Gå til hovedindhold

​​

Indstil medmenneskelig ledelse til årets ledelsespris

Som leder af ledere er du med til at kaste lys over god ledelse ved at indstille dine ledere til årets Ledelsespris i Region Hovedstaden. Temaet er i år Medmenneskelig ledelse og omsorg.
Vent...

Dygtige ledere i Region Hovedstaden gør hver eneste dag en kæmpe forskel for medarbejdere, patienter og kolleger. Derfor handler god ledelse i Region Hovedstaden også først og fremmest om det menneskelige aspekt.

”Det er ikke nogen hemmelighed, at vi i sundhedsvæsnet og i Region Hovedstaden mangler flere gode medarbejdere. Derfor er det måske blevet ekstra vigtigt, at vi taler om ledelse og om, hvad god ledelse kan,” siger vicedirektør på Herlev og Gentofte Hospital Helene Bliddal Døssing, som er med i bedømmelsesudvalget for Ledelsesprisen 2023.  

Årets tema er Medmenneskelig ledelse 

Medmenneskelig ledelse blev introduceret i Region Hovedstaden ved sidste års Ledelseskonference med en keynote med den engelske professor og organisationspsykolog Michael West, ligesom det også var én af tre kategorier for Ledelsespriserne 2022. I år fortsætter arbejdet med medmenneskelig ledelse på Ledelseskonferencen og som tema for Ledelsesprisen 2023.  

”Medmenneskelig ledelse er ikke en ny størrelse, men vi har i nogle år talt meget om produktion, flow, effektivitet og kapacitet. Så måske er tiden kommet til, at ledere også skal tale om mere værdier, omsorg og nærvær,” siger Helene Bliddal Døssing og forsætter:

”Det handler om omsorg, om nærvær, og om at lytte nysgerrigt til medarbejderne, sætte sig i deres sted og gøre sit til at hjælpe med at fjerne de forhindringer, som der kan være, for at de kan udføre deres arbejde.”

Indstil til ledelsesprisen senest 3. september

Som leder af ledere kan nu og frem til den 3. september indstille kandidater til ledelsesprisen.

”Hermed en opfordring til at indstille en leder eller ledere, hvis du oplever, at de lige præcis kan det her med medmenneskelig ledelse. Vi ved, at det er vigtigt, fordi forskningen viser, at hvis man oplever medmenneskelig ledelse, så trives vi generelt bedre i vores arbejdsliv, og vi ved også at det er med til at forebygge udbrændthed,” siger Helene Bliddal Døssing.  





Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor

 

Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden