Drejebog til fortidens beslutninger om fremtidens hospital

Beslutningshistorikken er vigtig at få med, når man flytter ind i et nyt hospital, der blev tegnet, før Sundhedsplatformen blev født. Derfor har Herlev og Gentofte Hospital udarbejdet en drejebog, der forklarer baggrunden for udformningen af de bygninger, som de skal flytte ind i til juni, så lederne kan forstå og forklare deres medarbejdere, hvorfor løsningerne er blevet, som de er.
Vent...

​Der sker store forandringer på Herlev og Gentofte Hospital. Både på byggepladsen i Herlev og på direktionsgangen. Her har Lisbet Ravn per 1. januar 2021 overtaget jobbet som vicedirektør med ansvar for nybyg, klinisk indflytning og den nye sterilcentral efter Jan Toftholm. 

Faktisk har der været fem forskellige hospitalsdirektører og mange forskellige vicedirektører, siden opførelsen af Nyt Hospital Herlev blev en realitet med Hospitalsplanen i 2007. 

Det er store sko at skulle udfylde for Lisbet Ravn. Og timingen - med seks måneder til den store indflytning - gør det ikke lettere. 
 
”Lige der er jeg glad for, at jeg kender organisationen. Og jeg er glad for, at jeg har været med så længe i kraft af min tidligere stilling gennem otte år som overlæge på Akutmodtagelsen, hvis medarbejdere udgør en stor del af dem, der flytter,” forklarer Lisbet Ravn og fortsætter med et smil:

”Faktisk er jeg vist en af de ledere, der har været med længst på Herlev.”

Derfor var drejebogen for klinisk ibrugtagning af Nyt Hospital Herlev med sine 130 sider heller ikke nyt stof for Lisbet Ravn:

”Da jeg så bogen og startede med at læse baggrundsmaterialet, så kendte jeg heldigvis mange af dokumenterne i forvejen. Men det er der jo rigtig mange af vores ledere, der ikke gør. For der er mange relativt nye afdelingsledelser.” 

Når man bygger til en ukendt fremtid

Det kan være svært at spå om fremtiden, men når man designer hospitalsbyggerier, er det faktisk det, man gør.  

”Man glemmer let, hvor længe sådan et byggeri faktisk er undervejs. Det var jo tilbage i 2007, hvor man på baggrund af regeringens ekspertpanel besluttede en helt ny akutstruktur i Danmark. Da begyndte man at beskrive princippet om én indgang for akutte patienter, som ligger til grund for det byggeri, som vi står med i dag,” siger Lisbet Ravn. 

Men ikke alle kan som Lisbet Ravn huske, hvordan det var dengang: 

”Der er jo nogle, som dårligt havde afsluttet sygepleje- eller medicinstudiet dengang, der sidder som ledere i dag. Og hvis man ikke var der dengang, så er der helt sikkert nogle beslutninger i det her, som virker temmelig besynderlige,” forklarer Lisbet Ravn og kommer med et eksempel: 

”Det her hus var jo tegnet med dikterpladser, hvor læger skulle sidde og diktere. Og pladser hvor der skulle sidde sekretærer og skrive det ind. Dengang vidste vi jo ikke, at SP ville komme.” 

’Vi skelner mellem need og nice’

Med ca. tre måneder til indflytningen i de nye bygninger, er personalet på Herlev og Gentofte Hospital begyndt at forberede sig mere konkret på en hverdag i nye rammer:

”Nu hvor vi er startet med at lave simulationstests og tester funktionaliteten, så er der nogle medarbejdere, som får nogle gode ideer. Det kan være nye ideer eller noget, som vi allerede har overvejet og truffet beslutning om.  Det er her, man som ny leder kan bruge drejebogen og gå ind og se: ’Nååå, det er på den baggrund, at den beslutning er taget’,” forklarer Lisbet Ravn.

Drejebogen er tænkt som et værktøj, der skal bære historikken i projektet.    

”Jeg synes, at den giver en fin historik, men vi er jo heller ikke færdige endnu. Vi er i gang med klinisk ibrugtagning, og sidste kapitel handler om sikker patientflytning – hvad det er, der skal ske i selve flytteugen. Så du har fortid, nutid og de kommende måneder på en overskuelig måde.

Men selvom der kommer gode ideer og relevante observationer i forbindelse med simulationstests, så er Lisbet Ravn og den øvrige ledelse nødt til at holde fokus på målet. 

”Lige nu er vi i en fase, hvor det, vi går ind og ændrer - i tæt samarbejde med CEJ og CIMT - kun er noget, som simpelthen er patient usikkert eller giver en alvorlig arbejdsmiljøpåvirkning. Vi skelner benhårdt mellem need og nice. Og det møder vi også stor forståelse for hos afdelingsledelserne. Vi skal flytte den 20. juni, så nu er vi i slutspurten.” 

De bedst mulige beslutninger

For Lisbet Ravn og den øvrige ledelse er drejebogen også en del af den nødvendige forventningsafstemning med de ledere og medarbejdere, som skal flytte ind i det nye byggeri. 

”Vi har de her beslutninger, der er taget. Det var de bedst mulige beslutninger. Og det er dem, vi kører med, indtil vi er godt landet. Den forventningsafstemning tror jeg er god at have,” siger Lisbet Ravn. 

Og selvom hun glæder sig over de muligheder de moderne rammer vil give, så er hun også bevidst om, at drejebogen også synliggør de mindre gode beslutninger:  

”I det øjeblik du sender den ud, så vil der være noget, der er forældet. Sådan er det jo. Men jeg synes, at den er skåret rigtig fint i forhold til de beslutninger, der er taget og historikken op til – for den ændrer sig jo ikke. Og på den måde giver den et fint billede af, hvad der er sket, hvor vi er nu, og hvad vi tror, der skal ske.”

For Lisbet Ravn mener ikke, at man som leder har mulighed for at tage ’den eneste rigtige beslutning’ om fremtiden:

”Hvis man hele tiden jagter den rigtige beslutning, så kommer man til kort. Det vil til hver en tid handle om at træffe den bedst mulige beslutning på det bedst mulige grundlag. Og så vil der være nogle beslutninger, der om 10 år vil virke helt tossede. Apropos alle de der dikterpladser. Men det var jo det bedste, vi vidste dengang.”


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor