Finn Rønholt er ledende overlæge på medicinsk afdeling på Herlev og Gentofte Hospital en af landets største afdelinger med ca. 175 læger ansat. Afdelingen er bygget op omkring fire medicinske specialer, herunder infektions- og lungemedicin. Det var derfor naturligt at inddrage afdelingen, da hospitalet i marts blev bedt om at oprette to coronaafsnit, et på hver matrikel.

Coronatiden har betydet, at….

Vi har omstruktureret vores afdeling på rigtig mange måder for at kunne etablere nye corona-sengeafsnit på vores to matrikler. Det har også betydet, at jeg har måtte lave flere nye vagthold, som blev opbygget med omkring 24 læger fra fem forskellige specialer. Det skete på fem dage inkl. vagtplanlægning, introduktion og undervisning.

Den største forandring har været, at…

Mange læger har fået helt andre opgaver. Vi har reduceret betragteligt i de ambulante aktiviteter til fordel for funktioner på sengeafsnit. En del af de læger, der overvejende har været på de ambulante funktioner, blev pludselig de læger, der står i et coronaafsnit. Det er inspirerende, men man bliver også hevet ud af sin komfortzone og skal til at finde en ny faglighed, som skal prøves af.

En ting, som vi har holdt fast i, er vores morgenkonferencer. Når man skal koordinere op mod 50 lægers funktioner i en omskiftelig tid, er der behov for at holde fast i et forum, hvor man kan tage fat i de vigtigste nyheder og meldinger.

Det sværeste har været, at…

Det har været, at vi ikke kendte opgavens omfang. Men det har jo været samme præmis for såvel det politiske som det administrative system. Og det har præget forløbet. Vi har været bekymret for, om vi skulle få tilstande, der lignede dem i Italien. Vi har været spændt på, om vi kunne stå mål med behovet. Og de første uger var præget af en bekymring for, om vi handlede hurtigt nok.

Det var derfor vigtigt for mig at få beskrevet og konkretiseret opgaven, for den har været diffus. Vi har arbejdet ud fra nogle prognoser, som ingen af os retfærdigvis har kunne være sikre på holdt. Det viste sig jo så også heldigvis, at vi i forhold til de oprindelige prognoser fik langt færre patienter, end vi havde regnet med.

En af de vigtigste opgaver for mig som leder har været…

At sikre, at mine kolleger var velinformerede at mine medarbejdere ikke har fået forskellig information fra for mange forskellige kanaler. Jeg har sorteret i de mange informationer og ensrettet dem, før de kom ud til mine kolleger.

Mange aftener i starten af epidemien sad jeg og samlede op på det, der kom fra regionen, hospitalsdirektionen og Sundhedsstyrelsen. Jeg lavede et dagligt nyhedsbrev, hvor jeg forsøgte at give et overblik over såvel nationale som lokale udmeldinger. Det har jeg oplevet, at der har været sat pris på. Det har været en god ledelsesmæssig investering.

Der har selvfølgelig også været en opgave i at håndtere bekymringer; hvis man er gravid, må man så tage på arbejde? Nogle vil gerne blive, andre vil ikke. Jeg har lidt ondt i halsen, skal jeg podes? De spørgsmål har vi helt naturligt fået rigtigt mange af, og der har hersket tvivl. Regler, som den ene uge sagde, at man ikke skal podes, blev den næste uge ændret til, at det skal man. Det har selvfølgelig ikke været nemt at forklare altid. Så, at kunne navigere i en skiftende præmis - det er en udfordring. Men hvis man lykkes med at forklare grundlaget, så er man godt kørende.

Det der har overrasket mig…

Noget jeg har oplevet, og som gør indtryk på mig er, at der er medarbejdere, der tidligere har gået i det stille og arbejdet, pludseligt træder i karakter og påtager sig lederroller og er bannerførere. De deltager i ændringerne i organisationen, laver undervisning for deres kolleger på få dage og indgår i nye vagt- og samarbejdskonstellationer. På den måde bliver jeg dybt imponeret over, hvad der er af kompetencer i en medarbejderskare. Man bliver stolt på sin afdelings vegne.

Dertil er det fascinerende ved en krise som denne her, at mange organisationsændringer, som man bruger halve eller hele år på, har vi formået at gøre på få uger. Jeg er blevet bekræftet i hvor god en afdeling jeg arbejder på, og hvilket stærkt hospital vi har. Det har været en hård men også inspirerende tid.

Endeligt har der været mange af de andre afdelinger, som har stillet sig til rådighed og vist velvilje til at udlåne personale og senge mm. Og når man bliver bedt om at lave et afsnit som vores med henholdsvis 21 og 40 sengepladser over kort tid, som man ikke havde før, ja så har man virkelig behov for, at omgivelserne bistår. Og det har vi nydt rigtigt godt af. Det vil jeg gerne takke mine lederkolleger på de andre specialafdelinger for at have hjulpet med. Det kan godt være, at corona afsnittet blev en konkret ledelsesmæssig opgave at få etableret, men der har hele tiden været tale om en kollektiv opgave og et fælles ansvar.  

I de kommende uger skal vi…

I disse dage har vi møder med afdelingens fire specialer om at skalere op for vores ambulante aktivitet. Der er steder, hvor vi har kunne køre ambulant aktivitet over telefon og næsten køre som normalt. Det har betydet, at vi har ændret betragteligt i nogle praksisser og procedurer, som vi vil fastholde på den anden side af coronatiden. Nye måder at gøre tingene på, som både vil frigøre ressourcer og samtidig give større patienttilfredshed. Det er nu vi har momentum og skal kigge på, hvordan de måder, vi har arbejdet på i den seneste måned, kan fortsætte, så vi ikke falder tilbage til gamle rutiner. Det er jeg ret opmærksom på.

Lige nu er jeg optaget af…

Jeg har haft møde medhospitalsdirektionen og akutmodtagelsens afdelingsledelse for at drøfte, hvordan vi justerer og sikrer en ny organisering, som vi kan satse på bliver mere holdbar henover efteråret - for vi ved jo ikke, hvordan smitten vil brede sig. Så vi skal på den ene side være rustet, men samtidigt skal vi også tilbage i en grad af normalitet. Og det er det, vi arbejder på nu. At få skabt nogle organisationsformer, hvor personalet kan se sig selv i. Hvor man ikke længere bare er "udlånt", men får nogle permanente opgaver og genkendelige roller i de kommende måneder.

Vi ser nu på, hvilke patienter, der har størst behov og er mest syge, og som snarest bør indkaldes til vores ambulatorier, samtidig med, at vi forsat er rustet til at håndtere de covid-patienter som i et ukendt omfang vil få brug for indlæggelse i de kommende måneder. Det er den balancegang, vi lige nu arbejder med.