Region Hovedstadens politikere har sat os et fælles mål om at reducere vores CO2-udledning med 50% allerede i 2030. Et så ambitiøst mål kræver overblik, struktur og fremskrivninger, der kan vise, om vi er på rette vej. Heldigvis har specialister i Koncern Indkøbs Grønne team udviklet en beregnings- og fremskrivningsmodel, der skal bruges som styringsværktøj kaldet Klimastyringsmodellen.
”Vi er gået meget datadrevet til værks, og det er også det, som klimastyringsmodellen hjælper os med. Den viser faktisk overordnet set, hvad det er for nogle områder, hvor vi skal sætte ind på tværs. Det vil for eksempel sige, at vi allerede nu ved, at ca. 20 procent af vores målsætning skal komme fra vores indkøb og alle vores leverandører,” forklarer Region Hovedstadens indkøbschef Jens Brøndberg.
For at reducere skal man kende sin baseline
Klimastyringsmodellen tager udgangspunkt i Region Hovedstadens klimaregnskab, som på baggrund af energiforbrug og indkøbsdata viser regionens totale klimabelastning, altså regionens CO2-udledning. Med klimastyringsmodellen ser vi frem mod 2050, hvor vi ifølge klimamålsætningen skal være klimaneutrale. På den måde skaber den et overblik over hvilke områder, der sviner mest og dermed også, hvor der er mest at komme efter, hvis vi skal nå klimareduktionsmålet.
Her kan du se, hvordan Region Hovedstadens 1,3 mio. tons CO2 -udledning er fordelt på forskellige områder.
På den måde har klimareduktionsmålet fået en helt ny position i forhold til driften af Region Hovedstaden:
”Vi tager klimadagsordenen lige så seriøst som økonomidagsordnen. Det vil sige, at vi i Region Hovedstaden har fået en ny valuta, der ikke kun er kroner og øre. Vi har fået en CO2-valuta. Derfor har vi også taget skeen i den anden hånd og sagt: Okay, vi har fået en stor og vigtig målsætning, som vi faktisk gerne vil nå. Det er ikke bare et politisk statement. Vi vil nå det mål. Det giver god mening og spiller godt sammen med de prioriteringer, som regionen i forvejen kigger på. Og den eneste måde, du når et mål på, er ved at finde ud af at følge op på målet,” siger Jens Brøndberg.
Klimavejen til 2050
På figuren neden for af Klimastyringsmodellens beregning kan man se spændet mellem projektionen af vores nuværende klimabelastning, hvis vi fortsætter som hidtil, og hvor der skal sættes ind for at blive klimaneutral i 2050. Den øverste del af figuren viser, hvor meget klimastyringsmodellen beregner, at vi vil kunne hente på omstilling i energisektoren nationalt og internationalt samt nye og grønnere behandlingsformer.
Klimastyringsmodellen fremskrivning viser også tydeligt, at langt størstedelen af reduktionen af klimaaftrykket skal findes ved forskellige former for omlægning af forbruget.
”For hospitalerne bliver det her et super vigtigt værktøj, fordi vi ved, at det ikke er nok bare at slippe de gode ideer løs. Det skal vi også, men hvis kun gør det, så når vi ikke vores klimamålsætning om en 50% reduktion i 2030 og klimaneutralitet i 2050. Det ved vi, fordi vi er gået meget datadrevet til værks”, siger Jens Brøndberg og fortsætter:
”Vi ved ikke alt lige nu, men vi ved noget, og det plotter vi ind i klimastyringsmodellen, så kan vi følge med i udviklingen i vores CO2-udledning. Hvis vi tager medicin som eksempel. Vi ved, at vi skal reducere medicinspild og så skal de, der arbejder med området, vise i klimastyringsmodelen, hvordan vi kan gøre det, hvordan det går med indsatserne, og om vi når målet.”
Fælles klimaindsatser og forbrugsprojekter skal trække det tungeste læs
Den grønne omstilling handler ikke bare om at opstille grønne kriterier i udbud til vores leverandører. I samarbejde med klinikerne skal der findes steder, hvor overforbrug kan undgås, hvor spild kan minimeres, og hvor grønne varianter kan introduceres. Det er også det, vi kalder for ’Den cirkulære trappe’ – brug mindre, brug længere, brug grønnere. Vi er allerede i gang med de gode samarbejder med hospitalerne, men der er brug for at gøre meget mere. Vi har brug for den kliniske fagekspertise for at finde de gode løsninger.
Pilotprojekter har allerede vist, at der kan spares store mængder varer – særligt engangsprodukter - ved at kigge på arbejdsgangene. Nogle gange er det et enkelt eller to produkter, der kan undværes i forbindelse med en operation, og så fjerner man produkternes klimabelastning 100%. Derfor giver det god mening at bruge klimastyringsmodellen til at kortlægge og følge klimaindsatserne på tværs af regionen.
Hvor der skal sættes ind og hvornår på baggrund af klimastyringsmodellens beregninger og fremskrivninger, arbejdes der netop nu på i Grøn2030, som er regionens klima- og miljøprogram for den grønne omstilling af regionens hospitaler, virksomheder og koncerncentre, hvor koncerndirektionen og regionens hospitalsdirektører er styregruppe.
Se videoen om Klimastyringsmodellen
Det grønne team i Koncern Indkøb har fået produceret nedenstående video, der forklarer, hvordan Klimastyringsmodellen skal hjælpe regionens ledere og medarbejdere med sammen at nå klimamålsætningen om at blive klimaneutral i 2050.