​De kommer fra mere end 20 forskellige lande, og tæller både mænd og kvinder og unge og gamle. Men når de tager forskerkitlen på og slår over i engelsk, er de alligevel ret så ens:

-Det er jo én af de store styrker ved det internationale forskningsmiljø; at god forskning laves på samme måde over hele verden. Science is global, som man siger – og det er selvfølgelig en kæmpe fordel for et lille land som Danmark, der er afhængig af eksperter og forskere udefra.

Ordene kommer fra professor og ledende overlæge på Rigshospitalets Klinik for Klinisk Fysiologi, Liselotte Højgaard.

Som leder af afdelingen og som formand for flere internationale forskningsråd samt Danmarks Grundforskningsfond har hun gennem årene ledet og haft kontakt med rigtig mange udenlandske forskere og eksperter. Mennesker, som for en tid – eller måske for evigt – har skiftet hjemlandet ud med Danmark.

En social udfordring

Og det har været en udelt fornøjelse, siger Liselotte Højgaard:

-Det ligger jo i sagens natur at mennesker, der rejser den halve verden rundt for at læse en ph.d. eller en post doc hos os, hverken har problemer med motivation eller kompetencer. Det, der kan give lidt udfordringer, er derimod det sociale, siger hun og peger på, at der er stor forskel på, om medarbejderne kommer alene eller har en familie med sig:

-Den største udfordring er helt klart, når de har familien med. Vi føler et medansvar for, at den også falder godt til, så vi hjælper f.eks. med kontakter til venskabsforeninger og internationale huse, siger hun og nævner, at tiden under pandemien selvfølgelig har været en særlig udfordring rent socialt.

Afgørende at afstemme forventninger

Men ser man bort fra pandemitiden, hvor nytilkomne skulle lære deres kolleger at kende online eller iført mundbind, kan man næsten få indtryk af, at ledelse af internationale medarbejdere er let som en leg.

Men også kun næsten:

-Når det er ”let”, vil jeg vove at påstå, at det er fordi, man har gjort sit forarbejde godt, siger Liselotte Højgaard: 

-Under rekrutteringen gør vi f.eks. rigtig meget ud af at afstemme forventninger, så de har en præcis fornemmelse af, hvad det er for en virkelighed, de er på vej ind i – både fagligt og kulturelt.

Det faglige kan f.eks. dreje sig om, at man på Klinik for Klinisk Fysiologi har ry for at arbejde ret så meget. Og det kulturelle kan handle om noget så prosaisk som kostvaner:

-Her er det særligt franskmænd, der kan finde på at blive chokerede, når de præsenteres for rugbrødsmadder og madpakker. Mange finder det næsten lidt barbarisk – husk på, at man jo på mange franske hospitaler har deciderede spisestuer med hvide duge og det hele, smiler Højgaard og fortsætter:

-Så når vi rekrutterer i maj måned, husker vi altid at fortælle dem, at vejret altså bliver noget mere kedeligt med tiden, og at vi måske heller ikke spiser helt så fint, som de er vant til. Så er det sagt, og så ved de, hvad de går ind til.

Tør hurtigt op

Liselotte Højgaard fortæller videre, at det for mange udlændinge kan tage lidt tid at vænne sig til det flade danske hierarki og i det hele taget til det afslappede forhold mellem leder og medarbejder:

-De fleste steder i verden er organisationer jo mere hierarkisk opbyggede, end i Danmark. Så i starten er der mange, der er lidt forsigtige og afventende. Men derefter går det stærkt:

-De ser jo hvordan, deres danske kolleger gebærder sig, og at nysgerrighed og engagement efterspørges af ledelsen. Og så tør de op og blomstrer på en måde, så man bliver helt glad indeni, smiler Liselotte Højgaard.

Et eller andet gør vi rigtigt

På spørgsmålet om eventuelle ulemper ved den danske måde at gøre tingene på - versus en mere hierarkisk tilgang, peger Højgaard på statistikken. 

Den viser, at Danmark i international sammenhæng ligger på anden- eller tredjepladsen, når det gælder antal forskningspublikationer per capita.

-Det er selvfølgelig ikke det endegyldige bevis for, at vores måde at lede på er den bedste. Men når man ved, at de lande, der er endnu mere produktive, end os, også bruger mange flere penge på forskning, må der jo være et eller andet, vi gør rigtigt, siger hun og fortsætter:

-Og spørger du mig, kunne det ud over vores dygtige medarbejdere, den danske forskningskultur med fokus på kvalitet og de mange fonde, sagtens være den åbne og inkluderende ledelsesstil, der er forklaringen. 

Et afledt problem

At de udenlandske medarbejdere trives med de danske traditioner, er der også et andet forhold, der tyder på. Mange af medarbejderne tager nemlig de ny tillærte omgangsformer med sig tilbage til hjemlandet. 

Men, det ender ikke altid så godt, siger Liselotte Højgaard:

-Det er der faktisk nogle stykker, der gennem tiden har oplevet problemer ved. De har måske været hos os i to – tre år og har vænnet sig til, at det er den, der ved mest om et emne, man lytter til – og ikke nødvendigvis den, der sidder for bordenden. Det er svært at lægge fra sig igen, og det må jo i sidste ende være en cadeau til den måde, vi gør tingene på, lyder det.