Gå til hovedindhold

​​​​​​​​

Er du klar til decentralt budgetansvar?

Når hospitalerne i 2022 får det økonomiske ansvar for udredning og behandling af patienterne på privathospitaler, får du også nye opgaver som leder. Bliv klædt på i indkøb, udbud og patientrettigheder med hjælp fra Center for Økonomi og Center for Sundhed.

Vent...

I 2022 indfører Region Hovedstaden decentralt budgetansvar. Det betyder, at hospitalerne får det økonomiske ansvar for udredning og behandling af deres patienter på privathospitalerne. På den måde kan man bedre sikre, at patienterne bliver behandlet til tiden og at behandlingsgarantien overholdes med bedre muligheder for at planlægge eventuelle omlægninger. 

Hvad er decentralt budgetansvar?​

Decentralt budgetansvar er en del af den rammestyring, der i forvejen sker på hospitalerne, hvor hospitalerne har ansvaret for, at ressourcerne inden for de økonomiske rammer bliver prioriteret, så henviste patienter får behandling til tiden.
 
Indførelsen af decentralt budgetansvar i 2022 står i naturlig forlængelse af, at vi i Region Hovedstaden har sagt farvel til takststyring og produktivitetskrav.  Med værdibaseret sundhed er fokus ikke længere på summen af aktivitet, men på at gøre det mere behovsrelateret for den enkelte patient og samtidig sikre, at vi lever op til patientrettighederne. Decentralt budgetansvar øger ansvaret økonomisk og styringsmæssigt for patientforløb på de enkelte hospitaler. Men det betyder også, at man som leder får et mulighedsrum for endnu bedre forløb. 

Hvorfor decentralt budgetansvar?

Flere ældre betyder flere, der har behov for behandling. Hospitalerne skal derfor planlægge, hvordan de fremadrettet kan imødekomme det demografiske pres.

Det er vigtigt, at hospitalerne og afdelingerne har retvisende og opdaterede data. De enkelte hospitaler skal vide, hvor mange patienter de har henvist til privathospitalerne, hvilke behandlinger patienterne skal have, hvad der er disponeret, og hvad det koster. 

Hvad skal jeg gøre som leder?

Som leder skal man - ligesom i dag - være opmærksom på, at patientrettighederne overholdes og sørge for at finde plads til de patienter, som ønsker at komme på privathospital.

Decentralt budgetansvar forudsætter, man som leder er opmærksom på et eventuelt løbende kapacitetsbehov, og om det er nødvendigt med et udbud i ens speciale. Det er vigtigt, at man på afdelingerne følger med i forbruget på privathospitalerne og i hvor mange patienter og hvilke patienter, der kommer ud til privathospitalerne.

Værktøjer og hjælp til opgaven

Center for Økonomi og Center for Sundhed vil understøtte hospitalernes implementering af decentralt budgetansvar. De står klar med værktøjer og rådgivning.

Se forbruget på privathospitalerne

I regionens fælles ledelsesinformationssystem, FLIS, kan du se forbruget på privathospitalerne og hvor mange og hvilke patienter, der sendes ud til privathospitaler. Du kan se, hvilke behandlinger de får, og hvad ydelserne koster i gennemsnit, men også om patienterne er sendt ud på DUF-takster eller på en udbudsaftale.​

Læs mere om FLIS (kræver adgang til Region Hovedstadens intranet).

Få hjælp til indkøb og udbud

Hvis din afdeling kan forudse et løbende behov for at henvise patienter til et privathospital i de kommende år, kan I kontakte Koncernindkøb i Center for Økonomi, der kan hjælpe med at gennemføre en udbudsforretning eller opstarte en forhandling.

De indkøbsaftaler, som udspringer af et udbud, dækker Region Hovedstaden bredt. Hvis man som afdeling mener, at det kunne være en idé at lægge noget af aktiviteten ud til private, skal der udarbejdes en indkøbsstrategi, som dækker hele specialet.

Når hospitalet ikke kan overholde patientrettighederne

Enhed for Patientvejledning og Sygehusvalg i Center for Sundhed kan hjælpe med at finde plads til de patienter, som ønsker at komme på privathospital, når hospitalet ikke kan overholde patientrettighederne.

Læs mere om betydning af decentralt budgetansvar (kræver adgang til Region Hovedstadens intranet)

Du kan kontakte Enhed for Patientvejledning og Sygehusvalg her:


​​

Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor

 

Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden