​I den netop offentliggjort brugerundersøgelse af Sundhedsplatformen er signalet fra især lægerne, at det er medicineringen, der fylder og skaber utilfredshed. Det er langt fra nyt. Det har hele tiden været meldingen fra lægerne i begge regioner, og var også en af konklusionerne fra det uafhængige ekspertråd: Medicineringen skal optimeres.

I juni blev centerdirektør Jannick Brennum sat i spidsen for et projekt, der har mandat til at prioritere forbedringerne på medicinområdet i samarbejde med læger og sygeplejersker. Projektet er model for den governancemodel, som regionerne vil rulle ud på hospitalerne med sundhedsfaglige for bordenden – i tæt samarbejde med it-medarbejderne.

Har du ærligt talt ikke fortrudt, at du sagde ja til den her opgave?  Vi vender tilbage til svaret.

Forskel på ønsker og fejl

"Vi har faktisk ikke haft software udløste medicineringsfejl i siden juni, hvor vi begyndte fortæller Jannick Brennum, der er glad for, at projektet allerede forfølger de punkter, som medarbejderne peger på i brugerundersøgelsen.

Projektet, der fysisk bor på Jannick Brennums afdeling på Rigshospitalet, følger også ekspertrådets anbefalinger, der blandt andet peger på, at alle indmeldinger er blevet kaldt fejl og skaber usikkerhed om systemet.

"Nu skelner vi skarpt mellem ønsker til optimering - og så reelle fejl. Og så arbejder vi med fire buzzwords: Enkelt – der skal være færre klik. Intuitivt – brugergrænsefladen skal være enklere og hjælpen skal være der, hvor medarbejderne har brug for det. Sikkert – vi skal have fjernet softwarefejl der kan give anledning til fejlmedicinering! Og så er arbejdet med at gøre arbejdsgangene mere intuitive jo også en måde at skabe et mere patientsikkert system. Endelig er vi begyndt at fokusere meget på genbrug," siger Jannick Brennum.

Genbrug af kendte løsninger

Han forklarer, at projektet ser på de løsninger, som andre hospitaler, der benytter patientjournalen fra EPIC allerede har fået udviklet.

"Mange af de problemer, vi står med, oplever man jo rigtig mange andre steder i verdenen. En af undtagelserne er det Fælles Medicinkort (FMK), som kræver særlige tilpasninger. Men ved at tage udgangspunkt i eksisterende løsninger er der langt mindre risiko for fejl når vi opdaterer."

Test i normal drift inden storskala

Projektet har også på ekspertrådets anbefaling styrket test af funktionaliteter.

"Vi tester naturligvis stadigvæk i et testmiljø, men i stedet for herefter at sende ud til samtlige 35.-40.000 brugere på én gang, sender vi de funktionaliteter vi kan ud til en mindre gruppe – fx en afdeling. Altså en slags betatest. Dernæst sender vi de nye funktionaliteter ud til superbrugere og KIK'ere på hospitalerne, så de er bedre klædt på til at hjælpe kollegerne. Og til slut kommer det ud til de mange brugere," siger Jannick Brennum.

De fire i spidsen for medicinprojektet: Overlæge Jesper Nørregård, Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme Rigshospitalet, overlæge Niels Agerlin, Neurokirurgisk Klinik Rigshospitalet, Jannick Brennum, Centerdirektør Neurocentret, dr.med, MHM, Rigshospitalet og Louise Wilki Kawamura, sygeplejerske og SP-facilitator Rigshospitalet.

Han henviser til erfaring fra andre it-projekter, hvor denne måde at betateste giver færre fejl hos den store gruppe af slutbrugere, og slutbrugerne bliver i bedre stand til at bruge nye funktionaliteter, fordi superbrugerne allerede er klædt på til at hjælpe dem.

Grafiske overblik på patientens medicin

Kollegerne tripper efter forbedringer - hvornår kommer de?

"Der kom løsninger på alle vores ønsker fra vores Top10 liste til november i år og februar næste år.  Ud over Top10 listen har vi en række af andre optimeringer som enten er kommet ud eller løbende kommer ud over de næste 6 måneder.

Jannick Brennum forklarer, at der er tre forskellige forbedringer af overblikket på patienten medicin på vej ud i klinikken.

"Vi har fået lavet et bedre overblik på patientens medicin under indlæggelse. Overblikket kommer som en grafisk oversigt, og den ser ens ud for sygeplejersker og læger. Hvis de skal ind og ændre i ordinationen skal de blot dobbeltklikke direkte i oversigten. Det gør det meget nemmere og giver mulighed for at styrke samarbejdet mellem læger og sygeplejersker. Desuden får vi en grafisk oversigt over al den medicin, der er givet i patientens levetid – som vi har data på fra FMK og Sundhedsplatformen. Det er særligt en stor fordel for patienter med kroniske sygdomme som gigt, diabetes og hjertesygdom. Den tredje forbedring er et bedre overblik over den medicin, som bliver stoppet under indlæggelse – altså den medicin, som er ordineret af et ambulatorium eller praktiserende læge."

Den oversete forbedring

Jannick Brennum vil også gerne flage, det han kalder, en overset men vigtig forbedring.

"Vi havde fejlmeldinger fra FMK, som nu er blevet reduceret med 80 procent. Det har helt sikkert været en KÆMPE irritation og tidrøver for lægerne. Vi forventer yderligere at reducere fejlmeldingerne til 90 procent. De sidste 10 procent er reelle fejl, som derfor ikke skal fjernes. Problemet er, at FMK sender ustruktureret data ind i Sundhedsplatformen, og det kan systemet ikke modtage, fordi Sundhedsplatformen er baseret på struktureret data – udfordringen for os har været at "oversætte" de ustrukturerede data.

Vi arbejder med udredning og behandling af it

Et af kritikpunkterne fra medarbejderne er tilbagemeldingen på fejl og ønsker?

"Ja, og derfor har vi prøvet at indrette medicinprojektet, så det ligner den kliniske hverdag, som vi kender den. Altså vi udreder og behandler indmeldte ønsker og fejl, og vi melder tilbage til indmelderen inden for 2 uger. Også hvis vi ikke kan give en "behandling", men så får indmelderen en forklaring. Det er blevet modtaget godt."

En anden bred kritik af Sundhedsplatformen har været: Det er ikke intuitivt!

"Ja, og vi tror bare ikke, at løsningen er kurser og masser af tip sheets. Når man som læge sidder med en patient og har brug for hjælp, så skal den være lige foran dig på skærmen. Derfor laver vi hjælpebokse med tekst og direkte link til hjælp, så lægen ikke skal sidde og lede efter den på intranettet. Vi arbejder med at lave nudging på skærmbillederne, så man naturligt ledes de rigtige veje."

SP Wiki

"Vi har også set på den forskel, der er på brugen af Sundhedsplatformen. Nogle medarbejdere og specialer er foran deres kolleger. Derfor har vi lavet en SP Wikipedia – sådan rigtig peer to peer, hvor man kan give erfaringer videre og spørge kolleger.

Er I ikke bange for at der bliver delt for mange cowboytricks?

"Sjovt du spørger. Det er det første, alle spørger om, men erfaringen viser, at det stabiliserer sig. Nogen går ind og retter. Sådan er det med Wiki. Desuden bliver der i forvejen delt uhensigtsmæssige måder at bruge systemet på. Det ser vi bare ikke. Nu har vi mulighed for at gribe nogle af de spørgsmål, som dukker op fra flere og enten forklare – eller finde løsninger. Jeg er inspireret af et EPIC-hospital på Hawaii, som arbejder med princippet GROSS (Get Rid of Stupid Stuff), der luger ud i tjekbokse, der ikke giver mening. Jeg tager gerne imod forslag til et godt dansk navn."

Har du fortrudt?

Har du ærligt talt ikke fortrudt, at du sagde ja til den her opgave?

"NEJ. Opgaven er spændende, fordi den er svær, og folk er faktisk meget søde og rare.

Jeg har kolleger, der bekymret har sagt, at forventningerne er så store, at projektet er dømt til at skuffe. Jeg tror aldrig, vi kan lykkes med at gøre alle tilfredse, men jeg håber, at uanset succesen i dette projekt, så holder man fast i modellen, for jeg tror på, at det er den rigtige måde at drive it-projekter i sundhedsvæsenet."

"Og for mig er det fantastisk at opleve, at vi ved at sætte to grupper af meget frustrerede medarbejdere sammen – altså læger og it-medarbejdere, har skabt en fælles forståelse og fælles ejerskab til opgaven."

Hvorfor har man ikke bare gjort det noget før?

"Sådan er det altid, når man finder de gode løsninger."