​​​​​​​​​

Behandlingsansvar i 72 timer skal sikre de svageste patienter

Fra 1. februar 2022 skal udvidet behandlingsansvar sikre bedre overgange mellem hospital, kommune og egen læge i Region Hovedstaden. Aftalen giver sundhedsprofessionelle i kommuner og almen praksis de bedste betingelser for at give behandling og pleje efter udskrivelse af færdigbehandlede patienter.
Vent...

Region Hovedstaden skal understøtte et sammenhængende sundhedsvæsen - især for de ældste og mest sårbare patienter, hvor der er risiko for videnstab ved overgang fra en sektor til en anden. Derfor vil vi indføre 72 timers udvidet behandlingsansvar. Aftalen er udsprunget af det politiske visionsoplæg ’Alle skal med’ og omfatter den gruppe af færdigbehandlede somatiske patienter, der udskrives til kommunal sygepleje.

Modellen er godkendt i Sundhedskoordineringsudvalget og i hospitalsdirektørkredsen i Region Hovedstaden og skal udvide og supplere de mange tværsektorielle løsninger, der allerede findes. Den er blevet til på baggrund af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra bl.a. hospitalerne, kommunerne, PLO og patientinddragelsesudvalget.

Ordningen giver fælles rammer og betyder, at sundhedsprofessionelle får mulighed for at ringe til den udskrivende hospitalsafdeling i de første dage efter udskrivelsen for at få rådgivning vedr. fx medicin eller opfølgning på behandling. 

Udviklingsarbejdet slutter ikke her

Hospitalsdirektør på Amager og Hvidovre Hospital, Birgitte Rav Degenkolv, der er formand arbejdsgruppen, understreger, at den model, som sættes i værk fra 1. februar næste år, er første udkast, men at arbejdsgruppen vil arbejde videre og inddrage evalueringer i videreudviklingen. 

 ”Jeg synes, at det har været en god arbejdsgruppe, som er gået til opgaven med stor interesse. Og jeg tænker, at de fleste klinikere godt kan se, at det er meningsfyldt, men det betyder jo ikke, at det er en nem opgave at løse. Derfor laver vi også en implementeringsplan, hvor vi følger op i arbejdsgruppen i hele 2022 med henblik på så at kunne lave en version 2 til 2023 baseret på de evalueringer, som vi får,” forklarer Birgitte Rav Degenkolv og fortsætter: 

”Og så justerer vi undervejs ved at lave en trinvis implementering hen over året. Så vi tager ikke alle patienter på en gang, men dem på midlertidige pladser først, og så dem på plejecentre, og så dem, der er i eget hjem.” 

Hvad betyder udvidet behandlingsansvar egentligt? 

En af arbejdsgruppens vigtigste opgaver har været at udforme modellen og i fællesskab få beskrevet, hvad det udvidede behandlingsansvar dækker over.

”Det er klart, at det, der er det store omdrejningspunkt, og som jeg også tænker kommer til at fylde ude på hospitalerne, er, hvad det betyder egentlig, at man har et behandlingsansvar for færdigbehandlede patienter? Så det er  noget af det, som vi har arbejdet meget med at få beskrevet, fordi der også står nogle læger, som godt kan være lidt bekymrede for, om de pludselig skal have ansvaret for det, der foregår ude i kommunerne. Men det er altså ikke tilfældet,” siger Birgitte Rav Degenkolv. 

Hospitalet laver som vanligt ved udskrivelse en udskrivningsrapport til kommunen og markerer tydeligt, at der er tale om en patient, som er dækket af ordningen. Det sundhedsfaglige personale i kommunen har så mulighed for at kontakte den pågældende hospitalsafdeling de første 72 timer efter udskrivelsen, hvis der opstår behov for vejledning eller hjælp til medicin eller en akut ændring i borgerens tilstand. 

Ansvaret for at tage kontakt ligger hos det sundhedsfaglige personale i kommunen eller den praktiserende læge ved behov. Lægen, der besvarer henvendelsen på hospitalet, har ansvaret for den rådgivning og vejledning, som bliver givet.

Lederne har en formidlings- og en kommunikationsopgave

Overgangen mellem hospitaler, kommunal pleje og almen praksis har mange afdelinger allerede arbejdet med længe, og der er udviklet lokale løsninger for at sikre gode overgange for patienterne. Det er det arbejde som med 72 timers behandlingsansvar bliver struktureret og gjort til en fast rutine.  

”Der er nogle afdelinger, som allerede har arbejdet med det her i årevis, og som gør det rigtig godt. Og så er der måske nogle afdelinger, hvor der er brug for, at man tager opgaven lidt mere på sig, og får det organiseret, så man også er sikker på, at de er parate. Derfor er der også lidt frihedsgrader på de enkelte hospitaler afhængig af, hvad man i forvejen har af setup,” siger Birgitte Rav Degenkolv.

Men uanset om man allerede har en lokal løsning, eller det tidligere har været mindre officielt organiseret, så er der ifølge Birgitte Rav Degenkolv en ledelsesopgave i at implementere den nye model: 

”Altså lederne har selvfølgelig både en formidlings- og en kommunikationsopgave til både læger og sygeplejersker, der er på de pågældende afdelinger. Men lederne har også et ansvar for at få identificeret: Hvad er det egentlig for afdelinger, som det her initiativ er relevant for? Og så skal de i virkeligheden sikre, at de har en organisering, der kan tilgodese, at kommunerne kan kontakte dem. Og de skal tage stilling til, hvem det er, der skal håndtere opkaldene, og hvordan arbejdet skal tilrettelægges.” 

Tættere samarbejde skal give ekstra tryghed

Netop den organiserede tilgang på tværs af regionen skal skabe større tryghed for ældre og sårbare patienter. Også selvom modellen ikke direkte involverer dem. 

”For den enkelte patient tror jeg, at det vil give en ekstra tryghed. Det er måske ikke noget, at jeg som patient nødvendigvis opdager - at de sundhedsprofessionelle får et tættere samarbejde om min behandling,” siger koncerndirektør Anne Skriver, der på koncerndirektionens vegne har ansvaret for regionens overordnede samarbejde med kommunerne, herunder K29. Hun uddyber:

 ”Det skal jo i princippet gerne være ’usynligt’, hvad vi gør med et udvidet behandlingsansvar. Patienten skal bare opleve, at der bliver taget sig godt af ham eller hende efter udskrivelse. Det skal være nemmere at være patient, men også at være pårørende til et ældre familiemedlem. Det er de ældre multisyge, der typisk er omfattet af denne ordning, og de skal have al den hjælp, vi kan give dem.”

Sammenhængende sundhed gør en forskel for patienterne

Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen er et fokusområde for Region Hovedstaden. Derfor giver det også mening både for regionspolitikerne, kommuner og sundhedspersonale, at man med en fælles model på tværs af regionen strukturerer indgangene for kommuner og almen praksis til gavn for nyudskrevne patienter.  

”Jeg tror, at der er mange, der gerne har villet gøre noget mere på det her område længe. Både ude på afdelingerne og hos vores politikere i regionsrådet. Vi kan også mærke, at kommunerne rigtig gerne vil være med i det her. Det er selvfølgelig et svært tidspunkt, hvor vi har travlt med COVID og pukkelafvikling, men jeg tror altid, at der vil være noget, der skaber travlhed. Vi er generelt pressede i sundhedsvæsenet, men vi er her jo for at gøre en forskel for patienterne,” siger Anne Skriver.​



Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor