Hvordan skaber vi et sundhedsvæsen, der forebygger tidligere, behandler bedre og samarbejder mere?

Forebyggelse bliver i fremtiden endnu vigtigere. Det er den nødvendige løsning i en tid, hvor flere lever længere med kroniske sygdomme, og hvor presset på både hospitaler og kommuner vokser. Det betyder også, at hospitalerne skal tage en mere aktiv rolle i forebyggelse – ikke kun i behandlingen af sygdom, men i at forhindre forværring og unødige indlæggelser.

Det kræver ny viden, stærkere datagrundlag og tættere samarbejde på tværs af sektorer, så forebyggelse og tættere samarbejde bliver en integreret del af den kliniske hverdag og ikke et parallelspor.

Og det er her Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse (CKFF) på Frederiksberg Hospital spiller en afgørende rolle: Som stedet, der binder data, praksis og mennesker sammen, så forebyggelse ikke sker for sent, og behandling bliver mere målrettet og effektiv. 

Fra enkeltpatienter til hele befolkningen

Populationsansvar er et begreb, der fylder meget i tidens reformlandskab, men det er ikke nyt for CKFF.

Det har i årtier været fundamentet i centerets arbejde. Udgangspunktet er enkelt: Man kan ikke forstå sygdom, sundhed og trivsel, hvis man kun ser på de patienter, der allerede kommer på hospitalet. Man skal se på hele befolkningen – de raske, de sårbare og de syge.

Det nye er, at populationsansvar bliver politisk styrende. Det markerer et skift i hospitalernes ansvar i tæt samspil med kommuner og almen praksis.

"Når vi taler om populationsansvar, betyder det, at vi ikke kun ser på de patienter, der allerede står på hospitalets dørtrin. Vi tager ansvar for hele gruppen – også dem, der endnu ikke har været indlagt. Det kan være den ældre borger med KOL, hvor vi på tværs af kommune og almen praksis bruger data til tidligt at opdage forværring og forebygge indlæggelser," siger centerchef Allan Linneberg og fortsætter:

"Eller den unge gymnasie- eller folkeskoleelev, der viser tegn på mistrivsel, hvor vi handler hurtigt og tæt på hverdagslivet. For CKFF betyder populationsansvaret at tage medansvar for at omsætte sundhedsreformen til praksis gennem data, evaluering og tæt samarbejde. Vi skal bruge viden til at sikre, at det, vi gør, faktisk virker."

Det brede perspektiv på sundhed og forebyggelse er også centralt for CKFF's anden centerchef, Peter Bentsen. Sammen leder de to centerchefer et center, hvor ambitionen er at udvikle handlingsorienteret viden, som kommuner, regioner og civilsamfund kan omsætte til praksis. 

Omstilling skal bygge på viden og evidens

De kommende år bliver en stor omstilling for sundhedsvæsenet. For hospitaler og kliniske miljøer betyder det, at beslutninger i endnu højere grad skal underbygges af forskning. Vi får brug for viden og data, der dækker det fulde livsforløb, og brug for faglige miljøer med mange forskellige faggrupper, der kan omsætte viden til handling – og hjælpe i både kommuner og regioner med at gennemføre forandringerne.

Som centerchef Peter Bentsen formulerer det:

"Det handler ikke om at måle mere, men om at måle på de rigtige ting. Ikke om at skabe flere nye indsatser, men om at gøre mere af det, vi ser, der virker i praksis – at behandle bedre og forebygge tidligere.

Forebyggelse, behandling og rehabilitering lykkes kun, når vi forstår hele billedet - både menneskers liv og den måde, de lever på. Vores opgave er at give kommuner og regioner et mere sikkert grundlag at handle ud fra. For hospitalerne betyder sundhedsreformen, at vi ikke kun skal være stærke i behandling, men også i at forstå de mønstre, der fører patienterne ind på hospitalet." 

Sociale forhold, der skaber sygdom og ulighed

I konstitueringsaftalen for Region Østdanmark var der særligt ét ord, som de to centerchefer bemærkede: Levevilkårssygdomme.

Det er en klar anerkendelse af, at mange sygdomme i høj grad afhænger af sociale faktorer og især rammer udsatte og sårbare borgere. Og at det medfører en social ulighed i sundhed, som der skal gøres op med.

Kun ved at forstå sammenhængen mellem sundhed og levevilkår, miljø, sociale forhold, adfærd, netværk og livsforløb kan man forbedre sundheden for hele populationen, så ulighed i sundhed kan reduceres, mener Peter Bentsen.

"Vi skal have en sundere og bedre behandlet befolkning – det er den eneste vej frem. Derfor skal vi arbejde med alle aspekter af sundhed, ikke kun behandling. Derfor udgiver vi også Sundhedsprofilen med fakta om, hvordan danskerne har det. Det handler om lighed i sundhed og om at modernisere rammerne for den hjælp og behandling, borgerne skal have," siger Peter Bentsen. 

Forankring i det kliniske miljø

CKFF spiller en vigtig rolle i Bispebjerg og Frederiksberg Hospitals forskning i forebyggelses- og behandlingsindsatser og i sundhedsvæsenets strukturer.

Som Allan Linneberg siger:

"Vi er ikke kun et forskningscenter. Vi er nogle, som samarbejder med beslutningstagere og sundhedsprofessionelle i både regioner og kommuner om brug af viden og evidens. Og det at forebygge fylder i mange af vores projekter."

Han uddyber:

"På CKFF har vi forskere og eksperter inden for en meget bred faglighed, og vi vil meget gerne bidrage med vores viden. En vigtig opgave for os er at levere data og viden, så der træffes beslutninger på både patient- og systemniveau, der fx forebygger og reducerer genindlæggelser og skaber større sammenhæng i patientforløb. Derfor sætter vi også stor pris på CKFF's forankring i det kliniske miljø på hospitalet - tæt på praksis - og i en region, der er tæt på kommunerne og borgernes virkelighed."

​​

​