​Den grønne omstilling har længe været et stort fokusområde i Region Hovedstaden med en overordnet ambition om at skulle halvere CO2-udledningen i 2030. Men det kan være svært at gennemskue, hvor man skal starte, hvordan man får personalet med ombord og hvilke indsatser, der har størst effekt i det store regnskab. 

I 2023 blev Den Grønne Håndbog udgivet som inspirationsværktøj til lokale tiltag. Den beskriver 26 konkrete, gennemtestede initiativer, som kan hjælpe afdelingerne med at forbruge mindre, længere og mere miljøvenligt. Håndbogen har været udgangspunkt for mange afdelinger, som allerede er godt i gang med egne initiativer.

Nu bliver indsatsen dog endnu mere konkret, efter Grøn2030-programgruppen i december har udvalgt fem konkrete indsatser fra Den Grønne Håndbog som fælles initiativ. Den 1. maj 2026 skal alle hospitaler på tværs af regionen nå en række ambitiøse reduktionsmål i CO2. Det drejer sig om lejepapir (70%), engangssugestykker (40%), nyrebakker (40%), mindre saltvandssprøjter (20%) og medicinbægre (20%).

”Fælles for de fem udvalgte indsatser er, at de er gennemprøvede og går på tværs af rigtig mange afdelinger. Det er produkter, de fleste kliniske afdelinger bruger i hverdagen. Det kan vi se på indkøbsdata, og det er derfor også indsatser, hvor vi kan spare en helt konkret mængde af CO2,” siger Sille Arildsen, vicedirektør og ’Grøn Direktør’ på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

Ambitiøs, men realistisk indsats

1. maj 2026 skal reduktionsmålene efter planen være nået. Det kan måske virke som en ambitiøs deadline, særligt for dem der ikke har arbejdet med de konkrete håndbogsindsatser før, men Sille Arildsen forsikrer om, at det er realistisk og vil være indsatsen værd.

”Vi ved godt, at det kan virke meget hurtigt, at vi skal nå reduktionsmålene allerede 1. maj. Men vi har bevidst valgt nogle mål, som er mulige for os alle. Vi har et ønske om at kunne anvende data i arbejdet hurtigst muligt så ved at sætte et mål i maj, kan vi arbejde med data på indsatserne efter sommeren, og det bliver afgørende for at se, om vi lykkedes,” siger Sille Arildsen.

Selvom fokus i den nærmeste fremtid kommer til at være på lejepapir, engangssugestykker, nyrebakker, saltvandssprøjter og medicinbægre, må det ikke betyde, at øvrige lokale indsatser bliver sat på standby, tværtimod. De kan sagtens være i gang på samme tid. Det har dog en stor effekt at gå sammen på tværs af hele regionen og sætte en fælles retning, fordi det giver mulighed for værdifuld sparring og en fælles kommunikation.  

”Det viser, at vi arbejder i samlet flok i hele Region Hovedstaden. Vi har sat en klar retning for, hvad det er, vi vil, vi gør alle sammen det samme på én gang, og vi forpligter os. Fælles kurs, koordinering og commitment, det er et stærkt ledelsesgreb og viser, at vi tror på, at denne vej er den rigtige,” siger Sille Arildsen.  

Ledelsen er afgørende

Der er blevet sendt materiale ud til alle grønne koordinatorer og grønne direktører på de enkelte hospitaler, som giver basis for at søsætte projektet.

Sille Arildsens anbefaling er at huske den løbende dialog med personalet på for eksempel TRIO-møder, personalemøder eller i MED-systemet undervejs i perioden. Det sikrer transparens, også fra ledelsen, og at alle føler, at de er en del af projektet.  

”Det er en god idé at lade de grønne ambassadører gå foran i forhold til de enkelte initiativer, men det er også enormt vigtigt, at vi får ledelsesstrengen med. Når vi ændrer essentielle faktorer som arbejdsgange og indkøbskultur, som har indflydelse på økonomi, skal ledelsen altid spille en central rolle, hvis vi skal nå i mål,” forklarer Sille Arildsen.

Fælles indsats gav fælles projekt

På Sille Arildsens egen arbejdsplads, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, er det langt fra nyt at arbejde aktivt med initiativerne fra Den Grønne Håndbog. I 2025 søsatte hospitalet flere konkrete indsatser, herunder indsatserne om medicinbægre, nyrebakker og lejepapir fra Den Grønne Håndbog.

”Vi så mange gode lokale ideer i klinikken, men vi tog også en ledelsesmæssig beslutning om at gå mere strukturelt til værks i form af en fælles indsats. Formålet var ikke dengang at opnå et konkret mål, men vi ville arbejde med indsatserne i Den Grønne Håndbog, og de tre var noget, som alle i klinikken kunne være med på. Var det ikke muligt at reducere antallet, fandt vi grønnere alternativer ved at gå ned ad Den Grønne Trappe. Det var der en vigtig læring i,” forklarer hun.

Den fælles indsats var en øjenåbner og gav anledning til mange gode dialoger på tværs. Indsatserne foregik i tæt dialog mellem hospitalets grønne ambassadører og ledelsen, og Sille Arildsen tror, at mange af de gode erfaringer fra den lokale indsats kan bruges i den store, regionale indsats, der venter foran nu.

”Det behøver ikke at være en byrde, bare fordi vi omlægger en arbejdsgang, men der skal være tydelighed om, hvorfor vi gør det. Det er helt afgørende, at dialogen er der, og at man som leder og grøn ambassadør bliver ved med at holde fast og få kommunikeret, hvorfor det er så vigtigt at gøre en indsats,” forklarer hun.

Tid og tålmodighed

Sille Arildsen er nu spændt på at se arbejdet med de fem udvalgte indsatser blive rullet ud på tværs af regionens hospitaler i de kommende måneder. Særligt ser hun frem til efteråret, når data er samlet ind, og programgruppen kan begynde at se den reelle effekt af indsatserne.

”Det bliver afgørende at kunne komme til at arbejde fremadrettet på basis af data, der viser den effekt, vores indsats har. Den Grønne Håndbog er et fantastisk redskab, men vores fælles indsats må aldrig betyde, at vi stopper med at innovere og tænke nyt ude på afdelingerne, tværtimod. For mig at se, kan der sagtens være plads til begge dele,” siger hun.

Forhåbningen er, at de ambitiøse reduktionsmål inden for en kort tidsramme vil være med til at sætte skub i den fælles indsats inden for grøn omstilling. At alle arbejder om det samme mål, håber hun også, giver anledning til, at lederne og de grønne ambassadører kan søge sparring hos hinanden – særligt når det bliver udfordrende. 

”Det kræver vedholdenhed som leder, når man skal ændre en kultur. Det er ikke gjort ved at sende en mail ud, det kræver fokus og tid, når man skal ændre i arbejdsgange og tankegang. Men vores forhåbning i programgruppen er også, at det bliver lettere, når vi løfter i flok og gør det samme,” fortæller Sille Arildsen.

​

​