Regionsrådet vedtog i august en ny klimamålsætning, som betyder, at regionen skal reducere sit klimaaftryk med 50% i 2030. Med den beslutning er der blevet sat turbo på den grønne omstilling, hvor fokus i høj grad vil være på udledning fra hospitalernes drift og daglige forbrug, der udgør langt størstedelen af det samlede klimaaftryk.
Det er hospitalsdirektørerne i Region Hovedstaden, der sammen med koncerndirektionen er styregruppe for Grøn2030 – også kendt som Grønne og ansvarlige hospitaler – som er regionens klima- og miljøprogram for den grønne omstilling af regionens hospitaler, virksomheder og koncerncentre.
"Den grønne omstilling er jo en dialog, der har været i gang igennem lang tid – fordi den både er i samfundsdebatten, og også bliver rejst af vores medarbejdere. Derfor er det blevet helt naturligt at tale om bæredygtighed, netop fordi det ikke er et 'add on', men faktisk taler ind i den måde, vi tilgår det at varetage vores kerneopgave," siger Rigshospitalets direktør, Rasmus Møgelvang.
Klimadagsordenen er både forebyggelse og værdiledelse i én
Netop det perspektiv, at grøn omstilling ikke er en ekstra opgave, som hospitalspersonalet skal løse oveni alt det andet, er afgørende i den måde, som klimadagsordenen bliver kommunikeret på som en del af løsningen på sundhedsvæsenets udfordringer.
"Det, der fylder allermest for os, det handler om vores patienter. Det handler om, hvordan vi sikrer, at de får den bedste udredning, pleje og behandling. Og der ser vi jo ind i den udfordring, at vi kommer til at mangle flere og flere medarbejdere, og der kommer flere og flere patienter, "forklarer Rasmus Møgelvang og fortsætter:
"Det er jo den daglige udfordring, som vi beskæftiger os med. Og den allerbedste løsning er at prøve at se på, hvordan vi kan forebygge, at vores patienter overhovedet bliver syge. At forebygge de sygdomme, som vi behandler i dag. Og der er klimaet jo en altafgørende faktor for folkesundheden."
Udover at tale ind i hele ressourcespørgsmålet er klimadagsordenen også et afgørende værdigrundlag i dialogen og samarbejdet med nuværende og fremtidige medarbejdere, mener Rasmus Møgelvang:
"Det, at vi har fået et fælles klimareduktionsmål i Region Hovedstaden, har også en betydning i forhold til vores værdisnakke og den værdiledelse, som vi laver. Både når vi taler om forebyggelsesdagsorden og for at tale ind i den samfundsdebat, der er. Det betyder faktisk meget for vores medarbejdere – og også for os selv – at vi afspejler klimadagsordenen i den måde, som vi tilgår ting på."
Stort potentiale i vareflow
På Rigshospitalet har man i direktionen valgt, at det er centerdirektør i Servicecenteret, Lars Kjær Buhl, som har fået klimareduktionsmålet som et fokusområde. Han ser et stort potentiale i systematisering af indkøb og vareflow, hvor spild udgør et betydeligt klimaaftryk:
"Hvis vi skal lykkes med så ambitiøst et reduktionstal, så er vi nødt til at se på, hvor vi virkelig kan flytte på tingene. Hvis vi tager Bornholm Hospital og den måde, som de har valgt at systematisere deres vareindkøb, så har de kunnet reducere deres indkøb med 10% alene ved at sige: Dem der køber ind, de har en faglighed omkring det, og deres faglighed skal gå på finde den rigtige vare til klinikkerne. Så vi aflaster den vej, men sørger også for, at vi ikke bestiller mere ind, end der faktisk er brug for, som vi så smider ud. Fordi det tror jeg, at vi gør – desværre."
Han anerkender naturligvis, at Bornholms Hospital er en væsentlig mindre enhed end Rigshospitalet, og det derfor ikke er sikkert, at løsningen er præcis den samme, men han ser et kæmpe potentiale i det eksempel, som Bornholms Hospital har sat:
"Det er ikke sikkert, at det skal være helt den samme løsning, fordi vi er en lidt anden størrelse, men jeg tror, at vi er nødt til at kigge den vej, hvor vi får langt bedre styr på hele vareflowet, fordi det er jo der, en store del af klimaaftrykket ligger."
Lattergassen sviner
En af klimasynderne for hospitalerne er lattergassen, som bliver flittigt brugt især på børneområdet. Her ser Lars Kjær Buhl også et stort potentiale for at bidrage til klimareduktionsmålet:
"Lattergas er noget af det, som virkelig sviner. Det er slemt. Men det kan vi gøre noget ved. Der er fundet løsninger til, hvordan man kunne løse det enten ved at opsamle gassen eller mindske forbruget ved at bruge noget andet. Det, tænker jeg også, er noget af det, som vi er nødt til at kigge ind, men også investere ind i."
Selvom en stor del af klimareduktionsmålet skal findes ved at forbruge mindre, er der også nogle områder som fx lattergas, der vil kræve investeringer. Her ser Lars Kjær Buhl et samspil, som i højere grad vil gøre det muligt at investere i de grønne løsninger:
"Tidligere er vi nok stoppet lidt op, fordi vi har været lidt nervøse for den økonomiske konsekvens ved de grønne løsninger, og så har vi spurgt os selv: Kan vi overhovedet gøre det her, uden det rammer os på andre måder? Det er der nogle muligheder for her, hvis vi kan reducere vores forbrug. Altså hvis vi kunne gøre som Bornholm og reducere vores indkøb med 10%, så er der rigtig mange penge i det, som vi så kan konvertere til grøn omstilling."
Fælles sprog giver grundlag for løsninger
Selvom CO2-besparelser bestemt ikke er en ny dagsorden, så betyder det noget for mulighederne for at finde store og små besparelser på tværs, at der nu er et fælles reduktionsmål.
"Det betyder, at vi har et fælles sprog på alle niveauer. Det, at der bliver sat et mål, betyder, at når Lars nu taler om for eksempel det her med indkøb, så bliver det også nemmere at tale ind i og forstå, at hvis vi skal gøre en forskel i forhold til klimaet, så er det også nødt til at indgå som en præmis i vores indkøb. Klimareduktionsmålet betyder, at vi har et fælles sprog, uanset om vi taler op i en region, når vi taler til siden til en kollega i forhold til at få nogle indkøbsaftaler eller taler ud i en organisation," konkluderer Rasmus Møgelvang.
Lars Kjær Buhl ser også det fælles sprog, som klimareduktionsmålet giver, som en vigtig bro til alle de ildsjæle i organisationen, der allerede er i fuld gang med at finde og teste fremtidens grønne løsninger:
"Der er et drive i gang nu – ikke kun fra politisk side, men også fra medarbejdersiden, hvor jeg også tror, at hvis vi gør det på en god måde, så kan vi også snakke ind i den motivation, der er derude. Det kan være miljøagenter og alle mulige andre ting, hvor vi klæder nogle medarbejdere på til at hjælpe med at gøre det nemmere i hverdagen at vælge de rigtige løsninger."