En travl hverdag og stigende frustration blandt medarbejderne over ikke at have tid nok til at varetage alle arbejdsopgaver tilstrækkeligt. Det var den virkelighed, oversygeplejerske Anne-Mette Helene Jørgensen oplevede blandt operationspersonalet (OP-personalet) på Anæstesiologisk Afdeling, Nordsjællands Hospital.

For at imødekomme frustrationerne undersøgte ledelsen muligheden for om opgaveglidning kunne frigive tid hos det pressede personale. Ved at inddrage ekstra hænder fra andre faggrupper til udvalgte opgaver, var forhåbningen at kunne give OP-personalet et tiltrængt pusterum i hverdagen. 

FM-enheden bød ind på opgaven og kunne se en stor værdi i at udvide arbejdsopgaverne for teamet. Men planerne blev mødt af skepsis blandt OP-personalet.  

”Der var en del modstand fra personalet i starten. De spurgte ind til hvilken faggruppe, der skulle ind, og hvilke arbejdsopgaver de skulle varetage. Generelt havde de svært ved at se, hvad fordelen ville være for dem og var bekymrede for, om det enten var en spareøvelse eller med bagtanke om at skulle klemme flere operationer ind,” forklarer Anne-Mette Helene Jørgensen.

Formålet med opgaveglidning er at frigive tid og ressourcer hos visse faggrupper ved at fratage dem udvalgte opgaver i dagligdagen. Det giver dem mere tid til at udføre de arbejdsopgaver, der kræver en specifik baggrund og uddannelse.  

Selvom skepsissen var stor blandt personalet, blev den dog med tiden vendt til konstruktiv dialog, og i fællesskab fik ledelse og personale listet en række opgaver, som det gav mening at uddelegere. 

”Det var et ønske fra styregruppen at implementere de nye arbejdsgange hurtigt, men jeg vidste udmærket, at jeg skulle have personalet med fra starten af. Det kræver benarbejde at få fundamentet i orden, og havde jeg ikke haft personalet med fra starten af, var vi ikke endt, hvor vi er nu,” forklarer Anne-Mette Helene Jørgensen.  

I samarbejde med medarbejderne fik Anne-Mette Helene Jørgensen lagt en plan for, hvordan en ny hverdag kunne se ud uden så mange frustrationer som tidligere. Det betyder, at det i dag er en gruppe af husassistenter og én operationsassistent (OP-assistent), der har ansvaret for at fylde skabene op på alle stuer. Husassisterne står for rengøring af skoper og oprydning efter operationer i hverdagene. 

”Det har været tydeligt at mærke, at energien blandt både husassistenter og OP-assistent er vokset meget. De føler, at deres indsats er mere værd end tidligere, og det har givet en glæde i hele gruppen. Det er simpelthen så dejligt at opleve,” forklarer hun.

Glæden kan ikke kun mærkes hos husassisterne, arbejdsglæden blandt OP-personalet er også steget markant. De har fået lidt mere luft imellem operationerne, hvilket både giver bedre flow i patientforløbet, tid til de opgaver der skal løses mellem operationerne, ligesom der er blevet bedre tid til at fokusere på oplæringen af nye medarbejdere på afdelingen. 

Selvom implementeringen af ekstra hænder på afdelingen er gået efter planen, er der også ting, Anne-Mette Helene Jørgensen ville have gjort anderledes i dag. For mens løsningen fungerer rigtig godt i dagtimerne, står OP-personalet stadig alene med opgaverne i vagttimerne. 

Det har været vigtigt for trivslen, at hele personalegruppen er samlet, og Anne-Mette Helene Jørgensen har holdt fast på at ville have ledelsesansvar for både OP-personalet, husassistenter og OP-assistent. Det giver en større gennemsigtighed, mulighed for evaluering på tværs og øget fleksibilitet i vagtskemaet. 

”Jeg har valgt at samle husassistenter og OP-assistent i én gruppe, selvom de tilhører hver sin faggruppe. Det har gjort det nemmere, at de kan løse opgaverne ligeligt, hvis der skulle være ferie eller sygdom. Stabiliteten er vigtig for mit personale, så vi ikke kun finder en løsning, der fungerer om mandagen, men hele uge,” forklarer hun.    

Arbejdet er ikke slut endnu, og Anne-Mette Helene Jørgensen har planer om flere opgaver, der på sigt kan uddelegeres til husassistenter og OP-assistenter på afdelingen. Det drejer sig blandt andet om at sætte udstyr på plads efter operationerne, bestilling af specielt udstyr og klargøring af akutstuer. Hun er desuden åben for nye ideer og tanker fra personalet om opgaver, der vil kunne give mening, at andre løser, end de der gør det i dag. 

Står din afdeling over for at skulle gentænke arbejdsgange ved brug af opgaveglidning? Her kan du få Anne-Mette Helene Jørgensens bedste råd til, hvordan processen kan blive mere gnidningsfri. 

Opgaveglidning kan være en følsom sag, og det kan føles som om, at opgaverne bliver taget fra personalet. Det er vigtigt at kommunikere hensigten med øvelsen til personalet og vise, hvilke fordele der kan være i at få flere hænder om opgaverne. Når personalet er med til at definere arbejdsopgaverne og er en del af processen fra starten, er modstanden ikke nær så stor, er Anne-Mette Helene Jørgensens erfaring. 

Når planen er lagt, kan det føles som et pres, at implementeringen skal gå hurtigt. Her er det vigtigt, at du tager tingene i dit tempo, får involveret og informeret medarbejderne og lagt en god plan, der passer til jeres afdeling. I eksemplet med Anæstesiologisk Afdeling brugte de PDSA-metoden (Plan-Do-Study-Act) til at finde de rigtige løsninger, der gav mening for både ledelse og personale. 

Når du orienterer medarbejderne om de nye arbejdsprocesser og faggrupper, er det vigtigt, at du har ’allierede’ med. I Anne-Mette Helene Jørgensens tilfælde havde hun både tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant med til de indledende møder. De var orienteret om planerne og stod klar med positive indspark, når personalet udtrykte bekymring om de nye planer. 

Det er vigtigt at finde en løsning, der er holdbar både i dagtimerne, hvor flere faggrupper er på vagt, men også i weekend- og aftenvagter hvor bemandingen er mindre. Anne-Mette Helene Jørgensens råd er at finde en løsning, der ikke gør personalet unødigt sårbart og presset. 

Det betyder også, at nye medarbejdere fortsat skal oplæres til at kunne varetage de opgaver, der ellers er uddelegeret. Ved sygdom, ferie eller i vagttimerne er det vigtigt, at personalet ved, hvordan de skal løse opgaven. Det mindsker usikkerhed og sårbarhed på afdelingen. 

​