Jette Christensen er til dagligt ledende lægesekretær på Anæstesiologisk Afdeling på Amager og Hvidovre Hospital. For hende var det især fokusset på synlig ledelse, som hun tager med sig videre.

 

”Jeg synes, at alle virksomhederne snakkede om synlig ledelse på en eller anden måde, og at man skal bruge sin faglighed som leder. Vi var for eksempel inde på Absalon, hvor hoteldirektøren sagde, at hun ikke var bleg for at stille sig ned i opvasken en halv time. Det er jo også at vise sin faglighed. Man viser de ansatte, at vi behøver jer alle sammen. Så det, synes jeg faktisk, var ret interessant og ret vigtigt,” siger Jette Christensen. 

Særligt hoteldirektørens pointe om, at det er vigtigt at italesætte personalegoder, havde gjort indtryk på Jette Christensen.  

”Inde på Absalon gjorde de meget ud af at fejre ting, men når de så lavede tilfredshedsundersøgelse, så fik de at vide, at medarbejderne mente, at der aldrig skete noget. Det kunne ledelsen ikke forstå, fordi de fejrede hele tiden. Men det var fordi, de ikke italesatte de her personalegoder. Det viser bare, at man skal være tydelig og italesætte de ting, som man gør for sine medarbejdere, så de bliver opfattet korrekt. Det er jo i virkeligheden så simpelt, at man tænker, at det behøver jeg vel ikke at sige – Men det gør man altså.” 

Også oplægget hos Is it a Bird gav stof til eftertanke hos Jette Christensen. 

”Hende fra Is it a Bird sagde noget med, at når for eksempel en ’Ulla’ stopper, er det så en ny ’Ulla’, vi skal ansætte, eller skal vi i virkeligheden tænke anderledes? Og det var bare så rigtigt sagt! Det tænker jeg faktisk, at jeg vil tage med mig videre, hvis jeg får en opsigelse. Fordi jeg tror faktisk, at vi har meget stor tendens til her i sundhedsvæsnet, at når der er én, der stopper, så skynder vi os bare at slå stillingen op, og så går vi videre med det. En overvejelse er her, om det overhoved er det, der skal til, eller om vi skal tænke mere anderledes.”

”Is it a Bird var for eksempel gode til at kombinere rigtig mange forskellige kompetencer og hele tiden få sat det rigtige hold til at løse en bestemt opgave. De arbejdede ikke med faste teams, men satte holdet ud fra, hvad opgaven bestod af. Det synes jeg var meget inspirerende, da man er tilbøjelig til, at det er de samme hold, der løser bestemte opgaver,” siger Viggo Nielsen. 

Hos alle fire virksomheder var der noget, som Viggo Nielsen kunne spejle sig i. Han nævner her, at hoteldirektøren fra Absalon havde gjort sig tanker om hendes unge ansatte, som han kunne genkende fra sin egen afdeling.  

”Absalon havde rigtig mange unge mennesker ansat. Hoteldirektøren fra Absalon sagde i den forbindelse noget om, at når man skal have unge mennesker ind på en arbejdsplads, så er nogle af dem mere skrøbelige end andre, og det skal man som leder være meget opmærksom på. Jeg kunne nikke genkendende til mange af de ting, hun sagde,” siger Viggo Nielsen og fortsætter: 

”Vi har jo hos Apoteket en afdeling, hvor vi har mange unge inde i deres sabbatår. Den der nye generation af medarbejdere kræver noget andet ledelse end det, de, der er ledere nu, selv har været udsat for. At følge med den nye generation er ikke noget, der sker af sig selv, så det skal vi som ledere være opmærksomme på.”