På afdelingen for specialiseret genoptræning under Nordsjællands Hospital – Montebello i Sydspanien - har man sat patientinddragelse i centrum for stort set alle former for forbedringsarbejde. Udover at måle patienttilfredsheden med fem spørgsmål, når patienternes genoptræningsophold er slut – spørgsmål som en brugergruppe af patienter i øvrigt også har været med til at kvalitetssikre – inddrager man også patienterne gennem feedbackmøder, i patientsikkerhedsrunder og ved at ledelsen også selv går i patientens fodspor.

”Det giver rigtig god mening, at når vi står med en problematik, så hiver vi lige fat i en patient. For​ vi er som sundhedsfaglige ufatteligt gode til at være handlekraftige. Og nogle gange får vi en ide eller får startet noget, men det synes patienterne så bare ikke lige var smart. Derfor er patientinddragelse altså helt centralt i forhold til at arbejde med at skabe værdibaseret sundhed,” forklarer Montebellos afdelingsleder, Tine Lundbak og tilføjer:

”Så løbende tilfredshedsundersøgelser som for eksempel LUP giver et øjebliksbillede, og vi får data løbende, så på den måde er det jo ikke noget, som vi venter på. Men alligevel opstår der situationer i dagligdagen, hvor man tænker: Ej det var godt tænkt af patienterne! Måske kunne de også lige hjælpe os med at tænke, hvad den gode løsningside kunne være her?”

På Montebello har ledelsen gennem det seneste år arbejdet med at skabe en kultur, hvor man tænker patientinddragelse ved at sprede det ud på nogle nøglepersoner i organisationen og sætte nye tiltag i søen. 

”Hver gang vi holder patientsikkerhedsrunder, inviterer vi en patient med. Tidligere har det været sådan, at man holdt patientsikkerhedsrunder med personalet, og så har man efterfølgende talt med patienterne. Men nu har vi for første gang prøvet, at der var en patient med sammen med personalet. Så det var en ny måde også for personalet, at nu sad vi til et fælles møde, hvor også patientens stemme var med. Og patienterne var bare utroligt velforberedte. Så det var meget givende at have dem med, for det er jo dem, der bruger vores lokaler og vores område hele tiden,” fortæller Tine Lundbak. 

På Montebello er patientinddragelse ikke kun ensbetydende med at invitere patienterne til at dele deres oplevelser. Her lytter ledelsen ikke kun til input, de får også selv lov at opleve patienternes hverdag.  

”Det er et bevidst valg, at jeg også indimellem inviterer ledergruppen med ud i et patientspor. Det vil sige, at vi alle sammen prøver, hvordan det er at være patient ved at gå ned på et patientværelse og afprøve IT-systemer med mere. For hvis det nu var os, der var patienter, hvordan synes vi så egentlig selv, at tingene fungerer? Andre gange holder vi brugergrupper eller feedbackmøder – der har lige været ét for et par uger siden med en gruppe patienter om vores afrejse- og ankomstinformation, og hvordan det vi siger stemmer overens med vores materiale. Så på den måde er det i virkeligheden patientinddragelse i begge retninger,” siger Tine Lundbak.

Men hvor starter man som ledergruppe, hvis man gerne vil have mere patientinddragelse i afdelingen?

”Jeg synes, at man skal starte med bare at gøre det – forstået på den måde, at når der opstår noget, så er det der, at man skal tænke: Har vi en patient, der lige kan tænke sammen med os? Det handler om, at man som leder får skabt en kultur, hvor det bliver helt naturligt og problemfrit, at der er patienter, der kommer med et input til, hvordan det her kunne foregå,” forklarer Tine Lundbak. 

Selvfølgelig kan der også være udfordringer i forhold til i højere grad at inddrage patienter i arbejdet med fx processer, arbejdsgange eller indretning. Her er det Tine Lundbaks erfaring, at patientinddragelse også er et kulturarbejde:

”Der kan godt være nogle blandt personalet, som bliver lidt urolige, og som siger: Jamen så kan vi nok ikke sige alt, og så skal vi have et andet forum, hvor vi også kan tale om det.’ Men ret hurtigt, synes jeg, så kommer kulturen og sørger for, at det bliver helt naturligt, at vi spørger patienterne. Så jeg synes faktisk bare, at man skal gøre det. I stedet for at tale om hvad det er vi gerne vil gøre, så skal man bare springe ud i at gøre det og gå i gang.”  

​