Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning

Her på siden kan du finde information om uddelingen af Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning. 

Om Region Hovedstadens Forskningsfond​

Regionsrådet etablerede i 2008 Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning med et ønske om at sætte fokus på sundhedsforskning.

Fonden har igennem en årrække støttet strategiske forskningsprojekter af høj kvalitet, og den er et vigtigt virkemiddel i den fortsatte udvikling af sundhedsforskningen i Region Hovedstaden – til gavn for både for det samlede sundhedsvæsen og for væksten i regionen.​​

Forskningsfonden - næste uddelingsrunde 

På grund af den forestående fusion med Region Sjælland er processen for uddeling af næste års midler skubbet. Vi forventer dog, at der kommer et fælles opslag senere på året, hvor man kan søge bevillinger, som skal påbegyndes 2027.

Alle øvrige detaljer arbejder vi benhårdt på at få på plads, så vi hurtigst muligt kan melde mere ud, og flere fantastiske projekter kan få luft under vingerne.

Følg med i nyhedsbrevet og her på hjemmesiden for opdateringer.

Nyttige links og skabeloner

​Ledelsesgodkendelse 

​Med ansøgningen skal uploades en ledelsesgodkendelse. Du kan finde skabelonen til udfyldelse her.​​​

​Forskningsstrategien

​Igen i år danner regionens forskningsstrategi fra 2023 rammen omkring uddelingen af Forskningsfonden. Du kan læse mere om Forskningsstrategien her.

Brug for vejledning?​

​Hvis du har spørgsmål til opslaget eller brug for vejledning til ansøgningen, er du meget velkommen til at kontakte Forskningssekretariatet. Se mere under 'kontakt'.​

Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden