Takket være dygtige ledere- og medarbejderes store indsats kører vaccinationsindsatsen mod COVID-19 på skinner i Region Hovedstaden. Men her i de første faser med begrænsede leverancer af vaccine er det nødvendigt på nationalt plan at prioritere knivskarpt, og nogle steder har det skabt forvirring, utryghed og vrede blandt medarbejderne i regionen.
”Alle hospitaler har fået vacciner ud til frontlinjepersonale efter de kriterier, som Sundhedsstyrelsen har nedsat for de allerførste leverancer. De enkelte hospitalsdirektioner har været ansvarlige for, hvordan fordelingen konkret skulle ske, fordi COVID-opgaven i front er organiseret forskelligt fra hospital til hospital,” forklarer formand for regionens vaccinetaskforce og vicedirektør på Nordsjællands Hospital, Jonas Egebart.
Forebyggelse af sygdom og død
Her i starten har der som forventet ikke været vacciner nok til at vaccinere alle. Derfor har Sundhedsstyrelsen lavet en særlig prioritering, hvor det altså kun er udvalgt frontpersonale på hospitalerne, der får tilbud om vaccine fra de her allerførste leverancer.
”Vi synes, at vi er nået rigtig langt på hospitalerne. Nu har vi ventet næsten et år på den her vaccine, og siden vi begyndte at vaccinere den 27. december, har op imod 30-40% af de ansatte på hospitalerne i regionen fået det første stik,” siger Jonas Egebart og understreger:
”Men det er altså Sundhedsstyrelsen, der lægger linjen for prioritering af vaccineindsatsen. Og deres overordnede paradigme for at prioritere har været: ’Forebyggelse af sygdom og død’. Så selvom frontlinjepersonale er med i de første prioriteringsgrupper, er ikke alt sundhedspersonale med. Heller ikke politiet, forsvaret, beredskabet eller alle mulige andre funktioner, man også kunne synes var vigtige, har fået en særlig prioritet.”
Når de prioriterede målgrupper er vaccineret, bliver alle danskere over 16 år tilbudt vaccinen – også alle hospitalsansatte. Som hospitalsansat vil man kunne vælge at få vaccinen på hospitalet i arbejdstiden.
Mere frontpersonale er vaccineret pga. problemer med e-Boks
Tirsdag den 5. januar stod vaccinationspersonalet klar til at vaccinere de første særligt udvalgte borgere. Men på grund af tekniske problemer modtog borgerne ikke indkaldelsen i deres e-Boks som planlagt, og derfor udnyttede man vaccinerne til frontpersonale.
”De tider til borgere, som blev udbudt i sidste uge, men som ikke blev booket, fordi Seruminstituttet ikke fik invitationen sendt ud i e-Boks, dem gav vi til frontlinjepersonalet. Så derfor er der givet lidt flere frontlinjepersonaledoser i sidste uge, end man egentlig havde tildelt,” forklarer Jonas Egebart og fortsætter:
”Det skal vi lige have gjort op, og her i de kommende dage laver vi så et tjek på fordelingen mellem hospitalerne – Er fordelingen fair og rimelig? Har alle fået det, de skal? Er der nogle, der særligt mangler - nogle frontlinjegrupper som af en eller anden grund ikke er kommet med? Og så laver vi en fordelingsplan for de vacciner, der kommer på onsdag.”
Men Jonas Egebart understreger samtidig, at der fortsat kun er tale om frontpersonale:
”Det er IKKE i den nationale prioriteringsrækkefølge, at ALT hospitalspersonale skal vaccineres som de første. Og det kan man være uenig i, men det er det altså ikke. Men Sundhedsstyrelsen har dog åbnet op for en lokal afvejning, hvor også risiko for at smitte sårbare patienter og kritiske funktioner kan indgå i prioriteringen af ansatte til de første leverancer. Så kommer der flere leverancer, og vi regner med, at alt hospitalspersonale bliver vaccineret på kort tid.”
Samfundssind over for kollegaerne i front
Og hvad siger man så som leder, når man står over for medarbejdere, som er utrygge eller uforstående overfor, at de ikke har fået tilbudt en vaccine her og nu?
”Vi skal bruge de værnemidler og sikkerhedsforanstaltninger, som vi har gjort i sidste 10 måneder på hospitalerne. Det er jo det, der sikrer os, og det skal det gøre både før, under og efter pandemien,” fastslår Jonas Egebart og uddyber:
”Dem vi har givet vaccinen til, er dem, som har størst risiko for at blive smittede og syge. Men det er et spørgsmål om forhåbentlig meget kort tid, før alle i Danmark og alle på hospitalerne får tilbudt den her vaccine. Så det er et spørgsmål om lige at vente lidt endnu.”
Men Jonas Egebart anerkender også, at lederne har en stor opgave her:
”Man er nødt til at mane til besindighed og sige, at vi må anerkende Sundhedsstyrelsens ret til at prioritere de her doser i de allerførste leverancer. Det er vigtigt, at vores kollegaer, der er helt i front mod COVID, får de doser, der er knappe i starten.”
Og her spiller kommunikationen mellem medarbejdere og nærmeste leder en vigtig rolle:
”Så der er en kommunikationsopgave for lederne i forhold til at skulle forklare medarbejderne forskellen på, om man står i front og hver dag arbejder ansigt til ansigt med COVID-patienter, eller om man kan risikere, at der kommer en COVID-smittet ind på ens ambulatorium. Og det må man bare anerkende, at der er forskel på. Så det er jo en form for samfundssind, men også en form for kollegialitet,” siger Jonas Egebart.
Her kan du finde flere svar
Med en ny vaccine og i den helt særlige situation, som vi står i som samfund og som medarbejdere i sundhedsvæsenet, kan der opstå tvivl, forvirring og spørgsmål. Dygtige medarbejdere og ledere i regionen arbejder hele tiden på at afhjælpe problemer og finde svar på nye spørgsmål.
• Skal man stadig deltage i systematisk test, hvis man er blevet vaccineret?
• Kan partnere til gravide behandle COVID-patienter, når de er vaccineret?
• Hvis man har været COVID-positiv, skal man så vaccineres?
Hospitalerne har også specifik information om deres vaccinationsindsats på deres intranet. Du finder vaccineinformationen under punktet ’Corona’ i den grønne menubjælke øverst på forsiden.
Der er også på alle hospitaler udpeget en vaccinationsansvarlig for hospitalsvaccination, og vedkommende vil kunne svare på de mere komplicerede spørgsmål.