Afvikling af udskudt aktivitet er efter to år med corona en velkendt, men også en vanskelig øvelse for regionens hospitaler. Det er et puslespil, hvor planlægning skal skabe yderligere kapacitet til behandling af patienter. Det kræver noget ekstra af rammerne fx i form af udvidet åbningstid aftener og weekender og ikke mindst af medarbejderne, som vi har brug til at hjælpe med frivilligt ekstraarbejde.
Heldigvis er økonomien ikke en del af ligningen, som der skal findes løsninger på i denne omgang.
Kompensation for al udskudt aktivitet
”Der er indgået en aftale med regeringen om, at vi i regionerne bliver kompenseret for udskudt aktivitet som følge af enten COVID-19 eller sygeplejerskestrejken, så vi kan komme så tæt på et normalbillede som muligt, når vi går ud af 2022,” forklarer direktør for Center for Økonomi, Jens Buch Nielsen.
I praksis kan man ikke skelne mellem ventelister forårsaget af COVID-19 og af sygeplejekonflikten. Derfor kompenseres der for begge dele. Det gør man for at sikre, at den ekstraordinære indsats ikke fortrænger øvrige aktiviteter på sundhedsområdet.
Konkret betyder det, at hospitalerne også i 2022 (ligesom i 2020 og 2021) skal opgøre alle COVID-relaterede udgifter til Center for Økonomi. Det gælder både merudgifter til behandling internt på hospitalet samt merudgifter på private hospitaler som følge af den decentrale budgettering af udgifter til privat behandling fra 2022. Der kompenseres også i 2022 for udgifter til fx speciallægers indsats i afviklingen af udskudt aktivitet.
Muligheder for omstillinger
En del af kapaciteten til disse patienter skal findes ved at tænke kreativt og omlægge behandlingen. Naturligvis ud fra en faglig vurdering og uden at gå på kompromis med kvaliteten.
”Vi skal for eksempel kigge på, om man kan lave nogle omstillinger i behandlingen af de her patienter. Nogle patienter, som tidligere har været indlagt i forbindelse med en operation, kan måske omlægges til dagkirurgi for at sikre, at vi bruger vores ressourcer så effektivt som muligt samtidig med, at kvaliteten er intakt,” siger direktør for Center for Sundhed, Charlotte Hosbond og fortsætter:
”Er der patienter, som vi kan sende ud privat, så skal vi gøre det. Det har vi allerede gjort i rigtig stor stil, men det er en løbende opgave.”
Det er dog ikke en mulighed for alle patientforløb.
”Noget af det, der er tilbage nu, er de patienter, der har de mest komplekse sygdomme, og som ikke bare kan sendes ud privat, for der har de ikke kompetencerne. Dem skal vi klare selv på vores hospitaler. Og her handler det så om at finde ud af, hvordan man får skabt kapaciteten til det. For eksempel ved at se på, om de nye patienter med mindre kompleksitet kan varetages på en måde, så man frigør noget plads og ressourcer til at klare dem, som er lidt sværere,” siger Charlotte Hosbond.
Få hjælp til at lave de gode aftaler
Hvis man som leder er i tvivl om, hvorvidt de aftaler, som man indgår om afvikling af udskudt aktivitet, er økonomisk fornuftige, så skal man kontakte sin lokale økonomiafdeling.
”Vi finansierer også merudgifter til det private – og hvis det ikke er inden for en eksisterende aftale, så kan Koncernindkøb være behjælpelig med at sikre, at de rette aftaler indgås. Så der er hjælp at hente i forhold til de private merudgifter og den pågældende afdelings merudgifter,” forklarer Jens Buch Nielsen.
Der er ikke noget ’quick fix’
Trods det gode økonomiske fundament for at løse opgaven er både Jens Buch Nielsen og Charlotte Hosbond bevidste om, at det alligevel ikke er så lige til.
”Det hele er ikke løst i morgen. Vi ved jo godt, at der har været pres på, men når man har en planlægningshorisont, som er længere end et halvt år, så giver det også nogle muligheder for et ekstra fokus på kapacitetsplanlægning,” siger Jens Buch Nielsen
Charlotte Hosbond oplever, at der allerede gøres meget:
”Jeg synes, at jeg ser, at der bliver tænkt i nye baner. Altså at der er flere, der tænker i dagkirurgi som et greb. Og der bliver også løbende arbejdet med, hvordan flere kan få lyst til at tage ekstra vagter. Det handler især om vores anæstesi- og operationspersonale, som vi har mangel på. Mange har allerede haft nogle kæmpestore opgaver under COVID-19, og vi har også brug for dem her til at få de her patienter set og behandlet,” siger hun og tilføjer:
”Men det er en stor elefant, som man må spise sig ind på bid for bid. Og vi kender jo nok en del af løsningerne, så det er et spørgsmål om at fortsætte. For det er et langt sejt træk. Der er ikke noget quick fix.”