Gå til hovedindhold

​​

APV 2024: 6 trin til den gode handleplan

Resultatet er landet, dialogen er i gang, så nu er det tid til lægge en plan for det videre arbejde med APV. Her får du en trin-for-trin guide til udarbejdelsen af handleplanen, som skal registreres i SafetyNet.
Vent...

Efter dialogen om resultatet af Arbejdspladsvurderingen (APV) skal I prioritere, hvilke initiativer, som I skal arbejde videre med hos jer. Der skal oprettes handleplaner, hvis jeres afdeling har et resultat under 3,5 i spørgsmålet om generel tilfredshed. Derudover skal der udarbejdes handleplaner på de områder, hvor der konstateres udfordringer med det fysiske eller psykiske arbejdsmiljø - og selvfølgelig, hvis arbejdsmiljøloven ikke overholdes.  Alle handleplaner skal registreres i SafetyNet senest den 15. august.

Men hvad indeholder den gode handleplan? Det kommer der 6 gode bud på her: 

Trin 1: Beskriv udfordringen

APV-rapporten og jeres efterfølgende dialogmøde skulle gerne have givet et billede af, hvor der kan og skal arbejdes med arbejdsmiljø og trivsel hos jer. I handleplanen skal I have beskrevet den udfordring, som I står med:

  • Hvordan viser den sig?
  • Hvem viser den sig for?
  • Hvor mange viser den sig for?
  • Hvor tit og hvornår viser den sig?

Når man skal prøve at beskrive udfordringen, kan det være relevant også at kigge på andre data udover APV-rapporten. Det kan være, at man kan se, at sygefraværet er steget, eller måske viser den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser – LUP, at patienttilfredsheden er faldet.   

Trin 2: Formål med indsatsen

Hvad vil I gerne vil opnå med jeres indsats? Det er vigtigt at have et klart formuleret formål med jeres indsats for at opnå forandring. Hvis man fx har scoret lavt på spørgsmålet om 'tid til opgaven', så ville formålet med indsatsen være at sikre, at medarbejderne oplever at have tid nok til at løse deres opgaver på tilfredsstillende vis.  

Trin 3: Succeskriteriet

For at sikre, at jeres formål passer til jeres udfordring, skal der også arbejdes med mål og succeskriterier. Det kan være noget helt konkret som fx, at sygefraværet skal falde, eller at I vil følge udviklingen i den faglige kvalitet i kommende trivselsmålinger, og at den gerne skulle stige. 

Trin 4:  Aktiviteter og handlinger

Beskriv hvordan I vil arbejde med indsatsen, og hvilke konkrete aktiviteter vil I sætte i gang for at nå målet?

Det er rigtig vigtigt at bryde det ned til noget håndgribeligt og meget konkret. Jo mere konkrete I er, jo nemmere er det at arbejde med.

Det kan være, at det giver mening at kigge på nogle arbejdsgange. Det kan være, at der er brug for, at man holder fælles teammøder, eller der skal laves nogle sociale events. Men pas på ikke at få sat for meget i gang på en gang. 

Trin 5: Læg en tidsplan

Hvornår forventer I at være i mål med indsatsen? Hvad er deadlines for de forskellige aktiviteter? Det er vigtigt at få sat nogle deadlines på, men pas på ikke at være alt for ambitiøse. Vi kan ikke nå det hele på en gang. Der er også en drift, der skal passes.  

Husk at en handleplan ikke er statisk, når først den er lagt ind i Safetynet. Følg op på jeres handleplan og brug feltet 'status og effektvurdering' til løbende at notere, hvor langt I er med en indsats.​ 

Trin 6: Navngiv de ansvarlige

Sørg for at få sat ansvarlige på handleplanen. Det gælder både den overordnede ansvarlige, men også en eller flere tovholdere på hver aktivitet. De ansvarlige skal også sørge for at følge op løbende og huske, at I fejrer, når I kommer i mål med indsatserne.​​​


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor

 

Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden