Værdibaseret sundhed blev indført politisk i Region Hovedstaden i 2019, hvor regionen overgik fra økonomisk takststyring til rammestyring. Men hvad har det skifte betydet for ledelse i Region Hovedstaden, og hvordan ser en leder, der leder ud fra værdibaseret sundhed egentlig ud? 

Det har vi spurgt tre tidligere vindere af Lederprisen om, mens vi venter på, at vinderen af kategorien Værdibaseret sundhed til Ledelsespriserne 2022 bliver fundet på årets Ledelseskonference den 3. november. 

Værdibaseret sundhed bygger på en vision om et mere menneskeligt sundhedsvæsen, hvor patienten får den behandling, som giver ham eller hende mest mulig værdi. Visionen understøttes af de tre pejlemærker: God ressourceudnyttelse, Den faglige kvalitet og Den patientoplevede kvalitet og effekt. 

”Pejlemærkerne sætter jo en retning for vores forbedringsindsatser, og de danner en ramme for, hvordan vi gør målene meningsfulde i vores hverdag. I min egen gruppe - som er lægesekretærgruppen - drøfter vi for eksempel mål på vores afsnitsmøder. Og det gør vi for at skabe dialog, og vi gør det også for at fastholde motivationen og forpligtigelsen i vores tiltag,” forklarer Camilla Hildebrand Andersen, ledende lægesekretær på Medicinsk Afdeling i Glostrup og den seneste vinder af Lederprisen i 2020. 

Et fokus på fælles mål, som skaber værdi for patienterne, er også det, som er retningsgivende for vinderen af Lederprisen i 2018, Lars Falk Jensen, der er Facility Management chef på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital:  

”Vi leverer serviceydelser og drifter Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, så vi i fællesskab kan understøtte den ideelle behandling. Det er i bund og grund det eneste, vi er her for, så alt andet det har vi skåret væk. Det gør vi for, at medarbejdere på alle niveauer skal vide, at det er derfor, at vi er her."

For afdelingsleder af Montebello - Afdeling for specialiseret genoptræning under Nordsjællands Hospital, Tine Lundbak betyder god ressourceudnyttelse som en del af det at lede ud fra værdibaseret sundhed, at man også skal turde gøre tingene anderledes.

”For at vi kan skabe en god ressourceudnyttelse, skal vi jo også nogle gange gøre noget andet. Derfor arbejder jeg meget med arbejdsgange, hvor man mødes alle sammen og får talt den professionelle arbejdsgang i patientforløbet igennem,” siger Tine Lundbak og fortsætter: 

”Faktisk synes jeg også, at ledelse omkring god ressourceudnyttelse handler om, at lederen tør nedbryde nogle rammer for at sikre det gode flow i patientforløbet, så der ikke opstår flaskehalse. Derfor skal lederen være modig og turde foretage de nødvendige justeringer på tværs.”

Tine Lundbak vandt Lederprisen i 2017 sammen med sin nu tidligere kollega cheflæge Henrik Røgind fra Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme på Rigshospitalet for deres arbejde med at skabe en åbenhedskultur. Og vigtigheden af åbenhed og gennemsigtighed er da også afgørende for ledelse gennem værdibaseret sundhed:

”God ressourceudnyttelse handler også om gennemsigtighed. At de forskellige teams eller faggrupper skal have en viden om, hvordan det går de andre steder. For først når man ved, at det ikke hænger sammen for et andet team, kan man justere efter det i sit eget team. Så som leder mener jeg, at man skal være med til at sikre den gennemsigtighed på tværs i organisationen for at få en god ressourceudnyttelse,” siger Tine Lundbak.

For at skabe den gennemsigthed, bruger Camilla Hildebrand Andersen data som ledelsesværktøj: 

”Hvis ressourcerne var uanede, så var det jo ikke svært. Men når vi skal styrke kvaliteten af de beslutninger vi tager, så tænker jeg, at data er et rigtig vigtigt ledelsesmæssigt værktøj. Men vi skal jo også være opmærksomme på at få skabt ejerskab og dialog. Data omsættes nemlig kun til en reel værdiskabelse, når vi har dialogen. Og derfor er lige præcis dialogen og faktisk også brugen af data ret vigtige redskaber for at skabe den her gennemsigtighed.”

For Lars Falk Jensen er rammestyring ikke noget nyt. Sådan har det faktisk altid været i Facility Management afdelingen. Men alligevel har det krævet en solid indsats over flere år at få ledere og medarbejdere med på tanken om, at ’vi er ét FM’ og at gøre det til en del af afdelingens DNA at tænke værdibaseret sundhed. 

”Takststyring og den måde at køre behandling på har gjort rigtig meget godt. Man har fået rigtig meget effektivitet ud af det. Men der er ingen tvivl om, at man mister lidt det samlede patientsyn på rejsen. Med værdibaseret sundhed og rammestyring er vi jo ét sundhedsvæsen. Og det kalder på, at man laver løsninger, hvor man godt kan gå på kompromis et sted for at gøre noget et andet sted. Men det er nok også noget, som vil tage lang tid - sådan virkelig at føle det og leve det,” siger Lars Falk Jensen.

Men fordele er tydelige for både patienter og for fastholdelse af medarbejderne, mener Camilla Hildebrand Andersen:

”Jeg tænker faktisk, at principperne og visionen bag værdibaseret sundhed tydeliggør det her ønske om at gøre en forskel. Den der særlige drivkraft som vi jo ofte ser hos vores medarbejdere. Og jeg tror, at hvis vi lykkes med at få oversat visionen og på den måde får en kobling mellem vision og principperne for værdibaseret sundhed og så vores daglige opgaver, så vil det skabe mening. Og det kan altså medføre nogle positive gevinster i forhold til fastholdelse af medarbejdere.” 

Hvordan ser en leder, der leder ud fra værdibaseret sundhed så egentlig ud? Det finder vi ud af, når ledelsesprisen for Værdibaseret sundhed bliver uddelt på årets ledelseskonference til november. Men indtil da har vi bedt Tine Lundbak, Lars Falk Jensen og Camilla Hildebrand Andersen om at komme med deres bud.

”Det er en leder eller et ledelsespar, som har vist, at de har mod og har taget initiativ til at nedbryde nogle rammer eller har indført nogle incitamenter for at gøre noget andet, som gav mere værdi. Og så skal vedkommende være i stand til at vise retningen for sine medarbejdere. Fordi sammen opnår vi mere,” siger Tine Lundbak.     

For Lars Falk Jensen handler det i høj grad om, at man som leder udlever Region Hovedstadens værdier om åbenhed, tillid, helhedssyn og professionalisme:

”I bund og grund handler det om tillid. Altså det her med mindre styring og mere ledelse. Det tror jeg er hele kernen i det. Mindre kontrol og et fuldstændigt entydigt ansvar i alle processer. Som leder skal man være meget bedre til at sætte klare mål og rammer og i stedet tage ansvar for helheden. Og så tror jeg, at det her kalder på en ny type ledelse, hvor vi skal være endnu mere ledelsesfaglige.”

For Camilla Hildebrand Andersen handler værdibaseret sundhed om, hvordan god ledelse skaber værdi for patienterne.

​

”At lede ud fra principperne om værdibaseret sundhed handler om at bidrage aktivt til en kultur, hvor vi anvender data på en nysgerrig, reflekterende og kritisk måde. For mig at se så er det her med at bruge data som ledelsesmæssigt værktøj det, der styrker kvaliteten af vores beslutninger. Og på den måde skaber vi også værdi for patienten.”   

​