Afdeling for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling på Rigshospitalet skal som den første afdeling overgå til leverancer af genbehandlede operationsinstrumenter fra Den Regionale Sterilcentral. Ledende overlæge, Michael Vestergaard Thomsen er på forhånd betænkelig ved forandringen, som har krævet et stort forarbejde med at koble de nødvendige instrumenter sammen med basisprocedure i Sundhedsplatformen.
Når Den Regionale Sterilcentral går i luften, skal prøven på det forarbejde stå. Har de forberedt sig godt nok? Vil de instrumenter, som de tror, at de har bestilt, også være dem, som de modtager? Og kan en fælles sterilcentral håndtere de delikate instrumenter, som benyttes på Afdeling for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling? Det er nogle af de tanker, som Michael Vestergaard Thomsen gør sig, mens han afventer de sidste instruktioner og forberedelser inden start den 17. august.
Moderne og tidssvarende genbehandling
Den Regionale Sterilcentral skal med moderne og tidssvarende fysiske rammer erstatte de lokale genbehandlingsafdelinger på regionens hospitaler, som flere steder er blevet nedslidte efter mange års tro tjeneste. Den nye fælles sterilcentral skal sikre den høje kvalitet, som regionen har, når det gælder hygiejne og sterilvarer – nu og i fremtiden. Men at sterilvarer er sterile, har kirurgerne svært ved at se som et løft af kvaliteten:
”Vi læger har jo en forventning om, at de instrumenter, vi får i hånden, er sterile. Det betragter vi ikke som en ’kvalitet’, men som et givet faktum,” siger Michael Vestergaard Thomsen.
Faktisk mener han, at det bliver noget bøvl, da han bliver spurgt om sine forventninger til, at Afdeling for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling skal overgå til Den Regionale Sterilcentral.
Et kvalitetsløft er jo mange ting
Både som læge og som leder ser Michael Vestergaard Thomsen flere udfordringer i omstillingen, der vil kræve, at man i højere grad holder sig til de operationer, som er planlagt, og som der er leveret sterilvarer til:
”Vi har nok en mistanke om, at det kan give problemer. Både i forhold til fleksibilitet, men også med hensyn til at huske at bestille de rigtige instrumenter til den rigtige patient, når vi ikke lige kan løbe ud og hente det, der mangler.”
Som leder har det også været en udfordring at motivere medarbejderne til at acceptere de mange ændringer af arbejdsgange, da kvalitetsløftet ligger uden for det at være kirurg:
”Et kvalitetsløft er jo mange ting,” siger Michael Vestergaard Thomsen. ”Jeg kan godt se, at det i særlige situationer vil være hensigtsmæssigt, at instrumenterne er sporbare. Det er bare ikke i vores boldgade. Og det gør, at kvalitetsløftet med Den Regionale Sterilcentral bliver svært at formidle til kirurgerne.”
Kvaliteten af forberedelsen bliver afgørende
Forberedelserne til at overgå til at bestille instrumenter fra Den Regionale Sterilcentral har været et langvarigt og omfattende arbejde med at koble de nødvendige instrumenter på basisprocedure i SP.
”Vi håber, at vi har gjort vores arbejde godt nok, men vi ved det ikke, før vi går i drift. Får vi de instrumenter, vi har bestilt? Det er den ene ting. Men er de instrumenter, vi har bestilt, også de instrumenter, som vi regner med, at vi har bestilt?”
Og det er klart den anden del, som bekymrer ham mest:
”Det ansvar bliver på en måde lagt over på kirurgerne, hvor det tidligere har været operationssygeplejerskernes. Hvis vi bestiller en operation i dag, så har operationssygeplejerskerne nogle opskrifter til, hvilke instrumenter der skal til for at lave operationen. Nu bliver det pludselig lagt over på os kirurger, der skal bestille de instrumenter, vi skal bruge.”
Sjældne operationer gør standardisering kompliceret
På Afdeling for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling har konceptet med de forhåndsbestilte instrumentpakker været en vanskelig ændring at skulle forholde sig til. Ligesom mange andre operationsgange på Rigshospitalet laver afdelingen operationer, som man ikke laver andre steder og også operationer, som man laver meget få gange om året.
”Vi laver selvfølgelig noget, som er standard. Men vi laver også en hel masse, som ikke er standard. Sådan noget er svært at håndtere på en fælles sterilcentral, som kører alt efter standard,” forklarer Michael Vestergaard Thomsen.
En anden bekymring går på de specialiserede instrumenter, som afdelingen benytter. På Den Regionale Sterilcentral vil der være et højt niveau af maskinel håndtering af instrumenterne, og personalet kender ikke den specifikke afdeling og de operationer, som den udfører.
”Man kan godt frygte, at de instrumenter, vi har, som er meget delikate, ikke bliver håndteret korrekt, når personalet på sterilcentralen ikke ved, hvad de skal bruges til,” siger Michael Vestergaard Thomsen. ”Vi må bare se, når vi kommer i gang, om de formår at passe på tingene derovre.”
Forandring er et grundvilkår
Selvom betænkeligheden ved Den Regionale Sterilcentral ikke er til at tage fejl af hos Michael Vestergaard Thomsen, så har han fuld tiltro til, at personalet på Afdeling for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling også vil tage denne forandring i stiv arm:
”Vi er jo som læger vant til at omstille os fra hospital til hospital og fra afdeling til afdeling i vores uddannelse. Derfor omstiller vi os meget hurtigt og meget nemt til nye omgivelser. Det gør vi også med det her. Vi tager det som et vilkår. Og så tager vi det bare derfra.”
Afdeling for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling skal også flytte ind i Nordfløjen. Men flytningen er blevet udskudt, og nu bliver det så til september. Så det er mange forandringer at holde styr på i efteråret 2020.
Mange små fejl kan få store konsekvenser
De mange forandringer på kort tid er da også noget, der bekymrer Michael Vestergaard Thomsen:
”Det ville nok have været mere hensigtsmæssigt, at man ikke kørte både Nordfløjs-indflytning og implementering af Den Regionale Sterilcentral på samme tid. Sådan blev det ikke.”
Og de store forandringer skal ikke opleve ret mange bump på vejen, før det kan blive problematisk:
”Hvis begge projekter kører uden problemer, så er det jo rigtig godt. Kommer der problemer – små problemer på det ene og små problemer på det andet – og de to ting får synergieffekt, så kan man potentielt lægge det hele ned i lang tid,” forklarer Michael Vestergaard Thomsen.
Pilotperioden bliver en lakmusprøve
Når Den Regionale Sterilcentral starter pilotperioden den 17. august, skal det store arbejde med forberedelse, som Afdeling for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling har gjort, stå sin prøve:
”Hvis det kører upåklageligt, så har vi gjort vores forarbejde godt. Og så kan man anbefale andre afdelinger at gøre det samme. Kører det skidt, er det her, de næste afdelinger skal bruge nogle flere kræfter,” forudser Michael Vestergaard Thomsen.
I forhold til hvilken læring han tror, at der vil komme ud af pilotperioden på afdelingen, svarer Michael Vestergaard Thomsen:
”At man godt kunne have været endnu bedre forberedt til forandringer af den her størrelse. Sådan plejer det næsten altid at være.”
Interviewet med Michael Vestergaard Thomsen blev af hensyn til ferie i august afholdt den 10. juli 2020.