​Patientinddragelse spiller en central rolle i den omstilling, der er helt nødvendig for, at skabe et mere nært og sammenhængende sundhedsvæsen. Bevægelsen mod en patientinddragende kultur kræver tydelig, insisterende og lydhør ledelse, som bl.a. anerkender den usikkerhed, der kan opstå, når den sundhedsprofessionelles rolle ændrer sig i takt med, at patienterne i højere grad lukkes ind i beslutninger om udredning og behandling.

"Hvis vi skal lykkes med at gøre det, der skaber værdi og sammenhæng for patienterne, så er vi nødt til at få et klart og tydeligt billede af, hvilket menneske det er, vi sidder over for, og hvad der betyder noget for dem. Og det kræver patientinddragelse," siger enhedschef for Center for Patientinddragelse, Marlene Würgler og fortsætter: 

"Og hvordan gør man så det ledelsesmæssigt? Det er der mange forskellige greb på, men patientinddragelse har bedre vilkår for at blive en integreret del af sundhedsvæsenet, hvis vi får justeret vores kultur, hvor der i dag er et stærkt imperativ til at behandle og udrede. Det skal vi have balanceret på en bedre måde. Omsorg er målet. Effektivitet, økonomi og kvalitet er systemet, der skal understøtte det." 

De modsatrettede logikker

Hvordan håndterer vi kliniske retningslinjer og outcome i kliniske kvalitetsdatabaser, hvis vi samtidig lykkes med at træffe fælles beslutninger sammen med patienterne, og det ender med, at patienten fravælger noget af det, som de kliniske retningslinjer egentlig foreskriver?

Ofte er det den faglige, kliniske logik, der vinder, når sådanne modsatrettede logikker støder sammen, fordi så kan man ikke blive beskyldt for at underbehandle, og ofte er det også hurtigere og nemmere at gøre det, som retningslinjer og standarder foreskriver. Men det er altså ikke vejen frem ifølge Marlene Würgler.  

"At man ikke kan afvige fra de kliniske retningslinjer er lidt en myte, som vi skal have gjort op med. Så længe man dokumenterer, at man i en fælles beslutningstagningsproces sammen har valgt, at patienten for eksempel ikke længere ønsker kemo, men foretrækker palliativ behandling, så er det ok at fravige," siger Marlene Würgler og fortsætter:

"Der er flere dilemmaer, når vi skal ind og arbejde med kulturen og gøre den mere patientinddragende. Og det er en stor opgave, fordi kultur er jo sprog, normer og overbevisninger kombineret med nogle meget komplekse arbejdsgange, som vi har bygget op i sundhedsvæsenet. Vi har også en kultur præget af stærke professionsidentiteter, som har en tro på og en tradition for, at den faglige viden vejer tungest."

Effektivitetens alter

En anden udfordring for at skabe en mere patientinddragende kultur er, at sundhedsvæsenet i dag har et stort fokus på effektivitet og produktivitet. Det clasher med behovet for at skabe tid og rum til, at patienterne bliver inddraget.

"Det er en barriere, som vi tit hører fra klinikken. 'Vi har slet ikke tid til at have de her samtaler med patienterne, og vi har ikke fysiske rammer til det'. Det bliver man som ledelse naturligvis nødt til at forholde sig til, men også udfordre. Vi skal have tid, fordi vi ender med at bruge mere tid, hvis vi ikke gør det rigtige for patienten første gang," siger Marlene Würgler.

Hun understreger også, at patentinddragelse ikke noget, vi kan gøre, når vi har tid eller lyst eller overskud. Det er en del af den store omstilling, som sundhedsvæsenet står midt i i forhold til blandt andet at prioritere og gøre tingene på nye måder fx mere digitalt.   

Ledelse af patientinddragelse starter med villighed til at prøve nyt

Men hvordan får man plads til den ledelsesopgave, som en kulturforandring er, i en hverdag, der i forvejen er fyldt med alle de andre presserende dagsordener som patientrettigheder, økonomi og arbejdsmiljø? Første og fremmest er man nødt til at udvise en villighed til at gå nye veje.

"Man skal afgive noget kontrol, som man ikke er vant til at afgive, når man er faglig specialist. Så der er noget faglig identitet, som skal bevæge sig, hvis vi skal lykkes med det her. Og den usikkerhed og de bekymringer, som følger af den bevægelse, er man nødt til at anerkende og italesætte som leder og drøftet med sine medarbejdere," forklarer Marlene Würgler og tilføjer:

"Man skal være villig til at investere tid i at gøre noget nyt, fordi man som leder tror på, at det både er til gavn for patienterne, men også en hjælp til selvhjælp for afdelingen. Så det handler i høj grad om at have blik for at få patientinddragelse integreret i det, afdelingen allerede skal levere og bruge det som løftestang til at innovere dele af patientforløbet."   

Styr på kompetencerne

Kompetenceudvikling og tid til at drive forandringerne for de nøglemedarbejdere, der skal stå i spidsen, er også et fokus for en patientinddragende kultur.

"Det kan godt være, at de yngre læger bliver bedre uddannet i patientinddragelse, men langt de fleste klinikere har ikke fået særlig meget kompetenceudvikling i, hvordan man gør. Så her er en helt konkret ledelsesopgave i at finde ud af, hvilke kompetencer er til stede, hvordan får vi dem udviklet, og hvem har en naturlig interesse i at gå forrest," siger Marlene Würgler.

Sundhedsprofessionelle, der får tid og rum til at inddrage patienterne, oplever, at det giver mening og større arbejdsglæde. På den måde tillægger man også som leder omsorgsarbejdet en større værdi. Derfor er det vigtigt, at man inddrager de aspekter i sin kommunikation. Det understøtter også, hvorfor afdelingen skal arbejde med at skabe og praktisere en patientinddragende kultur

"Man skal være vedholdende og insisterende og kunne stå på ølkassen og igen og igen sige, hvorfor det er, vi gør det her, og forklare, hvad der er i det for os som afdeling. Og så skal man kunne forbinde det til nogle af de andre pressende dagsordner i sundhedsvæsenet," forklarer Marlene Würgler. 

Fora​ndring kræver båndbredde

Og hvornår skal man så gå i gang med udbrede patientinddragelse og integrere det som en del af afdelingens kultur? Man kan med fordel tænkte det ind som en del af løsningen på besparelser eller lignende omstruktureringer. Men hvis du står midt i en fusion eller skal flytte lige om lidt, så er det ikke sikkert, det er nu du skal kaste afdelingen ud i den helt store kulturelle forandringsproces.

"Kulturen er den største barriere for patientinddragelse, og at forandre kultur er noget andet end at implementere en dimsedut. Det kræver luft, tid og ressourcer både hos ledelse og medarbejdere," siger Marlene Würgler og tilføjer:

"Det vigtigste er, at man tænker det ind som en del af sin ledelsespraksis. Patientinddragelsesarbejdet er lige så vigtigt et greb som at have styr på sin medicinhåndtering og økonomi. Det her er også et greb for at kunne drive et godt sundhedsvæsen nu og i fremtiden."   

​