedsforsikring, som giver dig mulighed for at komme hurtigere gennem et undersøgelses- eller behandlingsforløb.
Psykiske reaktioner på at vente
At stå overfor et undersøgelsesforløb for en alvorlig sygdom, kan sætte mange følelser i gang. Det kan være:
humørsvingninger
tankemylder
angst
gråd
søvnproblemer
Læs hvordan du kan arbejde med dine bekymringer og angst
Læs hvordan du kan give dig selv en bedre søvn
Brug ventetiden til noget nyttigt
Her er nogle gode råd til, hvordan du kan bruge ventetid forud for et undersøgelses- og behandlingsforløb.
Før en operation
Hvis du skal opereres, er der meget store fordele ved at være røgfri, sætte alkohol på hold, få daglig motion og spise sundt op til operationen.
Læs mere om hvordan du kan nedsætte din risiko for komplikationer
Hvem skal vide hvad
Det kan give dig og dine nærmeste mere ro, hvis du på forhånd har overvejet, hvem der skal vide hvad om dit forløb og på hvilken måde. Det kan fx gælde familie, venner og din arbejdsplads. Meld ud, hvis du ikke har brug for, at folk ringer hele tiden, eller hvis du gerne vil have, at de gør det. Afgræns også over for dig selv, hvem du ikke har "informationspligt" over for. Nogle patienter er glade for at lade en pårørende stå for kommunikationen med venner og familie, indtil de selv har mere overskud.
Aktivér et netværk omkring dig
Ræk ud til venner og familie, så du har et netværk, der kan hjælpe dig og dine pårørende under dit behandlingsforløb. Det kan være guld værd for både dig og dem, at de på forhånd ved, hvordan de bedst kan hjælpe.
Læs mere om at være pårørende
Træn i at få ro på dine tanker
Træn dit sind med mindfulness og andre teknikker, så du lærer dig selv at spænde af og undgå, at dine tanker og bekymringer kører i ring.
Læs mere om psykiske reaktioner på sygdom
Få styr på børnenes hverdag
Hvis du har hjemmeboende børn, er det en god idé at beslutte, hvordan skole, institutioner og SFO skal informeres eller inddrages. Lav aftaler med dit/jeres netværk om at hente eller bringe, give jer en ugentlig aflastningsdag eller lave SOS-aftensmad (Spis Og Skrub af) hos jer eller andre.
Fyld fryseren
Ventetiden kan med fordel også bruges på et lave store portioner mad og fryse dem med, så du har nem aftensmad, når du er hjemme igen. Du kan også købe særlige madvarer til din fryser, så der er noget ekstra lækkert at vælge imellem, når du er hjemme igen – fx suppe, bær til smoothies, magert kød og is. Der findes også et hav af måltidskasser, som kan bestilles på nettet og leveres på din bopæl. Så behøver du ikke tænke på hverken indkøb eller madplaner i en periode.
Få overblik over, hvordan du har det
Køb en notesbog og skriv dagligt ned, hvordan du har det, så du kan følge med i din udvikling. Det er let at glemme, hvordan man havde det for en uge eller 14 dage siden. Notér eventuelle symptomer, bivirkninger af medicin, og hvordan du i øvrigt har det.
Se Patientguidens logbog