Med Fremtidens Akutområde skal Region Hovedstaden udvikle og fremtidssikre akutområdet gennem en række spor og indsatser, som har til formål at styrke akutområdet og adressere ambitionerne i sundhedsreformen til gavn for patienter og personale.

De første skridt handler om implementering af Sundhedsstyrelsens akutanbefalinger om speciallæger i akutmodtagelserne ved udgangen af 2025 og speciallægeassistance på akuthospitalerne ved udgangen af 2026.

"Vi binder sundhedsvæsenet meget bedre sammen ved at indføre Sundhedsstyrelsens anbefalinger om speciallæger i akutmodtagelserne og på akuthospitalerne. Analysen bagud viser, at der hvor vi har de allerstørste problemer, er antallet af akutte uafvendelige indlæggelser og genindlæggelser i akutmodtagelserne. Og det er det, der er med til at give den allerstørste belastning og det allerdårligste arbejdsmiljø," konstaterer lægefaglig koncerndirektør Erik Jylling.​​

Orden i penalhuset

Arbejdet med Fremtidens Akutberedskab kan overordnet set inddeles i tre spor:

1. Optimering af modtagelsen af akutte patienter, fx ift. patientoplevet kvalitet, patient flow, kompetencer, kapacitetsudnyttelse af spor, mv.
2. Rettidig forebyggelse af akutte indlæggelser og genindlæggelser på hospitalerne (tværsektorielt)
3. Prioritering, fx ved hjælp af nye digitale muligheder

Foreløbig har Region Hovedstadens hospitalsdirektørkreds godkendt igangsættelsen af otte indsatser under spor A og B samt en indledende afdækning af perspektiver for digitalisering på akutområdet.

"Anbefalingerne fra akut-styregruppen og de to arbejdsgrupper har jo i virkeligheden været noget, der skal sikre, at vi - så at sige - har orden i penalhuset, men også at vi begynder at pege ind i fremtiden i Region Østdanmark, hvor vi får nogle opgaver, som i dag er kommunale omkring hele den akutte sygepleje, den borgerrettede forebyggelse og rehabilitering," siger Erik Jylling og fortsætter: 

"Hvis vi starter med oprydningen. Så er der en gammel anbefaling fra Sundhedsstyrelsen om, hvordan man skal bestykke sine akutmodtagelser. Og der har vi haft et efterslæb i Region Hovedstaden i forhold til det, som andre regioner for længst har leveret på, nemlig at man har speciallæger i front. Og det har man 24/7. Og det vil sige, at man er i stand til at håndtere patienterne på et kvalificeret niveau fra starten og også vende rigtig mange i døren, fordi der er bedre tilbud til dem."

​Forsøg med nye tiltag

I sundhedsreformen er det bl.a. besluttet, at flere borgere skal kunne få en nødvendig og rettidig indsats, inden deres tilstand bliver så dårlig, at der er behov for hospitalsbehandling eller -indlæggelse. Derfor inkluderer Fremtiden Akutområde også en række forsøg med nye tiltag.

"Hvad nu hvis vi havde ansvaret for patienten, allerede før de blev indlagt? Vi har jo haft de 72 timers behandlingsansvar, som nu med sundhedsreformen bliver 96 timers behandlingsansvar for dem, der har været indlagte. Det vil vi gerne udstrække til, at det også gælder patienter, der har været inde i akutmodtagelsen," forklarer Erik Jylling.

Noget af det, som potentielt kan være med til at sikre bedre patientforløb og optimeret kapacitetsudnyttelse i akutmodtagelserne, handler om de gode løsninger efter kl. 23.

"Vi har et lægevagtsspor, som i dag lukker kl. 23. Men er der volumen nok til at have et lægevagtspor i løbet af natten, som ville være en bedre service, end at folk bare bliver henvist til at sidde og vente i en akutmodtagelse? Det vil vi gerne prøve at teste af," siger Erik Jylling og fortsætter:

"Vi vil også gerne i forlængelse af at møde patienten med noget digitalisering og visitation have muligheden for at sende folk til en subakut tid. Så giver vi dem et eksakt tidspunkt til i morgen i stedet for, at de skal møde op sent om aftenen eller midt om natten og vente. Altså i virkeligheden forbedre vores service over for patienterne på en måde, så de får et bedre sundhedstilbud, men vi får faktisk også en bedre tilrettelæggelse af måden at drive sundhedsvæsen på."       ​

Fremtidens Akutområde i Region Østdanmark

Samtidig med, at der arbejdes på Fremtidens Akutområde, er vi også på vej mod en sundhedsreform, som blandt andet indeholder en sammenlægning af Region Hovedstaden og Region Sjælland.

"Det selvfølgelig sådan lidt præliminært at sige noget om, forbi der ligger rigtig meget arbejde i at prøve at analysere, hvad det gode og det bedste er i vores model i Region Hovedstaden, og hvad det gode og det bedste er i den model, som man har i Region Sjælland. Fordi der er enorme kvaliteter i begge systemer. Der er selvfølgelig en kæmpe fællesmængde, og så er der nuanceforskelle, hvor begge systemer har nogle kvaliteter, som vi på en eller anden måde skal prøve at binde sammen i Region Østdanmark," siger Erik Jylling.  

Det arbejde er afgørende på grund af den vigtige rolle, som akutområdet spiller i sundhedsreformens ambitioner for præhospitalet.

"Hvis jeg skal sige det overordnet, så skal vi opfatte vores præhospital og vores akutsystem som limen, der sørger for at få det, vi kalder det nære sundhedsvæsen og hospitalsvæsenet tættere sammen. Så afstanden føles kortere. Så hospitalerne bedre bliver i stand til at komme ud til borgerne og ud i den primære sundhedstjeneste. Og til det vil vores præhospitalsystem være en fantastisk hjælper, fordi de kan noget omkring at være udgående og komme ud i hjemmet," konstaterer Erik Jylling. 

Hele hospitalet skal løfte akutforpligtigelse

Den første opgave omkring tilstedeværelse af speciallægekompetencer i akutmodtagelserne og på akuthospitalerne døgnet rundt er først og fremmest en kulturel forandring, som kræver ledelse.

"Hvis vi spørger de andre regioner, hvor man har effektueret det her, så vil de nok sige, at Region Hovedstaden har et luksusproblem. Men vi har nok fået lavet nogle kutymer, hvor vi ikke har haft den tradition. Og der er ingen tvivl om, at det kræver et skifte i kulturelt mindset. Og man har også nærmet sig, så vi er ikke så langt fra, når det kommer til stykket. Men nu har vi altså på tværs af hospitalsdirektionerne og koncerndirektionen truffet beslutningen, at nu går vi all in," siger Erik Jylling og fortsætter:

"Vi vil gerne sende det klare signal, at det her er altså en del af lægearbejdet. Vi har akutte hospitaler, og vi vil have integrerede akutafdelinger, hvor hele hospitalet løfter akutforpligtigelsen ved at stille sig til rådighed, der hvor de akutte patienter kommer ind. Og når alle bidrager, så vil belastningen for den enkelte i virkeligheden ikke være så stor."

Derfor mener Erik Jylling også, at vi skal have revet plastret af, fordi det skylder vi kollegerne i akutmodtagelserne og deres arbejdsmiljø.  

"Jeg vil gerne understrege, at det her jo ikke er for at plage nogen, men vi må bare konstatere at arbejdet i akutmodtagelserne - som er store og har et meget stort patientturnover - det kan vi ikke overlade til de yngste og de dårligst uddannede. Fordi de føler sig ladt i stikken. Vi er nødt til at understøtte det fantastiske læringsmiljø, som det er for unge læger at være i en akutmodtagelse. Men der skal være robuste, erfarne speciallæger, man kan læne sig op ad. Og som man kan læne sig op ad umiddelbart. For bare det at skulle ringe til én, der er hjemme for at få råd, det er en barriere. Derfor gennemfører vi nu det her, selvom det er svært, fordi det skylder vi vores kolleger."   

​

​​