På sidste regionsrådsmøde vedtog regionspolitikerne en klimamålsætning for regionen, der betyder, at Region Hovedstaden skal reducere sit klimaaftryk med 50% i 2030. Det er et realiserbart, men ambitiøst mål, som vil kræve, at alle arbejdsområder på tværs af hospitaler, virksomheder og koncerncentre kigges igennem for at reducere og omlægge vores forbrug, samt at nye behandlingsformer og forebyggelse indtænkes.
"Regionens 'Grøn2030' program har været i gang et stykke tid, og indtil nu har vi ligesom taget randområderne af klinikken. Vi har kigget på affald. Vi har omstillet vores lastbiler, så de kører på brint eller el. Og på den måde har vi krabbet os ind og taget nogle af de mere åbenlyse initiativer i første omgang," forklarer koncerndirektør Anne Skriver og fortsætter:
"Men nu er vi også blevet klogere. Og vi er nødt til at nærme os klinikken, hvor vi faktisk begynder at forholde os til, hvad det er, vi laver og spørge: Kan vi lave noget mindre, kan vi gøre noget andet, hvordan kan vi arbejde på en måde, så ting kan holde lidt længere tid?"
Sundhedsvæsenet er en klimasynder
Hvis man måler på Danmarks samlede CO2-aftryk, så dækker sundhedsvæsenet 6% af udledningen. Region Hovedstaden alene udleder 1,3 mio. tons CO2 om året, og her står den forbrugsrelaterede udledning for 95% af den samlede udledning - det vil sige de varer, byggematerialer, medicin og tjenesteydelser, der bruges på hospitalerne i dagligdagen.
"6% er en ret stor andel, så derfor mener jeg, at det er nødvendigt at gå forrest. Region Hovedstaden er faktisk en af de største virksomheder i Danmark, og så er man jo nødt til at være nogle af dem, der viser vejen. Det tror jeg sådan set også, at vores medarbejdere forventer," siger Anne Skriver.
Vælg klogt for patienten og for klimaet
Den nye målsætning betyder, at regionen skal halvere udledningen senest i 2030 og være helt klimaneutral i 2050. I arbejdet, med hvordan man skal nå målet, kan man se, hvor ambitiøst det i virkeligheden er. Men det er også i det arbejde, at det bliver tydeligt, at det også hænger meget godt sammen med prioriteringsdagsorden, 'Vælg Klogt' og arbejdet med at lette presset på medarbejderne.
"Klimareduktionsmålet skal være en integreret del af alt det, som vi i forvejen laver. Fordi det jo er den prioriteringsdiskussion, som vi i forvejen arbejder med. Overbehandler vi? Er der noget, som vi skal lade være med at gøre? Er der noget, som vi kan gøre på anden måde? Kan vi digitalisere noget mere, så patienterne ikke skal rejse så langt for at komme til os? Og det er i det mindset, at vi i virkeligheden skal tænke den grønne omstilling ind, så det ikke bliver noget, der kører for sig selv, men kører som en del af det, som vi i forvejen gør," forklarer Anne Skriver.
Men det betyder ikke, at vi skal gå på kompromis med, hvad der er bedst for patienten.
"Vores kerneopgave er stadigvæk at behandle patienter, men vi er nødt til hele tiden at have en bevidsthed og arbejde struktureret med den grønne omstilling. En digital konsultation kommer ikke nødvendigvis til at tage kortere tid for personalet, men vi forstyrrer måske patienten mindre ved, at de ikke har transporten, og så reducerer vi også CO2-forbruget, og der er mindre rengøring. Og på den måde vil der være mindre forbrug ved, at vi for eksempel laver noget digital omstilling," siger Anne Skriver og tilføjer:
"Men det er klart, at der vil være nogle ældre borgere, der ikke kan finde ud af at gøre det digitalt. Og det er jo ikke sådan, at vi skal gøre det med alle."
Vi skal forbruge mindre
Fokus for den grønne omstilling har blandt andet været, hvordan vi kunne få nogle mere klimavenlige alternativer til de produkter, som vi bruger. Derfor har Grøn2030-programmet også været organisatorisk placeret i Koncern indkøb og Center for Ejendomme, der har arbejdet med, hvordan vi kunne købe grønnere ind og også genbruge de ting, som vi allerede har.
Det arbejde fortsætter naturligvis, men Grøn2023-programmet blev i foråret organisatorisk rykket tættere på både politikere, koncerndirektionen og hospitalsdirektørkredsen, og programmet ledes nu fra Center for Politik og Kommunikation, hvor fokus vil være på hvilke strategiske initiativer, der skal til på tværs af regionen.
"For mig var den her cirkulære trappe virkelig en øjenåbner. Den giver et meget godt bud på, hvor det er det virker. At det ikke kun handler om at bruge nogle ting grønnere. Det gør det også. Men i virkeligheden skal vi starte med at bruge mindre. Og bagefter skal vi bruge noget i længere tid. Og så skal vi arbejde mere grønt," forklarer Anne Skriver.
Som den cirkulære trappe viser, handler det om at bruge mindre fx ved at udlade at bruge lejepapir i visse tilfælde. Det næstbedste er at bruge længere ved at bruge flergangs- i stedet for engangsartikler af plastik, tekstil og metal. Det kan også være at reparere møbler og udstyr i stedet for at købe nyt. Når det ikke er muligt, skal vi bruge grønnere ved at overgå til en mere miljøvenlig variant af et produkt.
Den grønne omstilling skal være datadrevet
Noget af det, som skal gøre det muligt at realisere klimareduktionsmålet, er en ny klimastyringsmodel, som ved hjælp af data kan pege på, hvor der for alvor er CO2 at spare.
"Vi har fået nogle nye dataredskaber, som gør, at vi kan se, hvad der i virkeligheden skal til, for at vi får opfyldt vores mål. Det har også været et af vores pejlemærker - at gøre det datadrevet - for ellers, så pejler vi lidt i blinde. Og så bliver man jo overrasket over, at det ikke er elbilerne, der rykker ret meget hos os, men i stedet handler mere om at finde ud af, hvordan vi for eksempel kan lade være med at operere nogen med forebyggelse eller et mindre indgreb til gavn for både patienten og klimaet," siger Anne Skriver.
Klimaet bliver en opgave for hospitalsdirektørerne
Samtidig med, at den grønne omstilling er rykket op på et mere strategisk niveau med fokus på prioritering, er hospitalsdirektørerne sammen med koncerndirektionen blevet sat for bordenden af klimareduktionsmålet.
"Vi er jo sammen med hospitalsdirektørerne styregruppe. Og når vi nu har sagt, at vi er nødt til at arbejde med det og tage et ansvar, så er det jo fordi, at det er noget, der vedrører hele organisationen. Fordi vi netop synes, at det ikke må køre som noget selvstændigt, men kommer til at berøre alle. Og det er vigtigt, at vores hospitalsdirektioner er med til at gå ind og få det integreret i hospitalernes arbejde i dagligdagen," forklarer Anne Skriver og tilføjer:
"Og så skal vi finde en balance, hvor vi laver noget, der er centralt besluttet på tværs af hospitalerne og med os i koncerndirektionen samtidig med, at vi ikke får bremset alle de gode ideer og planer og initiativer, der allerede kører, og som kommer fra medarbejderne og afdelingerne."