Klage over service hos praktiserende læge, speciallæge med flere
Du kan klage over service hos privatpraktiserende sundhedspersoner, der har overenskomst med regionen. Det kan være praktiserende læge, speciallæge, fysioterapeut, fodterapeut, psykolog eller kiropraktor.
Klagemuligheden gælder ikke, hvis behandlingen ikke er betalt af regionen men fx betalt via en sundhedsforsikring.
Du kan fx klage over:
- Opførsel og kommunikation
- Ventetid
- Tilgængelighed
- De fysiske rammer
- Tilrettelæggelse af lægebetjeningen
- En frasigelse fra din praktiserende læge.
Sådan klager du
Klage over dårlig service på praksisområdet skal ske til den region, hvor sundhedspersonen har sin praksis. Udfyld klagen herunder og husk at gemme formularen på din computer, så du har en kopi.
Klag over service hos praktiserende læge eller speciallæge
Du kan indsende klagen med sikker post her:
Send skemaet sikkert til os via borger.dk
Få praktisk hjælp til at udforme en klage
Hvis du ikke er i stand til at udfærdige en klage, kan du kontakte en af regionens patientvejledere. Patientvejlederen kan hjælpe dig med at udforme og videresende skriftlige klager og anmelde et erstatningskrav.
Se oversigt over patientvejledere
Klagefrist
Du kan klage over service på praksisområdet indtil seks uger efter, at du blev bekendt med det, du vil klage over.
Sagsbehandlingstid
Det er samarbejdsudvalget mellem regionen og sundhedspersonens forening, som skal afgøre sagen. Hvis du fx klager over en praktiserende læge, er det samarbejdsudvalget for almen praksis, som skal afgøre sagen. Hvis du derimod klager over en speciallæge, er det samarbejdsudvalget for speciallægehjælp, som skal afgøre sagen.
Der er desværre lang sagsbehandlingstid for serviceklager på praksisområdet. Din serviceklage kan forventes påbegyndt inden for 6 måneder og at blive afgjort inden for 12-14 måneder.