​Det var en noget nervøs Oriol Puig, der tilbage i 2016 vandrede ad Rigshospitalets lange gange på vej mod chefens kontor. 

Kort forinden var den spanske ph.d.-studerende og speciallæge i nuklearmedicin blevet indkaldt til mødet på Klinik for Klinisk Fysiologi, og det kunne umuligt være et godt tegn, mente han.

-Det var jo min erfaring fra Spanien. Bliver du indkaldt af klinikchefen, er det som regel fordi, du har gjort et eller andet forkert. Og da jeg lige var kommet til Danmark, og ikke anede, hvad mine vejledere forventede, virkede det sandsynligt med en skideballe.

Chokerende oplevelse

Men sådan gik det nu ikke, fortsætter den 35-årige catalonier:

-Det viste sig, at hun bare ville byde mig velkommen og høre, om jeg var faldet godt til! Hun sagde også, at jeg bare skulle sende hende en mail, hvis der var noget. Det var en chokerende oplevelse, fortæller Oriol og sammenligner med det, han kom fra:

-Selvom det er under forandring, er der mange steder i Spanien, hvor der er større afstand mellem leder og medarbejder. Man er Des, bruger efternavn, og der er i det hele taget en meget mere vertikal kommunikation, end i Danmark, lyder det.

For meget ”ledelse”

Med det sidste mener Oriol Puig, at mange spanske ledere i højere grad planlægger og detailregulerer for deres medarbejdere. Og det er ikke altid hensigtsmæssigt, siger han: 

-Det betyder jo, at chefen tager en større del af ansvaret, når han eller hun opstiller deadlines og arbejdsplaner for alt muligt i stedet for at lade medarbejderen gøre det selv. Dermed kommer man nogle gange til at producere forskere, som ikke er særligt administrativt dygtige. Og det er ærgerligt, synes jeg.

Stram økonomi = mere hierarki?

Beder man Oriol Puig om et bud på, hvorfor man i Spanien - og mange andre steder - holder fast i en mere hierarkisk ledelsesstil, tænker han sig om et øjeblik:

-For det første skal man jo indse, at der er andre måder at gøre det på. Det indså jeg jo også først selv, da jeg kom til et dansk hospital. Derud over tror jeg, den enkelte lederes prestige spiller en rolle, og endelig er de økonomiske rammer mere begrænsede. Det med økonomien betyder måske, at cheferne gerne vil – og måske også skal – have fuldstændig styr på alt, lyder det.

Kamp om computeren

De snævrere økonomiske rammer i hjemlandet var formentlig også årsagen til, at Oriol Puig var ved at tabe både næse og mund, da han første dag på Rigshospitalet fik tildelt eget kontor med tilhørende pc og telefon:

-Som afdelingslæge i Spanien delte jeg kontor med flere andre og måtte kæmpe om adgang til computeren. Så jeg var næsten lamslået, da de bare stillede det hele til rådighed. Tænke sig, at jeg kunne sende en e-mail fra dag et, og ikke skulle bruge min egen telefon. Det var næsten lidt for vildt, griner han.

Mødet med en morsom leder

Under det knap fire år lange ph.d.-forløb var der masser af andre forhold, der overraskede Oriol Puig – og de var altid af positiv karakter, bedyrer han. F.eks. var han ikke forberedt på, at den person, der sad og fyrede jokes af på morgenmødet, også kunne være chef:

-For mig er det et eksempel på, at danske ledere kan veksle mellem forskellige roller. De kan være afslappede og sociale, men de kan også skære igennem og vise vejen, når der er behov for det. På den måde er de mere med mig, end de er over mig, og det kan jeg godt lide, siger han.

En dansk fremtid

Da Oriol kom til Danmark for fem år siden, kom han ikke alene. Med sig havde han sin spanske hustru, Inés, som også er læge. Hun har også lært sig dansk på rekordtid, og er også faldet godt til:

-Det var jo i udgangspunktet mit projekt at komme til Danmark, men det var faktisk hende, der foreslog, at vi skulle blive. Det var jeg klar på, så i dag arbejder hun som praktiserende læge for FN i Nordhavn, og jeg er afdelingslæge på Næstved og Køge Sygehus, siger han og tilføjer, at parret for halvanden måned siden fik en datter. 

Hun er er endnu en god årsag til at blive i Danmark:

-Som læge i Spanien slutter din arbejdsdag typisk ved 17-18-tiden, og det er jo ikke optimalt, når man også gerne vil være sammen med sin familie. Så vi har netop købt hus og besluttet os for at bide tænderne sammen og ignorere den lange og kolde vinter. Vi regner med en dansk fremtid, smiler Oriol Puig.