Når en cyklist vælter og slår sig i indre København, så bliver cyklisten ofte bragt ind på Rigshospitalets Traumecenter. Når patienten kommer ind og skal behandles, har smertebehandlingen en høj prioritet for sygeplejerskerne.

”Patienter, der kommer ind f.eks. efter et cykelstyrt har ofte rigtig ondt flere steder på kroppen, og kan derfor ligge med mange smerter. Kulturen blandt sygeplejerskerne har hidtil ikke været, at man fokuserer på patientens smerter og giver smertelindrende medicin. Ofte har man givet dem Panodil, men uden at spørge rigtigt ind til patientens smerter og hvilken type smerte de har,” siger Aase Kure, der har været sygeplejerske på Rigshospitalets Traumecenter i 20 år.

Netop det at starte tidlig smertebehandling har Aase Kure et særligt fokus på. Siden 2011 har hun været en del af Traumecentrets smerteprojektgruppe, hvis formål er at optimere og udvikle smertebehandlingen på afdelingen.

”Jeg synes det er så vigtigt, at smertebehandlingen i den akutte situation bliver prioriteret. Processen i sygeplejegruppen har været langstrakt, men god. Det er nemlig gået op og ned i forhold til at fastholde smertefokus blandt sygeplejerskerne,” siger Aase Kure.

Smerteprojektgruppens tiltag er blandt andet fortløbende undervisning og oplæring af sygeplejerskerne, hvor de uddannes i smertebehandling. Her spiller LUP-resultaterne ind, da resultaterne bl.a. angiver, hvordan patienterne oplever smertebehandlingen.

”Det burde være meget enkelt. For vi er rigtig gode til at modtage patienterne, måle blodtryk og puls, observere patienten og gøre alt muligt andet. Men at spørge ind til smerterne, der burde være så enkelt og ligetil, gør vi ikke systematisk. Så jeg forsøger fortsat i det daglige at motivere mine kollegaer, når de ikke har smertescoret eller smertebehandlet,” siger Aase Kure.

Sygeplejersker kan selv ordinere smertepakker

Smertebehandlingen er en to-do-opgave for alle afdelinger, særligt akutafdelinger. På Rigshospitalets Traumecenter er smertebehandlingen også en vigtig del af, at patienterne føler sig ventet og velkommen.

”Tryghed og lindring hænger jo også sammen med, at man får den rette smertebehandling. For hvis patienterne ikke er ordentligt smertedækket, så vil de ikke opleve lindring, men i stedet fokusere på deres smerter og den manglende tryghed. Så det at smertedække, det er virkelig essentielt i hele patientens oplevelse,” siger Magrethe Lomholt Sørensen, der er klinisk sygeplejespecialist på Rigshospitalets Traumecenter.

Rigshospitalets Traumecenter arbejder systematisk med uddannelse af deres medarbejdere i at optimere smertebehandlingen af patienterne. 

Derudover har de i samarbejde med Rigshospitalets Enhed for Akut Smertebehandling (EAS) lavet en række smertepakker, som sygeplejerskerne selv kan ordinere og opstarte ud fra en smertescoring (NRS). Scoren går fra 1-10 og afgør, hvorvidt patienten har behov for smertestillende medicin.

”Smertescoren er et vigtigt redskab, som hjælper os med at vurdere patientens smerte. Ud fra smertescoren kan jeg opstarte smertepakken til patienten, og så kommer jeg igen en halv time senere for at se, hvorvidt behandlingen har dæmpet smerterne. Det er så vigtigt, at vi både før og efter smertehandlingen også dokumenterer smertegraden ud fra NRS i Sundhedsplatformens vurderingsskema,” siger Aase Kure.

Har en patient tre eller over i smertescore, så skal sygeplejerskerne gå ind og smertedække. På Rigshospitalets Traumecenter har sygeplejerskerne derfor fået mulighed for at lave en mundtlig sikker telefonordination, der ordineres i lægens navn, indtil lægen selv er til stede.

”Og det er det, som er optimeret, for før i tiden kunne vi ikke give smertestillende, fordi en læge måske stod og opererede i to timer, og skulle patienten så ligge og have så ondt i to timer? Nej, det kan man ikke acceptere. Patienten skal ikke ligge og vente på, at der er en læge, der får tid til at vurdere patienten,” siger Aase Kure.

LUP-tal udpeger indsatsområder

Smertebehandlingen er et af de indsatsområder, som Rigshospitalets Traumecenter har udpeget på baggrund af årets LUP-tal. Særligt opfølgning og evaluering af smertebehandling skal løftes.

”Vi bruger LUP-tallene til at kigge på, hvordan vi får dokumenteret. Et er at give det smertestillende, men har vi fulgt op på, om det virker? Og har vi dokumenteret det i Sundhedsplatformen?” siger Hanne Folden Lindholdt, der er afdelingssygeplejerske på Rigshospitalets Traumecenter.

Når LUP-tallene overgår til at komme månedligt, vil det ligeledes kunne fastholde traumecentrets fokus på sygeplejerskernes smerteindsats.

”Vi kan bruge LUP-tallene til at følge udviklingen, samtidig med at vi får mulighed for løbende at evaluere indsatsen. Vi er nødt til at holde fast hele tiden, for at se om det gør en forskel, og der vil LUP-tallene f.eks. kunne hjælpe os med at optimere dokumentationen efter der er givet smertestillende til en patient,” siger Magrethe Lomholt Sørensen, klinisk sygeplejespecialist på Rigshospitalets Traumecenter, og fortsætter:

”Hvis LUP-tallene viser et dårligere resultat i forhold til tidligere, så bliver netop det område et indsatsområde. Så kan vi sætte gang i forskellige tiltag, f.eks. cases på morgenmøder eller udarbejdelse af plancher.”

Kulturændring skal løfte opgaven

Rigshospitalets Traumecenter har arbejdet med deres smerteprojekt i 11 år. I den tid er det gået op og ned i forhold til, hvor gode de har været til at smertebehandle og følge op. 

”Det er os, der bærer kulturen. Vi skal lave en kultur, hvor det er i orden at spørge ind. Det her projekt var kørt lidt i stå, og så gik vi i gang med at tage det op igen,” siger Hanne Folden Lindholdt, afdelingssygeplejerske på Rigshospitalets Traumecenter og fortsætter:

”Hvis ikke man som leder hele tiden, er opmærksom på at følge op og forbedre, og få oplært de nye, så bliver det svært. For det er nemt at få nye idéer, men det sværeste er at fastholde og følge op.”

Der er derfor meget, som skal gå op i højere enhed, for at et projekt omkring smertebehandling skal kunne lykkedes og blive ved med at være en succes. 

”Det kræver at man har en overordnet ledelse, som faciliterer det, og det kræver ildsjæle blandt personalet, som holder fast og bliver ved og ved. Samtidig kræver det eksterne samarbejdspartnere, som f.eks. EAS, der kan komme udefra og kickstarte projektet, hvis der er behov for det,” siger Magrethe Lomholt Sørensen.

Og hun bakkes op af afdelingssygeplejerske Hanne Folden Lindholdt.

”Det kræver nogle ildsjæle, men det handler også om, at man efterspørger det som ledelse. Det kræver ledelse at holde fast og forbedre løbende”

Den gennemgående ildsjæl

Den gennemgående ildsjæl bag smerteprojektet er Aase Kure, der har været med i hele projektets 11-årige leveperiode.

”Det er virkelig en kultur, der skal ændres fra sygeplejerskerne side, for at vi kan nå i mål med at give den optimale smertebehandling. Vi prøver at fastholde fokus blandt sygeplejerskerne. Vi laver små skilte, vi har lavet plancher, så alle kan se, hvad vi arbejder med og alle har redskaberne lige ved hånden. Så har man ingen undskyldning for ikke at kunne finde ud af det, for der er materiale alle vegne,” siger Aase Kure og fortsætter:

”Nogle gange er det jo helt tilforladeligt, at det er mig, der kommer og husker mine kollegaer på, at de skal huske at smertescore og smertebehandle, fremfor det er en leder.”