Vinder af Dagens Medicins ledelsespris 2021: 'Der var intet, der ikke kunne lade sig gøre'

Sådan beskriver vicedirektør på Nordsjællands Hospital Jonas Egebart den unikke oplevelse med at lede regionens coronavaccine-taskforce igennem ni måneder. Den indsats har Dagens Medicin nu belønnet med deres ledelsespris.
Vent...

​Som afslutning på to dages konference om sundhed uddelte Dagens Medicin for først gang deres nye ledelsespris. Og prisen gik til vaccinegeneralen i Region Hovedstaden, Jonas Egebart, der tilbage i december sagde ja til at lede regionens taskforce med ansvar for udrulning af vaccinationsindsatsen.

"Det var en rigtig dejlig markering af et både spændende, hårdt, samfundskritisk og vigtigt arbejde. Og jeg synes, at prisen også er et signal om, at hele vaccinationsindsatsen er flot leveret,” fortæller Jonas Egebart om at modtage prisen for sin indsats med vaccinetaskforcen. 

Han kommer dog ikke til at kede sig, nu hvor det er slut, for samtidig med taskforcen har han også passet sit normale lederjob som vicedirektør på Nordsjællands Hospital dog med hjælp fra direktionskollegaerne og gode medarbejdere. 

Beredskab kræver en særlig form for ledelse 

Med vaccineudrulningen skulle Region Hovedstaden med Jonas Egebart i spidsen løse en kæmpe opgave på rekordtid, som ingen havde prøvet før.

”Vi var ude på nye spor - alle der var med. Som region hyrer man jo ikke normalt Bellacenteret, og Center for Ejendomme skal ikke normalt bygge højkapacitets vaccinationscentre på få uger. Det er heller ikke så tit, at man ansætter 4000 medarbejdere over få måneder. Og man laver heller ikke normalt massivt udkørende funktioner til alle regionens plejecentre. Så der var nye opgaver til alle – også til mig,” forklarer Jonas Egebart.

Som leder kunne Jonas Egebart dog trække på erfaring fra tidligere beredskaber. Derfor valgte han fra starten en delegerende ledelsesstil, hvor de forskellige spor, som man arbejdede med i taskforcen, fik opgaver, og ikke opskrifter:

”Når ting skal gå hurtigt, så kan man ikke have en meget kontrollerende organisation, hvor alt skal igennem få hænder. Det går for langsomt, og det fjerner både initiativ og ledelsesrum fra sporene,” forklarer Jonas Egebart og fortsætter:
 ”Derfor er man nødt til at uddelegere en opgave mere i sin helhed. Det betyder ikke, at man mister interessen for den – og det, synes jeg, er en vigtig pointe - interessen for at det lykkes, og villigheden til at hjælpe er central. Når de enkelte sporledere giver status, er det for at sikre koordinering på tværs og for at hjælpe hinanden. Men der er ikke nogen detailstyring.” 

Og det kontroltab havde Jonas Egebart det helt fint med:

”De medarbejdere, der er var med i vaccinationsindsatsen på tværs af hospitaler, koncerncentre, Akutberedskab og Apoteket, de kan sådan set alt. Og det kan mine ledelseskollegaer også. Så det eneste, jeg var nødt til, var at sætte rammen. Så løste de selv opgaven. Den tilgang har for det første gjort det muligt at nå i mål. Og jeg vil sige, at det også har gjort det både sjovt og behageligt at arbejde med, fordi så kom alle jo med både deres entusiasme og opgaveløsningshat på.” 

Vi kan lære af at opstille det fælles formål

Og nu fristes man måske til at konkludere, at Jonas Egebart med sin vaccinetaskforce har fundet en ny og bedre ledelsesform. Men helt så enkelt er det dog ikke.

”Beredskabssituationer er jo altid særlige, og derfor kalder det også på nogle særlige ledelsesformer. Og jeg synes, at man skal passe på med at sige, at det er den eneste gode form. Fordi der jo også er nogen værdi i de andre ledelsesformer, som vi har. Men jeg synes, at man skal tage elementer med fra dele af det,” siger Jonas Egebart. 

Særligt arbejdet med et fælles formål er noget, som Jonas Egebart personligt vil tage med videre i sit arbejde som leder.

”Der er forskel på et beredskab og almindelig dagligdag. Men vi kan lære af at opstille det fælles formål. Det var i hvert fald noget, som jeg brugte mange kræfter på som leder. Der kom jo hurtigt alle mulige, der også ønskede at komme ind i det fælles formål, men så bliver det mere uklart for dem, der skulle levere opgaven. Så en del af min opgave var også at sortere i, hvornår noget var noget, som vi alle sammen skulle løbe efter,” siger Jonas Egebart og fortsætter:

”En af de ting, som jeg kigger tilbage på, er, at der var et helt andet samarbejde på tværs. Vi var i meget tættere kontakt både til sundhedsmyndigheder, til ministerier, til andre regioner, til kommuner, til praktiserende læger. Og det tætte nationale samarbejde har også været en helt ny - og synes jeg - meget givende ting.” 

Kommuner og praksissektor skal med fra starten

”En af de første ting, som jeg valgte at gøre, da vi satte den første taskforce sammen, var, at jeg sagde, at jeg ville have kommunerne og de praktiserende læger med i hovedtaskforcen. De er ikke en separat ting. Der var også et spor, hvor vi havde detaljerne omkring den del, men de var også med i vores regionale beredskabstaskforce,” fortæller Jonas Egebart om sin tilgang til det samarbejde på tværs, som opgaven med vaccineudrulningen krævede.  

Den beslutning gav et helt særligt samarbejde, hvor man kom tæt på hinanden på nye måder. 

”Det gav også et signal til dem om, at: I er ikke et påhæng. I er med ved bordet. I er med helt fra starten. Og så fik vi også opbygget nogle ret gode relationer. Det gør man jo, når man inviterer ind på den måde,” siger Jonas Egebart og uddyber: 
”De mange mennesker fra det kommunale og fra praksis, der har været med i vores arbejde, har vi jo et helt andet samarbejdsforhold til nu. Fordi de også har været med, når vi har været i tvivl. Når vi skulle løbe hurtigt. Og når vi skulle tænke os om. For der var jo ikke rigtig nogen snitflader i det her. Det skiftede hele tiden, og vi lavede opgaver, som vi aldrig havde prøvet før. Og det skulle kommunerne jo også gøre.”   

Jonas Egebart er i hvert fald ikke i tvivl om, at arbejdet i taskforcen er et bevis på, at kommuner og praksissektor skal med fra starten også i fremtiden, når der skal løses opgaver på tværs: 

”Det var et bevidst og aktivt valg. Og jeg tror, at det, som vi kan lære af det, er måske at tænke dem ind tidligt i processen. Og ikke først finde ud af: Hvad vil vi gerne lave i Region Hovedstaden, og så kan vi fortælle det til kommunerne og praksis. Det vil jeg tage med i min almindelige hverdagsledelse - om man så må sige – er den store effekt, som det relationelle på tværs af sektorer har.”

En ung komet på 43

’Ung komet modtager Dagens Medicins ledelsespris for sin indsats under pandemien’ – sådan lød overskriften i Dagens Medicins interview med Jonas Egebart som vinder af deres ledelsespris. Og i en alder af 43 er det ikke så tit, at man får lov til at være ’en af de unge’.

”Ja det har jeg hørt meget for,” siger en smilende Jonas Egebart og viser stolt en stor buket blomster, som han har stående, hvor kortet – et udprintet billede – viser Jonas Egebart, der står foran et whiteboard, hvor en af afdelingsledelserne i dagens anledning har tegnet en komet og har annonceret, at: ’Kometen er landet’. 

”Jeg tror på den mere alvorlige bane, at det, som de nok ville signalere og sætte fokus på var ledere, der ikke har været leder i mange år. Så det var ikke det mest erfarne hold fra top 100 listen, men måske nogen, som man fandt lidt længere nede i rækkerne,” siger Jonas Egebart og tilføjer:

”Men jeg har da fået en passende mængde humoristiske beskeder i min indbakke på den baggrund.”    



Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor