De grupper af mennesker, der er kommet helskindet gennem alvorlige kriser, har ofte det tilfælles, at de er rykket tæt sammen. 

De har sat ord på deres følelser, anerkendt hinandens bekymringer, og i det hele taget styrket holdfølelsen, så kampen kunne fortsætte.

Og det sundhedspersonale, der i snart et år har kæmpet en benhård kamp mod Covid-19, bør gøre præcis det samme, siger resiliens-forsker og erhvervspsykologisk ledelseskonsulent hos Implement, Christina Hersom:

- Medarbejderne står jo i samme situation, og har de samme udfordringer. Derfor er det også internt i teamet, at de skal hente styrken og meningen med det hele, siger hun og peger på et oplagt sted at starte:

- Lederen kan f.eks. facilitere møder, hvor det er muligt at tale om de følelsesmæssige belastninger, som vi ved, situationen skaber. Man vil formentlig opdage, at ens kolleger sidder med stort set de samme følelser, som det så bliver muligt at forholde sig til i fællesskab.

Ting lykkes faktisk

Christina Hersom peger på, at mennesker der spiller en central rolle i håndtering af svære perioder, ofte gennemgår samme følelsesmæssige register. Det starter typisk med engagement og masser af kampgejst overfor opgaven, der skal løses. Men efterhånden som krisen trækker ud, er der risiko for, at en følelse af frustration og magtesløshed kan overtage.

For ikke at nå dertil, bør lederen opmuntre til at se tingene i det rette perspektiv, siger hun:

- Det er let sagt, men vi skal kæmpe for at bevare positiviteten. For selvom alt kan føles kaotisk, er der stadig ting, der lykkes, og kolleger der gør det godt. Det bør lederen understrege, og samtidig tale om det, vi bidrager med hver især og som afdeling. Fra emotionsforskningen ved vi, at den rette positivitets-balance skaber mening, trivsel og optimisme i en udfordrende tid, siger hun.

Slip det!

Det faktum, at vi som mennesker har behov for at føle, at det er os, der styrer begivenhedernes gang, er også vigtigt at holde sig for øje. For når vi ikke har kontrollen, bliver vi let urolige, mister retning og begynder måske at bebrejder os selv. 

Den logik er det selvsagt vigtigt at modarbejde, siger Christina Hersom:

- I steder skal vi i fællesskab acceptere og sætte ord på, at der er ting, vi ikke kan styre. Og så skal vi slippe det! Det må ikke få lov at blive til frustrationer og magtesløshed, for det fører ingen steder hen, siger hun og fortsætter:

- Accepterer vi derimod, at der er ting, der ligger uden for vores kontrol, vil det ofte være en stor befrielse, og forhåbentlig også en kilde til fornyet fokus og energi.

Fortællinger skaber virkeligheder 

En sidste ting, som Christina Hersom gerne vil nævne, er den måde, som ledere og medarbejdere italesætter Covid-19 perioden på.

Beskrivelsen kan selvfølgelig være en helt korrekt afspejling af virkeligheden, men man skal være opmærksom:

- Man ser ganske ofte, at grupper af ansatte kan spinne sig selv helt ind i deres egne fortællinger. Og af og til bliver fortællingerne unødvendigt negative eller unuancerede. F.eks. kunne den aktuelle krise blive til fortællingen om ”den værste tid nogensinde”. Det kunne man godt argumentere for. 

- Men den kunne også blive til fortællingen om ”en rigtig hård, men ekstremt lærerig tid, hvor vi virkelig rykkede og præsterede sammen som flok”. Forskellen på de to udlægninger er jo til at få øje på, og den er afgørende. For ord og fortællinger skaber kultur, og er dermed med til at definere vores muligheder og handlerum.

Lyt og juster

Af samme grund er Christina Hersoms råd, at man som leder lytter rigtig godt efter, hvad der bliver sagt rundt omkring på gangene, og at man generelt er så tæt på sine medarbejdere som overhovedet muligt:

- Som leder skal man anerkende sine medarbejderes oplevelser. Men man skal også kunne arbejde aktivt og justerende på de fortællinger, der virker drænene og udmattende. Det kan man f.eks. gøre ved at byde bevidst ind med sine egne, mere håbefulde og energigivende fortællinger, lyder det fra Christina Hersom.

Som konsulent i rådgivningsvirksomheden Implement, træner Christina Hersom ledere under Region Hovedstadens lederudviklingsprogram. Hun er desuden engageret i et forskningsprogram vedrørende resilienstræning for ledere – ligeledes i Region Hovedstaden.

Læs mere om resilienstræning ​på Implements hjemmeside