Fastholdelse og rekruttering af sundhedsfagligt personale er kommet øverst på dagsordenen hos Region Hovedstadens øverste ledelse. Både regionsrådet, forretningsudvalget og koncernledelsen har fokus på, hvad der kan gøres for at afhjælpe det aktuelle pres på hospitalerne, som står over for endnu en coronavinter.
Forskellen er, at hospitalerne denne vinter også har patienter med andre smitsomme sygdomme som fx influenza samt de akutte patienter med fx kræft eller hjerteproblemer. Og så er der de patienter, som allerede er blevet udskudt pga. tidligere nedlukning og sygeplejerskestrejken. En af udfordringerne er også mangel på personale, og at der er store forskelle på tværs af hospitaler, specialer, afdelinger og afsnit, og det gør det vanskeligt at få et overblik over, hvor der skal sættes ind akut hvornår.
Der arbejdes på forskellige løsninger
Derfor var der også den 9. november indkaldt til ekstraordinært møde i regionsrådet og i forretningsudvalget, hvor politikerne blev præsenteret for en kortlægning af de mange igangværende tiltag for rekruttering og fastholdelse, som Center for HR og Uddannelse har udarbejdet.
Der arbejdes med problemstillingen fra mange forskellige vinkler med lokalt islæt på regionens hospitaler og virksomheder for at sikre fastholdelse af nuværende medarbejdere. Men der er også fokus på at tænke nyt for at løse rekrutteringsudfordringer med manglende sundhedsfaglig arbejdskraft i de kommende år.
Regionsrådet drøftede og gav input til den plan for rekruttering og fastholdelse med særligt fokus på sygeplejersker, jordemødre, læger, bioanalytikere og social- og sundhedsassistenter for hele regionen, der skal vedtages i det nye år. De vedtog samtidig en ’vinterpakke’ på 30 mio. kroner, som skal bruges på følgende indsatser:
- En god jobstart for nyuddannede
- Mere retfærdig fordeling af vagtarbejdet
- Inddragelse af nye faggrupper til at løse nye sundhedsopgaver
- Brug af velfærdsteknologi og digitale løsninger
Andre faggrupper kan hjælpe til
Kortlægningen af igangværende rekrutterings- og fastholdelsesinitiativer viste bl.a., hvordan man på regionens hospitaler og virksomheder arbejder på at inddrage andre faggrupper, som kan bidrage til opgaveløsningen.
På Nordsjællands Hospital er der ansat farmakonomer på sengeafsnittene. Der kan nemlig på nogle afdelinger være meget tid bundet op i klargøring af medicin, så her kan farmakonomerne hjælpe til og aflaste plejepersonalet. Desuden har man ansat ufaglærte i projekt ’Hjælpende hænder’ for at aflaste det faste plejepersonale.
På Rigshospitalets Center for Kræft og Organsygdomme har man udvidet arbejdstiden for servicemedarbejderne, så de kan aflaste det faste plejepersonale, der så får mere tid til de centrale sygeplejefaglige opgaver.
På Bornholms Hospital har man ansat medicinstuderende som ’runnere’ i Akutmodtagelsen for at aflaste sygeplejerskerne.
Nye kollegaer fra vores nabolande?
Flere af regionens hospitaler er også i gang med at afdække mulighederne for rekruttering af sygeplejersker fra Sverige og Norge. Det gælder Amager og Hvidovre Hospital, Bornholms Hospital, Herlev og Gentofte Hospital, Rigshospitalet og Psykiatrien.
Der er gode erfaringer med at rekruttere svenske og norske sygeplejersker, da det er let for dem at indrejse og arbejde i Danmark og forholdsvis uproblematisk at opnå dansk autorisation. Udfordringen er dog, at manglen på sygeplejersker også er stor i vores nabolande. Bornholms Hospital er ligeledes ved at se på, om det alligevel er muligt at rekruttere sygeplejersker fra Tyskland.
Mere digitalisering på vej
Der er også potentiale i fortsat at arbejde på udvikling og implementering af velfærdsteknologi og digitale løsninger med henblik på at aflaste det sundhedsfaglige personale. Her kan der gøres meget for at understøtte og effektivisere sygeplejerskernes arbejde. Udvikling og implementering af nye løsninger kræver dog inddragelse og uddannelse af personalet, og det skal naturligvis altid opvejes i forhold til de forventede fordele.
Der bliver arbejdet på et pilotprojekt om mulighederne for at foretage video-/telefonkonsultationer i børneakutmodtagelserne for at afhjælpe arbejdspresset på Region Hovedstadens akutafdelinger. Ideen er, at forældre får en telefon- eller videosamtale med en børnelæge via Akuttelefonen 1813. På den måde forventer man at mindske antallet af fremmødte børn i børneakutmodtagelsen.
På PRO-området (Patient Reported Outcome) er der igangsat et arbejde med at digitalisere helbredsskemaer til patienter. I PRO-skemaer kan patienter selv rapportere fx symptomer, livskvalitet og funktionsniveau, hvilket kan bidrage til at systematisere sygeplejerskernes opfølgning.
I forhold til Sundhedsplatformen arbejdes der systematisk med forbedring af mulighederne for sygeplejedokumentation samt minimering af dobbeltregistrering. Talegenkendelse, der erstatter indtastning ved at omsætte tale til tekst, er også noget, som man arbejder med mulighederne for. I tillæg er der kontinuerligt fokus på at udvikle ny funktionalitet eller forsimple eksisterende funktionalitet i Sundhedsplatformen, som indirekte kan være med til at afhjælpe en travl hverdag for regionens sygeplejersker.
Udnyttelse af kapaciteten på tværs
Udover de akutte og de langsigtede små og store løsninger på rekruttering og fastholdelse af det sundhedsfaglige personale er det vigtigt, at hospitalerne udnytter kapaciteten på tværs, da presset ikke nødvendigvis er det samme alle steder på samme tid.
I torsdags vedtog Hospitalsdirektørkredsen derfor en ny skaleringsplan, som skal sikre, at hospitalerne har kapacitet til at håndtere et evt. stigende antal indlagte COVID-patienter, og at der sker en hensigtsmæssig fordeling af patienterne på tværs af regionens hospitaler.
Formålet med skaleringsplanen er at få en ensartet belastning på tværs af hospitalerne så vidt, det er muligt. Den skal sikre, at alle hospitaler fortsat har mulighed for at behandle flest mulige patienter, der har brug for det.