​De er nogle typiske tegn, der indfinder sig, når livet rinder ud​​​. Der sker forskellige ændringer i kroppen. Langsomt holder man op med først at spise og til sidst også med at drikke. Man døser og sover mere og mere. Alle kroppens processer bliver mindre og mindre aktive. Sanserne svækkes. Men både syn, hukommelse, sprog, følelser og hørelse kan være intakte til det sidste.

Inden døden indtræffer, bliver læber, hænder og fødder blålige på grund af dårlig iltning af blodet. 

Åndedrættet forandrer sig. Det veksler mellem at være dybt og hurtig for derefter at blive mere overfladisk og langsomt med lange pauser. Helt op til flere minutter mellem hver gang, man trækker vejret.

Til sidst holder hjertet op med at slå

Efter dødsøjeblikket bliver alle musklerne slappe. Ansigtstrækkene glattes ud, øjnene bliver matte, og pupillerne udvider sig. Urin og afføring kan fremkomme på grund af muskelafslapningen. Efter nogle timer begynder kroppen at blive stiv. ​

​Her er samlet en række af de praktiske opgaver og beslutninger, som pårørende skal tage stilling til. Nogle er praktiske - andre er beslutninger, der kræver overvejelser.

Dødsattest og afsked

Når et menneske afgår ved døden på et hospital, er der en række procedurer og rutiner, som følges for at sikre, at alt bliver håndteret korrekt og respektfuldt. 

Det første skridt er, at en læge skal konstatere, at døden er indtrådt. Fx at hjertet er holdt op med at slå, og at der ikke er nogen tegn på livsfunktioner. Herefter udfylder lægen senest to dage efter dødsfaldet en dødsattest, der blandt andet automatisk sendes til CPR registeret og det sogn, hvor afdøde boede. 

Hvis ikke pårørende allerede er hos den afdøde, vil hospitalet kontakte de pårørende og informere om dødsfaldet og om mulighed for at komme og tage afsked med den afdøde.

​Hvis det er praktisk muligt, bliver den afdøde på afdelingen, indtil de pårørende, der ønsker det, har taget afsked.

Obduktion

Som pårørende bliver du bedt om at tage stilling til, om du ønsker obduktion af den afdøde. Det sker, hvis dødsårsagen ønskes nærmere beskrevet. Obduktion foretages kun, hvis enten den afdøde eller nærmeste pårørende har givet samtykke. I nogle tilfælde foregår obduktionen på et andet hospital, hvorefter den afdøde bringes tilbage til kapellet på det hospital, hvor han eller hun er død.

Gøre den afdøde i stand

Efter dødsfaldet vil plejepersonalet typisk sørge for at vaske og klargøre den afdøde. Pårørende kan også selv ønske at gøre den afdøde i stand eller deltage sammen med plejepersonalet. Måske er der et særligt ønske til, hvilket tøj, smykker med mere den afdøde skal have på.​

Ophold i kølerum (ofte kaldet "6-timers rummet")

Når afdøde er gjort i stand og pårørende har taget afsked, bliver afdøde transporteret til et kølerum, som undertiden på hospitaler kaldes "6-timers rummet". Dette rum er beregnet til midlertidig opbevaring af afdøde, mens man venter på, at andre procedurer eller foranstaltninger finder sted (såsom obduktion, hvis det er nødvendigt, eller afhentning af en bedemand). Betegnelsen "6-timers rummet" stammer fra den regel, der kræver, at der går mindst 6 timer, før den afdøde må flyttes, medmindre særlige forhold gør sig gældende.

Bemærk: Ikke alle hospitaler har præcis en 6-timers regel, og praksis kan variere afhængigt af lokale procedurer og juridiske krav. Men de fleste steder vil afdøde blive opbevaret i et kølerum, indtil der er truffet aftale om afhentning.

Kapellet

Efter opholdet i kølerummet, bringes den afdøde til hospitalets kapel, hvor han eller hun ligger, indtil bedemanden henter den afdøde, eller indtil bisættelsen eller begravelsen finder sted.

Men det er også en mulighed at få den afdøde med hjem. Der er dog nogle praktiske ting, der skal tages vare på. Tal med bedemanden om det. 

Du har som pårørende stadig mulighed for at se den afdøde i kapellet, inden afdøde bliver hentet til bisættelsen eller begravelsen. Du kan aftale besøg med portøren ved kapellet. 

I kapellet er der en kapelsal, som må benyttes af alle til at tage afsked med den afdøde og til bisættelser eller begravelser, uanset om den afdøde var tilknyttet et trossamfund eller ej. 

Tidsfrister og regler ved et dødsfald 

Udover dødsattesten er der andre lovbestemte tidsfrister i forbindelse med et dødsfald. Du kan vælge selv at ordne det praktiske, men mange vælger at få en bedemand til at hjælpe sig med disse opgaver. Det er fx:

• Dødsfaldet skal anmeldes til kirkekontoret i det sogn, den afdøde boede i. Dette kaldes også for en dødsanmeldelse og gælder også, hvis den afdøde ikke var medlem af folkekirken. Hvis du er i tvivl om, hvilket sogn den afdøde boede i, kan du slå op på www.sogn.dk. Med dødsanmeldelsen giver man sognets kordegn, præst og kirkegård besked om dødsfaldet, og hvad der skal ske med afdøde. Dødsanmeldelsen skal være færdigbehandlet senest 48 timer inden selve bisættelsen/begravelsen. Ellers må præsten ikke forstå bisættelsen/begravelsen. 
  

• Bisættelsen eller begravelsen skal foregå senest 8 dage efter dødsfaldet. Når dødsfaldet finder sted på hospitalet, må der dog gerne gå op til 14 dage. 

• Hvis særlige forhold gør sig gældende, og der er behov for yderligere tid, kan portøren ved kapellet eller bedemanden søge embedslægen om udsættelse. 

• Hvis den afdøde skal bisættes eller begraves i et andet land end Danmark, skal embedslægen udarbejde et ligpas. 

Vigtige dokumenter

Hvis du lader en bedemand stå for det praktiske, kan han eller hun skaffe alle relevante dokumenter, når du bare har navn og personnummer på den afdøde.

Hvis du selv henvender dig til kirkekontoret, skal du så vidt muligt medbringe følgende dokumenter:  

• den afdødes sygesikringsbevis 

• dåbsattest eller navneattest på den afdøde og eventuel ægtefælle

• eventuel vielsesattest

• eventuelle skilsmissepapirer

• dødsanmeldelse. Den kan udfyldes på kirkekontoret

• dødsattest. Den udleveres af hospitalets kapel og er ikke nødvendig ved henvendelse til bedemanden

​Mangler nogle af disse dokumenter, kan kirkekontoret hjælpe dig med at skaffe dem. 

Bisættelse eller begravelse

Man kan enten vælge en begravelse, hvor den afdøde begraves på kirkegården i kisten eller en bisættelse, hvor den afdøde bliver kremeret, og urnen senere sættes ned på kirkegården, eller asken spredes. Man kan som regel være til stede ved urnenedsættelsen cirka en måned efter bisættelsen, men ikke hvis urnen skal sættes ned i en anonym fællesgrav.  

Der er ikke noget krav om en religiøs ceremoni i forbindelse med bisættelsen eller begravelsen.  Du kan derfor altid selv vælge, hvem, der skal stå for selve højtideligheden. Det kan være en præst, en imam eller andre, der ikke er religiøst forankret.

• hvis du ønsker en kirkelig begravelse eller bisættelse af den afdøde, skal du eller bedemanden kontakte en præst i det sogn, hvor den afdøde boede.

• hvis den afdøde var medlem af et andet trossamfund, kan du eller bedemanden kontakte dette i stedet. 

• hvis du vælger en ikke religiøs ceremoni, kan den blandt andet holdes i hospitalets eller kirkegårdens kapel. Du eller bedemanden kan kontakte kapellet og lave en aftale. 

​Du kan eventuelt få et tilskud fra det offentlige til udgifterne ved begravelsen eller bisættelsen. Se mere på www.borger.dk. Søg på 'begravelseshjælp'.

Skifteretten 

Skifteretten er den retsinstans, der administrerer den afdødes bo. Kirkekontoret underretter skifteretten om dødsfaldet. Skifteretten kontakter den afdødes pårørende efter 2-4 uger. Det meste foregår i dag digitalt, og man indkaldes derfor ikke nødvendigvis til møde. Læs eventuelt mere på www.domstol.dk. Søg på 'dødsfald'. 

Den afdødes ejendele 

Den afdødes ejendele i form af tøj, sko, tasker, toiletsager og lignende bliver udleveret til de pårørende umiddelbart efter dødsfaldet. Hvis ejendelene ikke er blevet udleveret, følger de den afdøde til kapellet, hvor de opbevares i op til 6 måneder. Herefter bortskaffes de. 

Ejendele, der skal med i kisten

Overvej om der er et brev, tegninger, billeder, yndlingstøj m.m., som skal med i kisten. Hvis I ikke selv vil lægge disse ting i kisten, kan de blive opbevaret på afdelingen, som samarbejder med kapellet og bedemanden om, at den afdøde får tingene på eller med i kisten.

Den afdødes værdigenstande

Smykker, nøgler, kontanter, elektronisk udstyr og ejendele af særlig affektionsværdi deponeres straks efter dødsfaldet af personalet på afdelingen, hvor de opbevares under sikrede forhold. Hospitalet sender en opgørelse over de deponerede værdigenstande til skifteretten. Når skifteretten har godkendt opgørelsen, sendes den til den person, som har fået ansvaret for den afdødes bo. Hospitalet kan derefter sende værdigenstandene anbefalet, eller man kan selv hente værdigenstandene efter aftale. Hvis værdigenstandene afhentes af en anden person, end den der har ansvar for boet, skal følgende medbringes: 

• skifteretsattesten

• fuldmagt fra den person, der har ansvar for boet.

• legitimation på den person, der afhenter værdigenstandene

Bankkonti

Lige efter dødsfaldet lukker banken alle konti, som den afdøde havde adgang til. Først efter at banken har modtaget attesten fra skifteretten, vil du kunne hæve på dem igen. Hvis du har haft fælles bankkonto med afdøde, kan du aftale et beløb med banken, som det er muligt for dig at hæve, indtil banken har set skifteretsattesten. Beløbet vil udgøre din egen løn, pension eller lignende.​

​Der er lige så mange måder at sørge på, som der er mennesker. Og intet er mere rigtigt end andet. Nogle får stærke følelsesmæssige og fysiske reaktioner, mens andre reagerer mere indadvendt.

Mange oplever, at følelserne svinger i vidt forskellige retninger. Mange oplever også fysiske reaktioner som mangel på appetit, søvnbesvær eller modsat at man føler sig så træt, at man kan sove hele tiden. Hovedpine, hjertebanken, svimmelhed, åndedrætsbesvær og problemer med fordøjelsen er også helt normalt. 

Det kan være svært for familie og venner at vide, hvordan de skal støtte dig. Du ved selv bedst, hvilken hjælp du har brug for, og hvem du har brug for hjælp af. Fortæl andre, hvordan du har det, og hvad du gerne vil have hjælp til.  

Tøv ikke med at søge hjælp

Hvis sorgen bliver så overvældende, at du bliver i tvivl om den er naturlig, kan du søge professionel hjælp til at håndtere sorgen. Din egen læge kan hjælpe med en henvisning til en psykolog, eller du kan søge hjælp hos en præst, fx den sognepræst, der stod for bisættelsen eller begravelsen.

 I mange kirker er der mulighed for at deltage i en sorggruppe. Se på din kirkes hjemmeside. Der er også hjælp at få gennem patientforeninger og gennem hjemmeplejen, hvis du er tilknyttet den. Skt. Nikolaitjenesten tager imod anonyme henvendelser på telefon 33 12 14 00. 

Du er også altid velkommen til at bede om en samtale om dødsfaldet med personalet på den afdeling, hvor den afdøde var indlagt.​

Ved dødsfald på palliative afdelinger er der også muligheder for samtaler og hjælp.