Gå til hovedindhold

Konstitueret: Kursen er sat

Koncerndirektør Jens Gordon Clausen, der de seneste seks år har siddet i koncerndirektionen, er konstitueret i stillingen som regionsdirektør efter Svend Særkjær.
Vent...

​Jens Gordon Clausen er blevet indsat som konstitueret regionsdirektør. Sammen med lægefaglig koncerndirektør Dorthe Crüger skal han føre regionen videre indtil en ny regionsdirektør er fundet.


To-do-listen er fyldt op, kursen er allerede sat, og der kommer ikke nogen svinkeærinder i konstitutionsperioden. 

-Vi har fokus på Corona-situationen, og kommer til at arbejde med at sørge for, at vores hospitalerne kommer godt igennem denne krise. Det gælder patienterne, og ikke mindst vores medarbejdere og ledere, der ikke skal vælte under det pres, de oplever og skal arbejde i den kommende tid, siger Jens Gordon Clausen.

-Der er ikke brug for at ændre eller korrigere hverken kurs eller strategi, som det ser ud lige nu. Vi har en strategisk ramme med prioriterede indsatser, som vi følger. Herudover er der intet, der er vigtigere end at sørge for, at hospitalerne har det, de har brug for til at kunne føre sundhedsvæsnet igennem krisen.

Kriseledelse

Koncerndirektør Dorthe Crüger bliver en vigtig medspiller hen mod ansættelsen af en ny regionsdirektør, så koncerndirektionen igen består af tre personer. Hun overtager posten som leder af regionens kriseledelse, som prioriterer ressourcerne i det daglige arbejde med at håndtere Corona-krisen.

-Som Jens også siger, så er der ikke noget vigtigere end håndteringen af Corona i vores sundhedsvæsen lige nu. Ud over selvfølgelig at holde resten af sundhedsvæsnet godt kørende, så alle andre patienter bliver behandlet. Det er der mit hovedfokus ligger, og vil ligge i den kommende tid, siger koncerndirektør Dorthe Crüger.

Imponerende jul

-Vi har et godt og robust sundhedsvæsen med dygtige medarbejdere og ledere. De har lige fået os imponerende flot igennem en juleperiode, hvor vi så ind i en meget svær situation med stigninger i antal smittede og indlagte. Det skal de alle have en stor tak for, siger Jens Gordon Clausen og Dorthe Crüger samstemmende. 

Der går nu en proces i gang med opslag af stillingen som regionsdirektør, og det forventes, at den kommende direktør er fundet før sommerferien.



Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor

 

Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden