Kampgejst kan være en svær størrelse at fastholde over længere tid. 

Det er situationen blandt Region Hovedstadens medarbejdere et godt eksempel på, siger næstformand i regionens højeste samarbejdsudvalg RMU, Kristina Robins:

-Som jeg ser det, var der i starten en kampgejst for at undgå de forfærdelige tilstande, vi så i Italien. Men i takt med at krisen trak ud, og at der kom nye varianter af smitten, er den gejst mere eller mindre forduftet. Der er en følelse af afmatning, og det tror jeg er ganske naturligt, lyder det.

Kristina Robins pointerer, at der ikke er lavet egentlige undersøgelser af medarbejdernes trivsel, og at hun som næstformand i RMU hører mest om de medarbejdere, der er hårdt ramt. 

Men, når det er sagt, behøver man ikke være forsker for at regne ud, at det er hårde tider for alle ude på hospitalsgangene, siger hun:

-Min generelle fornemmelse er, at mange medarbejdere er ved at nå en udbrændthedsgrænse, og at det i høj grad er vilje og en følelse af nødvendighed, der driver dem videre. Spørgsmålet er selvfølgelig, hvor længe det kan fortsætte. Derfor håber jeg også, at vi snart får færdigvaccineret alt personale, og at vi ikke bliver ramt af en ny bølge af den engelske variant, lyder det.

Stressfaktorer oplevet af medarbejderne 

Usikkerheden: Hvad er det, vi står overfor, og hvornår ender det?

Magtesløsheden og frustrationen over ikke at kunne hjælpe meget syge patienter

Nervøsitet for at bære smitten videre til andre patienter eller egen familie

Pleje af patientkategorier, man ikke har erfaring med

Flytning til nye afsnit, hvor man ikke er bekendt med de fysiske rammer

Nye vagtplaner og ændringer i arbejdstiden, der udfordrer balancen mellem arbejde og fritid

Kilde: Kristina Robins