​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Nu kommer der nye fotos til regionens stillingsopslag

Fra den 1. september bliver Region Hovedstadens stillingsopslag opdateret med nye fotos, der viser det mangfoldige arbejdsliv, som et job i regionen kan tilbyde.
Vent...

De nye fotos viser medarbejdere i gang med deres arbejde, og fortæller historien om det gode kollegaskab og det meningsfulde arbejdsliv. På alle de nye fotos er der lagt en grafisk ramme med ordene ’Det handler om liv’ for at skabe en visuel genkendelighed på tværs af regionens stillingsopslag.

Nyt billedkoncept

Billederne er taget på hospitaler og virksomheder af en professionel fotograf med en mobiltelefon uden brug af kunstigt lys. Det skyldes at det nye fotokoncept på sigt skal give mulighed for, at hospitaler, virksomheder og centre selv kan supplere med nye fotos og på den måde lade jobansøgerne komme helt tæt på kommende kolleger og arbejdssted. 

Billederne bliver til ud fra følgende principper:
  • Altid med udgangspunkt i medarbejdere. 
  • Billederne tages af medarbejderen i arbejdssituationer eller som portræt – altid med medarbejderens blik mod kameraet. Patienter og borgere skal ikke med, men kan fx have ryggen til.
  • Der tages også gruppefoto i forskellige konstellationer.
  • Der tilstræbes foto af alle aldre, kvinder & mænd og etnicitet​

Sådan får du de nye fotos med på dit næste stillingsopslag

​​Du skal ikke gøre noget særligt for at sikre, at det er de nye fotos, som kommer på dine stillingsopslag. Fra 1. september er det kun de nye fotos, som er tilgængelige i Talent Recruiter, hvor vi plejer at oprette stillingsopslag.  ​

Nedenfor kan du se et par eksempler på de nye fotos. Ligesom med de nuværende billeder må de nye fotos kun bruges til rekruttering pga. GDPR regler om samtykke.  

​​​​




Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor