Hvorfor telemedicin?
Med telemedicin lærer du at forstå og håndtere din KOL-sygdom bedre. Det giver dig mere tryghed, overskud og en bedre dagligdag. Telemedicin giver dig mulighed for at måle og holde øje med din KOL-sygdom hjemmefra. Du har løbende kontakt med en sygeplejerske fra kommunen eller hospitalet, der følger med i dine målinger.
Hvordan foregår telemedicin?
Du får udleveret:
Med udstyret måler du din iltmætning, puls og vægt minimum en gang om ugen. Målingerne taster du ind på tabletten, og herefter har sygeplejersken direkte adgang til dine tal. Du skal også svare på et spørgeskema om din KOL.
Målingerne kan du foretage hjemmefra, fra sommerhuset eller, hvor du end befinder dig.
Du og sygeplejersken kan sende beskeder til hinanden eller holde videomøder via skærmen. Sygeplejersken følger med i dine målinger og holder øje med, at alt ser fint ud. Er der væsentlige forandringer i din KOL, skal enten du eller sygeplejersken kontakte din læge.
Inden du starter med telemedicin, får du en grundig vejledning i, hvordan du skal bruge udstyret, lave dine målinger og svare på spørgeskemaet.
Hvordan får jeg telemedicin?
Din egen læge eller hospitalslægen skal henvise dig til tilbuddet. Hvis du tror, telemedicin kan være noget for dig, skal du starte med at kontakte din læge.