Ledelsesopgaven er afgørende for, om klinikerne får en bedre Sundhedsplatform

Med udrulningen af de syv fokusområder for SP, er der tale om en grundlæggende ændring rent ledelsesmæssigt. Hvert fokusområde får sin egen ”ejer”, og ejerskabet er forankret ude på hospitalerne fremfor at være et projekt, der er styret fra IT-afdelingerne.
Vent...

Klinikken beslutter, hvad der er vigtigt

Koncerndirektør i Region Sjælland, Leif Panduro siger: 

”Det vigtige med fokusområderne er at sætte brugerne i højsædet. Det er klinikerne, der skal beslutte, hvad der trænger mest til at blive gjort noget ved. Derfra afdækker vi det konkrete indhold. IT skal ud og tale direkte med klinikerne, og det er modsat tidligere, hvor klinikerne kom med input, og IT byggede løsninger. Nu udvikles det i en dialog, hvor det bliver muligt at komme hurtigere afsted og lave hurtigere ændringer.” 

Mere dialog mellem klinik og IT

Koncerndirektør i Region Hovedstaden, Jens Gordon Clausen har også store forventninger til den nye organisering og håber, at det vil give klinikerne et andet forhold til udviklingen af Sundhedsplatformen: 

”Håbet er jo, at man får flere klinikere i dialog ved, at processen nu er drevet af klinikere. Hele ideen med at lave fokusområderne er at understrege, at det ikke er et IT-projekt, men faktisk er et projekt, som handler om at understøtte en hverdag i klinikken og give bedre forløb for patienterne.”

Metode kendt fra kvalitetsarbejde

Metoden med at styre anderledes er velafprøvet, siger Leif Panduro:

”Det er en metode, som vi kender fra andre områder med kvalitetsarbejde. Vi tager flere runder, hvor man giver feedback og tilpasser, indtil man er kommet i mål. På den måde er styringen vendt helt på hovedet. Før planlagde vi, byggede, og så kom resultatet. Nu planlægger vi og bygger i en glidende proces, hvor vi bliver klogere sammen, og vi kan bygge efter specifikke mangler med det samme, og blive ved indtil produktet er, som klinikerne har ønsket det.”

IT møder behovene

Der er tale om et ændret styringsperspektiv, som Leif Panduro også forventer vil bringe bedre resultater med sig.

”Med den nye styringsmodel har vi understreget, at der er tale om et organisatorisk udviklingsprojekt. Indtil nu har vi haft en meget tung struktur, der var modelleret efter IT-projekter. Det går vi væk fra. I stedet skal vi styre nogle teknologiske forandringer, der ikke kører snorlige. Vi går væk fra PID’er og ekstensive planer og møder i stedet behovene direkte ude i klinikken. Med den nye styringsmodel kan vi imødekomme behovene i en anderledes dialog.”

Kræver tung ledelse

Ledelsesopgaven bliver ifølge Jens Gordon Clausen helt essentiel for, at fokusområderne skal lykkes og bane vejen for en succesfuld udvikling af Sundhedsplatformen:

”Det kommer til at kræve meget ledelseskraft at få rullet denne nye arbejdsmetode i gang. Men jeg er vældig optimistisk efter at have introduceret hospitalsledelserne nærmere til både fokusområderne og den lokale ledelsesopgave, der ligger foran.” 

Ledelse kræver tid

Den ledelsesmæssige opgave falder i to store dele ifølge Jens Gordon Clausen. Ledelsen af det enkelte fokusområde som den ene del og implementeringsopgaven ude på hospitaler som den anden del:

“I forhold til det enkelte fokusområde handler det om, at det pågældende hospital tager ledelsesmæssigt ansvar for at udvikle og forbedre den del af Sundhedsplatformen, man har fået ansvar for. Det kræver tid og ledelseskraft. 

Den anden store ledelsesopgave er implementeringen af de forbedringer, som alle fokusområderne løbende leverer. Den opgave er helt centralt på alle hospitaler - ellers er arbejdet med forbedringer af Sundhedsplatformen jo spildt. Her skal vi sikre, at det står tydeligt, hvad de 'modtagende' hospitaler skal implementere i klinikken, og det skal stå tydeligt, hvordan det vil hjælpe patienter og klinikere i dagligdagen. 

Udfordringerne her er jo oplagte - hvordan får vi synlighed om forbedringerne, hvordan får vi prioriteret tiden til at lære nye måder at bruge Sundhedsplatformen på, og måske er det endda en udfordring, at løsningen er udviklet på et andet hospital, man ikke selv har ejerskab til?

Forhåbentlig vil mange forbedringer være intuitive for klinikerne og blot gøre hverdagen lettere - fx som at fjerne mindre sten i skoene.”

Der er tale om et stort ansvar hos ledelsen i fokusområderne, siger Jens Gordon 
Clausen:

”Der ligger jo pludselig også et stort ansvar hos dem, der er fokusområdeejere. De repræsenterer lige pludselig hele sundhedsvæsnet i både Region Sjælland og i Region Hovedstaden på de pågældende områder, man arbejder på. Derfor skal man sørge for at række ud, når man på et enkelt hospital har et fokusområde og have dialog med klinikerkollegaer på andre hospitaler, så man får et klart billede af, hvad der er vigtigt for fællesmængden.”

Forventning om at lytte

Leif Panduro har store forventninger til fokusområderne:

”Det er en styrke, at fokusområderne selv kan prioritere, hvad der skal først igennem. Derfor har fokusområderne også et ansvar for at inddrage relevante parter. De har mandat til at drive forandringer, men også med en forventning om at lytte.” 

Den nye styreform kommer ifølge Leif Panduro også til at være mindre bureaukratisk: 

”Der gik for meget rundgang i den tidligere governance, og der var for langt til handling. Man brugte simpelthen for meget tid på at behandle sager og for mange fora. Det var alt for bureaukratisk og for lidt handlingsorienteret. Den nye governance er i tråd med Ekspertrådets anbefalinger, der sagde, at vi skulle til at komme ud over stepperne.”

Tættere inddragelse

Leif Panduro mener også, at klinikerne vil opleve, at de bliver forpligtet i forandringerne, og det er nøglen til succes:

”Det handler først og fremmest om at sikre, at man ikke laver forandringer, der påvirker en masse brugere utilsigtet. Derfor skal der være god projektstyring, men uden tunge godkendelsesprocesser. Klinikerne vil opleve at forandringerne i Sundhedsplatformen kommer tættere på. De vil opleve at være forpligtet i forandringerne, men også at være meget tættere inddraget. Tidligere skulle klinikerne indsende ændringsønsker, og så kunne der gå år, før der kom svar. Nu bliver der arbejdet med dem omgående, men det forpligter også nu og her." 

Ud i klinikken fra kontorerne

Der bliver utvivlsomt tale om en stor forandring i dagligdagen for såvel klinikere som for IT-medarbejderne, siger Leif Panduro:

”Det er en ny dagsorden. Vi skal vænne os til den og lære af den. Alle bidrager positivt, men det er markant anderledes, end hvad vi er vant til. Der er ikke længere planlægning og regneark ned til mindste detalje, og derfor kan det fremstå lettere kaotisk, hvis man har været vant til det gamle. Der er helt klart en læring undervejs, men det, vi oplever, er dygtige klinikere, som ved, hvad de vil have, og en IT-organisation, som skal være endnu dygtigere på IT.

Den del af IT-organisationerne, som sidder med brugergrænseflader og programmering, vil opleve at komme ud i klinikken i stedet for at sidde på kontoret. Jeg tror, at begge sider vil opleve det som en berigelse. Det er altid godt at lære hinanden at kende og få ansigt på og tale om fælles løsninger. Nogle vil elske det, nogle vil ikke; vi skal have placeret de rigtige mennesker på de rigtige opgaver. Nu prøver vi, og så tilpasser vi undervejs.”


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor