Vaccination mod mpox (abekopper) Der tilbydes vaccination mod mpox (abekopper) til en specifik målgruppe af borgere. Vent... Sideindhold Hvem tilbydes vaccination? Personer i høj risiko for smitte med mpox tilbydes fortsat vaccination.Målgruppe for vaccination: Personer, der modtager PrEP mod hiv. Personer, der ikke modtager PrEP mod hiv, men opfylder kriterierne for dette. Det kan være personer, der tilhører målgruppen af mænd, der har sex med mænd, men fx ikke tåler PrEP mod hiv, har fravalgt PrEP mod hiv eller er i hiv-behandling.Hvis du ikke er i PrEP-behandling, kan du blive tilbudt vaccination, hvis du opfylder et af følgende kriterier: Er en mand, der har sex med mænd, og har haft ubeskyttet analt samleje med mindst to mandlige partnere inde for de sidste 12 uger, uanset om samlejet har været beskyttet eller ubeskyttet. Fast, kendt partner tælles ikke med. Er en mand, der har sex med mænd, og har haft syfilis inden for de sidste 24 uger. Er en mand, der har sex med mænd, og har haft klamydia eller gonorré inden for de sidste 24 uger. Vaccinen tilbydes også til kvinder, transpersoner, non-binære eller øvrige personer, der indgår i de samme netværk som mænd, der har sex med mænd. Det er en læge der skal vurdere, om du falder inden for gruppen for vaccination. Hvor kan jeg blive vaccineret? Du kan blive vaccineret mod mpox (abekopper) på de infektionsmedicinske afdelinger på hospitalerne.For at blive vaccineret skal du have en henvisning til vaccination fra enten din egen læge eller fra en af de infektionsmedicinske afdelinger. Aids Fondets Checkpoints kan også hjælpe med henvisning, hvis du er i målgruppen for vaccination. Hvordan bliver jeg henvist til vaccination? Hvis du er i behandling mod hiv og har et forløb på en infektionsmedicinsk afdeling, kan du kontakte den pågældende afdeling for at høre om muligheden for vaccination.Har du ikke er i et forløb på en infektionsmedicinsk afdeling, men mener at være i målgruppen ud fra Sundhedsstyrelsens anbefalinger, skal du kontakte din egen læge, som kan hjælpe med at vurdere, om du kan visiteres til vaccination.Du kan også blive henvist til vaccination ved at møde op i Aids Fondets Checkpoints i deres åbningstid, eller tage kontakt til Aids Fondets Checkpoints via deres hotline på 33 91 11 19 (mandag til fredag 10-14) eller på info@aidsfondet.dk. 2. stik efter 28-35 dage Personer født efter 1970 skal have to stik for at være færdigvaccineret. Personer født i 1970 eller tidligere har sandsynligvis fået en koppervaccination som barn, og de skal derfor kun have ét stik for at være færdigvaccineret. Hvis du bliver smittet, efter du er blevet vaccineret (1. dosis), skal du ikke vaccineres anden gang (2. dosis). Vaccination af nære kontakter Hvis du bliver nær kontakt til en person, som er smittet med mpox, vil du blive kontaktet af Styrelsen for Patientsikkerhed eller en læge. De vil tale med dig om, hvordan du skal forholde dig og om du kan være i målgruppen for vaccination.Hvis du får at vide, at du er nær kontakt af den smittede selv, skal du tage kontakt til din læge, som kan afklare, om du skal tilbydes vaccination mod mpox. Kontaktinformation til infektionsmedicinske afdelinger Her finder du kontaktinformation til infektionsmedicinske afdelinger:Herlev Hospital Infektionssygdomme, klinik 1Telefon: 38 68 42 07Telefontid: Mandag-fredag kl. 8.00 - 15.00Hvidovre HospitalInfektionsmedicinsk AfdelingTelefon: 38 62 21 00Telefontid: Mandag-fredag kl. 8.00 - 15.00RigshospitaletAfdeling for InfektionssygdommeTlf. 35 45 86 22Telefontid: Mandag-fredag kl. 8.00 - 15.00Nordsjællands HospitalLunge- og Infektionsmedicinsk AmbulatoriumTelefon: 48 29 39 70Telefontid: Mandag - fredag kl. 8.00 - 15.00 Sidst opdateret: 7. januar 2026 Redaktør morten kierkegaard For at kunne sende din besked, mangler du at give dit samtykke. Indtast en gyldig e-mail-adresse. Bemærk: Denne mail er ikke sikker. Din mail må derfor ikke indeholde CPR-nummer eller oplysninger om helbredsforhold.Læs, hvordan du sender sikker digital post Skriv din besked: Indtast din email (skal udfyldes): Hvis du ønsker at vedhæfte en eller flere filer, skal du først logge ind. Opret en profil eller log ind Jeg giver hermed samtykke til, at Region Hovedstaden behandler oplysningerne i min henvendelse (skal udfyldes).Læs vores persondatapolitik Der er ikke registreret en emailaddresse for brugeren/gruppen Kommentarer Skriv en kommentar... Du skal være logget ind for at kommentere Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet. Klik her for at logge ind Opret profil RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor