Forløbsprogram for rygbesvær Igennem et rygforløb kan borgere have kontakt med mange forskellige aktører. Formålet med Forløbsprogram for rygbesvær er at koordinere samarbejdet mellem aktørerne, så borgere oplever et sammenhængende forløb. SideindholdHver aktør har en række opgaver i forbindelse med udredning og behandling af rygproblematikken og i forhold til kommunikation og samarbejde med andre professionelle. Egen læge fungerer som tovholder og skal modtage information fra øvrige aktører om opstart af forløb, plan for udredning og behandling samt afslutning af forløb. Det er egen læge, der har ansvar på at følge op på patienten efter afslutningen hos øvrige aktører. En borger med ondt i ryggen kan starte i forløbsprogrammet på forskellige måder. Nogle borgere kontakter egen læge, mens andre opsøger en fysioterapeut eller en kiropraktor for at få behandling. Uanset hvor borgeren først henvender sig, har den sundhedsprofessionelle ansvar for at vurdere, om borgeren er omfattet af forløbsprogrammet, og om en henvisning til andre sundhedsprofessionelle er relevant.Via links kan du læse om de forskellige fagpersoners rolle i forløbsprogrammet og komme videre til sider, der beskriver kommunikation med samarbejdspartnere i forløbene. Praktiserende lægeEgen læge er tovholder for patienten igennem hele forløbet og skal viderehenvise til øvrige aktører samt samle op på borgerens samlede behandling. ➜ Praktiserende fysioterapeutFysioterapeuter varetager udredning, behandling og træningsforløb i forbindelse med rygbesvær. ➜ Praktiserende kiropraktorKiropraktorer varetager udredning og behandling i forbindelse med rygbesvær. ➜ HospitalHospitalet er involveret i forløb for patienter, der har behov for en specialiseret udredning og behandling. Henvisning til hospitalet går igennem den praktiserende læge eller speciallæge. ➜ Praktiserende speciallægeSpeciallæger, oftest en reumatolog eller en ortopædkirurg, varetager udredning og behandling for rygbesvær. ➜ Kommunens sundhedscenterKommunen varetager genoptræning og forebyggende indsatser til borgere med rygbesvær. Indsatserne kan bestå af træning samt undervisning i at håndtere rygsmerter. ➜ Kommunens jobcenterMange borgere med rygbesvær er sygemeldte eller ledige og har i den forbindelse kontakt med kommunens jobcenter. For at sikre sammenhæng for borgeren er det vigtigt, at forløbet i sundhedsvæsenet og jobcentret koordineres. ➜ Sidst opdateret: 13. august 2025 Redaktør Morten Kierkegaard For at kunne sende din besked, mangler du at give dit samtykke. Indtast en gyldig e-mail-adresse. Bemærk: Denne mail er ikke sikker. Din mail må derfor ikke indeholde CPR-nummer eller oplysninger om helbredsforhold.Læs, hvordan du sender sikker digital post:www.regionh.dk/digitalpost Skriv din besked: Indtast din email (skal udfyldes): Hvis du ønsker at vedhæfte en eller flere filer, skal du først logge ind. Opret en profil eller log ind Jeg giver hermed samtykke til, at Region Hovedstaden behandler oplysningerne i min henvendelse. Læs vores persondatapolitik Der er ikke registreret en emailaddresse for brugeren/gruppen