Patienter tages med på råd i valg af behandling: "Jeg synes, vi er blevet mere modige og innovative"

​En ny vision, en modig tilgang til arbejdet og en tro på, at patienter kan mere, end de tror, har i sidste ende givet mere tilfredse patienter på Herlev og Gentofte Hospitals Afdeling for Nyresygdomme.
Vent...

​At være hæmodialysepatient er stort set et fuldtidsjob. Patienterne skal hen til hospitalet, gøre dialysemaskinen klar, køre sine fire timers dialysebehandling, rydde op og så hjem igen. Og dét tre gange om ugen. 

Men det giver ikke nødvendigvis det bedste patientforløb, når man flere gange om ugen skal på hospitalet i hæmodialyse, for mange patienterne vedkommende hele livet.

”Der er ikke særlig mange gode grunde til, at man skal komme til hæmodialyse på et hospital fast tre gange om ugen, hvis man kan undgå det. Så vi arbejder jo efter en overordnet målsætning om, at vores patienter skal være mest muligt derhjemme, og det vil vi gerne understøtte dem i,” siger Lotte Grønning, ledende oversygeplejerske på Afdeling for Nyresygdomme på Herlev og Gentofte Hospital.

Visionen er, at patienter skal være derhjemme

At patienterne skal være mest muligt derhjemme, er afdelingens vision, og den er gennemgående i alle de tiltag, som afdelingen har indført de sidste år. 

En nyreskole for patienter, individuelle patientmapper, dialysevalgsamtaler og en ny såkaldt startstue er således delelementerne, som skal give mere tilfredse patienter og bedre tilrettelagte patientforløb, i målet om, at patienterne tilbringer mere tid i eget hjem.

”En vision er jo normalt noget, som differentierer dig fra de andre, og som er særligt hos os. Det er rigtig svært på et hospital, fordi vi jo alle sammen vil godt og vel det samme. Så når vi siger, vores patienter skal være derhjemme, så siger de andre, jamen vores patienter skal jo også være derhjemme. Så vi er enige om, at det er en meget god idé. Men jeg tror egentlig, at forskellen er, at vi er gået så målrettet til værks og har brudt det ned i delelementer, ”siger Lotte Grønning.

”Men vi har jo også bare fundet ud af undervejs, at det nogle gange er et spørgsmål om, at patienterne faktisk undervurderer deres egne evner. Altså vi kan lære dem mere, end de tror, og de kan blive i stand til at tage meget mere ansvar for deres egen behandling,” siger Lotte Grønning.

Patienter skal have samme tilbud

Patienter med nyresygdomme starter oftest deres forløb på afdelingens ambulatorium. Her får de en forløbsmappe i hånden, som går på tværs af afdelingens afsnit og følger patienterne helt fra ambulatorium til dialysevalg.

”Jeg vil sige, at vi som ledelse har et meget stort opmærksomhedspunkt på, at vores patienter skal have det samme tilbud alle sammen,” siger Pernille Mørk Hansen, ledende overlæge på afdelingen.

Patienterne kan være tilknyttet ambulatoriet i mange år. Nogle af patienterne vil opleve en skridende nyrefunktion på et tidspunkt, hvor der bliver behov for dialysebehandling, hvis de skal leve i længere tid. 

Forløbsmappen er derfor kun ét element, som sikrer, at patienterne bliver taget ordentligt i hånden i hele deres sygdomsforløb.

”Hver ting, der bliver lagt i denne her mappe, bliver gennemgået med patienten. De bliver taget på nyreskole, hvor der står læger, sygeplejersker og en diætist og fortæller om, hvad det vil sige at være nyresyg. Så har de ligesom fået en eller anden form for basisviden omkring deres nyresygdom, og hvad der skal ske fremover. Patienten får også et indblik i, hvad det er for nogle slags dialyser, der nu engang eksisterer, eller hvilke muligheder for behandling, der er,” siger Anette Espenhein, der er afdelingssygeplejerske i ambulatoriet.

Medbestemmelse er essentielt

Når det er tid til at vælge om man som patient vil i hæmodialyse, peritonealdialyse eller måske slet ikke vil i dialyse, så inviteres patienten til en række dialysevalgsamtaler. Det består af to eller tre samtaler, som følger en helt fast struktur.

Det er ambulatoriets tre sygeplejersker, der varetager dialysevalgsamtalerne, og sikrer ensartet kommunikation med patienterne. Tidligere var det langt hen ad vejen lægen, som besluttede, hvilken type dialyse, der var bedst for patienten. Den metode er lagt på hylden, og i dag er patienterne i meget højere grad med til selv at vælge den behandling, som passer til dem.

”Vi har jo stor interesse i, at patienterne træffer de valg, der er bedst for dem. For det er vigtigt, at de trives i de dialyser, som de ender i,” siger Annette Espenhein.

Startstuen forbereder til livet som dialysepatient

For at forberede patienterne til et forløb med hæmodialyse, har afdelingen i maj 2021 oprettet en startstue, hvor der er otte patienter.

”Vi besluttede os for at lave startstuen af tre årsager. Dels for at sikre, at alle kroniske hæmodialysepatienter får den samme ensartede og strukturerede start på deres dialyse. Der var også et ønske om at sikre, at både patienter og pårørende i højere grad blev involveret fra starten af. Og så var der et ønske om at sikre, at vi på den bedst mulig måde fik identificeret deres ressourcer, deres begrænsninger og deres ønsker for deres fremtidige hæmodialyse,” siger Charlotte Mogensen, der er af afdelingssygeplejerske og leder af startstuen på Afdeling for Nyresygdomme på Herlev og Gentofte Hospital.

Under forløbet på startstuen skal patienterne blandt andet snakke med en læge, en diætist og skal igennem forskellige undersøgelser. Alt sammen for at finde ud, hvad den rette behandling er for den enkelte patient. Efter startstueforløbet visiteres patienter til et relevant behandlingssted, som kan være hjemmehæmodialyse, Limited Care eller Centerdialyse.

”Personligt synes jeg, det giver en faglig stolthed, at jeg har noget, jeg kan give videre til en patient, der gør patienten uafhængig af mig. Så synes jeg, at jeg som sygeplejerske har gjort et rigtig godt arbejde. For når patienten tager medansvar og er medinddraget, og generelt kan være med i sin behandling på alle parametre, så er mit arbejde gjort godt,” siger Charlotte Mogensen.

Scorer højt i LUP’en

Afdelingens fokus på medinddragelse, undervisning af patienter og en masse nye tiltag for at forbedre patientforløb har også givet resultater. Afdeling for Nyresygdomme på Herlev og Gentofte Hospital scorer højt på årets LUP-resultater, særligt når det kommer til inddragelse og tilfredshed.

”Jeg vil påstå, at vi blevet meget mere innovative, i vores måde at arbejde på, og vi er også blevet lidt mere modige. Men vi har selvfølgelig taget masser tæsk i ledergruppen undervejs, det er der ingen tvivl om. Men vi har hele tiden tænkt, at det bliver bedre for patienterne, og det bøjer de fleste sig jo for,” siger Lotte Grønning, der er ledende oversygeplejerske på afdelingen.

”Det har været en øjenåbner for mange af os et langt stykke hen ad vejen. Hvor meget man egentlig kan flytte dem og til meget stor livskvalitet og glæde for dem. Det gør det jo enormt fedt at arbejde med det her.”

Afdelingsledelsen er altid lydhør over for nye idéer

En vision bliver dog ikke implementeret fra den ene dag til den anden, men en modig afdelingsledelse har skubbet på for at forandringerne kom ud i afdelingen.

”Vi har måske været lidt dumdristige nogle gange i forhold til det vi har budt vores medarbejdere. Jeg tror heller ikke altid, vores medarbejdere har syntes, det var lige fedt, når vi kom med noget og sagde; Nu går vi i gang med det. Men vi har jo lært, at vi ret hurtigt kan få flyttet noget, men det kræver virkelig meget, at vi og medarbejderne faktisk også går ind i det, vi har gang i, ” siger Lotte Grønning, som også nu kan se ændring i hendes medarbejdere.

”Jeg begynder at se en kultur, hvor den dér modstand, der altid er mod nyt, egentlig er ved at ændre sig en lille smule til, at der faktisk kommer mere og mere også fra medarbejderne, som vi så skal være gode til at prøve at få samlet op på, og ikke bare sige, at vi gør, som vi plejer.”

Og den nye kultur afspejler også ledelsen, hvis man spørger Anette Espenhein.

”Man må sige, at vi også har en afdelingsledelse, der er meget lydhør over for nye ideer og er med på at lave ting og sager, og som siger, jamen hvis I tror det er en god idé, så lad os da prøve. Det betyder også noget at vide, at der altid ledelsesmæssig opbakning, når man kommer med nogle ideer,” siger hun.​

Fra venstre mod højre: Lotte Grønning (ledende oversygeplejerske), Charlotte Mogensen (afdelingssygeplejerske), Pernille Mørk Hansen (ledende overlæge) og Anette Espenhein (afdelingssygeplejerske). FOTO: RODE IMAGES / Joachim Rode​​

Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor