Status fra corona-fronten: 'Alle bidrager med det, de kan'

For ledende overbioanalytiker, Anne Kailow har coronapandemien ledelsesmæssigt været en balancegang mellem at forsøge at forudsige fremtidige behov for test og dermed for udstyr og personale samtidig med, at hun har skullet forsøge at få det eksisterende personale til at slå til her og nu uden at slå dem ud.
Vent...

​Sammen med kollegaerne på Afdeling for Klinisk Mikrobiologi på Herlev og Gentofte Hospital har ledende overbioanalytiker Anne Kailow skullet håndtere en eksplosion i efterspørgslen på deres testkapacitet siden coronavirus kom til Danmark. 

Men selvom de efterhånden har fået omkring 20 nye bioanalytikere i afdelingen, så kræver nye medarbejdere jo oplæring. Og de mange og lange vagter - også på nye og skæve tidspunkter - slider efterhånden på de erfarne medarbejdere. 

Bioanalytikerne er også corona-krigere

Presset fra et stigende antal COVID-patienter kan efterhånden mærkes på regionens hospitaler, og især ude på de infektionsmedicinske afdelinger bliver der løbet stærkt. Men der er en anden afdeling, som også i den grad er mærket af et langt år med coronavirus i omløb. Det er klinisk mikrobiologi.

”Vi er jo virkelig i front i forhold til diagnostik, men også infektionshygiejne,” forklarer Anne Kailow og uddyber: 

”Det er jo vores afdeling, som laver de her coronatests, som bliver taget på hospitalet. Vi er det, der hedder sundhedssporet, som er for de patienter, der har brug for at blive tilset af en læge, skal indlægges, eller er blevet henvist af egen læge og så for hospitalets personale og deres børn. Så det er de prøver, vi laver her hos os.” 

”Derudover har vi en omfattende rolle i form af rådgivning af de kliniske afdelinger omkring patienterne, men også i at vejlede i, hvordan man undgår smitte med coronavirus, og hvordan man håndterer udbrud, når smittespredningen er sket,” forklarer Anne Kailow.

Under normale omstændigheder arbejder de ca. 140 medarbejdere på Afdeling for Klinisk Mikrobiologi med mange forskellige typer af prøver og opgaver. Men det pludselige behov for stor testkapacitet til coronavirus gjorde, at alle måtte træde til, for at man kunne løfte opgaven:

”Det er jo primært vores molekylærbiologiske afsnit, som laver de her analyser. Men fordi vi havde brug for ekstra personale, så har vores andet afsnit – altså den bakteriologiske del – bidraget og været med til at lave de her analyser og har støttet op så meget, som de overhovedet kunne,” siger Anne Kailow og fortsætter:

”Derudover har vores Substratafdeling hjulpet, og sekretærerne har haft ekstra mange opkald at tage sig af. Så jeg synes virkelig, at alle har løftet i flok. Det er jeg stolt af, og jeg tror også, at det er noget af det, som er rigtig vigtigt: At vi allesammen forsøger at bidrage med det, vi kan.”

Jagten på flere kvalificerede hænder

Med den øgede efterspørgsel på testkapacitet er der heldigvis også kommet flere ressourcer til nye ekstra hænder. Men flere penge til personale har ikke løst alle problemerne for Anne Kailow og hendes mellemledere: 

”Det er jo primært bioanalytikere, som skal lave de her analyser. Men der går jo ikke en masse ledige bioanalytikere rundt. Og det er jo ikke kun vores afdeling, men også alle de andre mikrobiologiske afdelinger, som søger nye medarbejdere. Så vi har også rekrutteret personale med andre uddannelser, som er nært beslægtede med bioanalytikeruddannelsen. Det er eksempelvis laboranter og nogle akademikere inden for biologi og molekylærbiologi,” siger Anne Kailow. 

Selvom de nyansatte virkelig gør en stor indsats, går der lidt tid, før de nye kræfter i afdelingen for alvor kommer til at kunne mærkes for kollegaerne, der kæmper med de mange coronaprøver:

”For at kunne varetage opgaven med at analysere prøverne skal man nemlig først have en grundlæggende oplæring,” forklarer Anne Kailow og fortsætter:

”Især lige nu forsøger vi at gøre en ekstraordinær indsats i forhold til oplæring, så vi kan skabe større fleksibilitet og fordele vagterne bedre.” 

Hvem tager nattevagten?

Mens de venter på flere hænder, er det de erfarne medarbejdere, som må træde til og være meget omstillingsparate.

”Det har jo været en turbulent tid, fordi man – næsten fra den ene dag til den anden – skulle lægge analyserne om. Og skulle til at gå i nattevagt. Vores erfarne personale kan vi godt sende i nattevagt. Men helt nye medarbejdere kan vi ikke sætte på nattevagt, fordi der er rigtig mange procedurer, man skal lære først,” siger Anne Kailow og tilføjer:

”Heldigvis er der flere af de nye, der kan begynde at tage vagter i ydertimerne, men det har hovedsageligt været de erfarne medarbejdere, som har måttet give den en ekstra skalle og støttet de nye.”

Som leder er Anne Kailow opmærksom på det pres, som situationen lægger på afdelingens personale, men er også nødt til at finde måder at holde testkapaciteten oppe på:

”Det har selvfølgelig trukket rigtig hårdt på vores erfarne medarbejdere, som har haft lange vagter og mange vagter. Men vi har hele tiden forsøgt at lytte til personalet. Her er det jo noget med at finde de bedst mulige løsninger, hvor vi både tager hensyn til rekvirenter, testkapacitet og personalet,” forklarer hun og uddyber:

”Vi har ændret på arbejdstiderne et par gange efterhånden, hvor vi har forsøgt at planlægge med lidt mindre fremmøde om natten, som i særdeleshed tager hårdt på bioanalytikerne. Det har vi bedre kunnet gøre i takt med, at det nu er muligt i et vist omfang for Akutmodtagelserne selv at lave nogle tests om natten.” 

Fokus på medarbejdertrivsel

De mange forandringer med kort varsel har været et nyt og vanskeligt vilkår for ledelsen og for medarbejderne på Afdeling for Klinisk Mikrobiologi.
”I starten vidste vi jo simpelthen ikke, hvor mange prøver vi ville få. Og det er rigtig svært at planlægge en vagtplan, hvor medarbejderne jo helst skal vide det fire uger i forvejen, når vi ikke ved, hvor mange prøver vi får. Så det har været en stor udfordring,” siger Anne Kailow. 

Derfor mener hun også, at et ekstra fokus på medarbejdertrivsel fra ledelsens side bliver nødvendigt i de kommende måneder:

”Jeg tror, at det vigtigste, vi kan gøre, er fortsat at være opmærksomme på personalet og testkapaciteten. Hvordan planlægges analysearbejdet bedst – hvordan sikrer vi forsyning af analysekits, og på hvilken måde udvikler teststrategien sig?” 

Som leder er det også vigtigt at kommunikere og inddrage medarbejderne, men også den del af ledelsesopgaven har fået nogle nye benspænd af coronavirus.

”Vi har forsøgt at involvere medarbejderne så meget som muligt, men nogle gange skal tingene gå rigtig stærkt, og så er det svært at nå det. Det her med at samle os alle sammen på en gang - det har vi jo ikke kunnet.  Så vi har jo ikke kunnet informere på samme måde, som vi plejer,” forklarer Anne Kailow og tilføjer:

”Men så har vi gjort meget ud af i vores nyhedsbrev at informere om, hvad det er, der sker rundt omkring. Og vi har opfordret folk til komme med bidrag eller fortælle, hvis der er noget, de gerne vil vide noget mere om.” 

Robustgørelse skal også forberede os på fremtiden 

Selvom Anne Kailow og ikke mindst hendes medarbejdere lige nu har fuldt fokus på de mange coronaprøver, så tænker hun også på fremtiden:

”Tanken, med at vi skulle tilføres noget mere personale, var jo også for at robustgøre vores afdeling – eller alle mikrobiologiske afdelinger i hele landet i virkeligheden – til fortsat at håndtere corona, men også til når vi kommer i en lignende situation en anden gang. Så skal vi ikke først ud at rekruttere en masse personale. Så vil vi lynhurtigt kunne omstille os til at kunne varetage et stort testantal.” 

Og selvom Anne Kailow bestemt ikke regner med, at det er slut med coronatests lige foreløbig, så håber hun også, at de nye medarbejdere kan bidrage til andre - og for tiden tilsidesatte - opgaver fremover:

”Vores prøveantal er generelt steget meget gennem de seneste år, uden at vi tilsvarende har fået tilført ekstra personale, hvilket jo også har gjort, at vi har været nødt til at nedprioritere nogle andre områder. Så vi håber, at når nu vi har fået ansat noget mere personale, så kan vi også få lov til at beholde den kapacitet og skrue op for noget af det andet igen – for eksempel forskning.”

’Gode kollegaer er jo en stor gevinst’

Efter mange måneder med corona og vinteren stadig forude er det vigtigt at have fokus på at holde gejsten oppe.

”Det, som hjælper mig meget, er, at jeg har en fornemmelse af, at alle løfter - at alle gør en indsats for, at det lykkes. Selvfølgelig ville det være løgn at sige, at der ikke er metaltræthed i organisationen – det er der helt sikkert. Men som ledelse forsøger vi at understøtte hele vejen igennem,” siger Anne Kailow.

Som leder finder Anne Kailow selv faglig sparring og støtte hos kollegaerne:

”Det betyder også meget, at jeg har en rigtig god samarbejdspartner i vores ledende overlæge. Vi arbejder godt sammen og supplerer hinanden rigtig godt. Så synes jeg, at jeg har nogle gode kollegaer i det hele taget. Og det er jo en stor gevinst.” 


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor