Gå til hovedindhold

​​

Midlertidig systemløsning til vagtplanlægning i 2022 og 2023

Silkeborg Data kan ikke længere tilbyde det gamle vagtplanlægningssystem Tjenestetid til Region Hovedstaden, så indtil alle er skiftet til Optima etableres en midlertidig systemløsning, der (næsten) er identisk med Tjenestetid.

​Den midlertidige løsning skal bruges i 2022 og 2023, indtil regionens nye vagtplanlægningssystem - Optima - er fuldt udrullet. Tjenestetid flyttes til et nyt driftsmiljø i weekenden den 5.-6. marts 2022, hvor løsningen er lukket, og bliver tilgængelig igen den 7. marts under navnet ”Vagtplan (Tjenestetid)”. 

 Hvad betyder det for ledere, vagtplanlæggere og medarbejdere? 

Vagtplan (Tjenestetid) afspejler Tjenestetid 1-1: Al eksisterende opsætning og planlægning overføres uændret i forbindelse med flytning, og der er de samme integrationer til løn, fraværspolitikker mv. og samme deadlines i forhold til lønindberetning. Derudover er brugeradministrationen fortsat integreret med SD-brugeradministration.

Der er dog tre vigtige ændringer:

1) Ledere og vagtplanlæggere skal fremover tilgå løsningen gennem Virtuel Arbejdsplads, ligesom de gør med de kliniske systemer. De skal ikke længere benytte SD-startsiden.

2) Afdelinger, der benytter SMS-funktionen i Tjenestetid, får en ny løsning.

3) Medarbejdere skal benytte en ny genvej til MinPlan, som erstatter MinTid. Dette opdateres automatisk. App-brugere skal downloade en ny app.​

Hvor kan du læse mere?

denne side på intranettet (link til Regi) kan du finde vejledninger og korte videoguides. Derudover modtager de berørte vagtplanlæggere yderligere information.

Region Midtjylland skiftede til en tilsvarende løsning i september 2021, uden at det har givet problemer for brugere og medarbejdere. Der har heller ikke været større driftsudfordringer efter ibrugtagning.​

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden