Som en del af planen for fastholdelse og rekruttering – ’Det handler om arbejdsliv’, som blev fremlagt sidste år, har Region Hovedstaden nu også fået en ny uddannelsesstrategi – ’Det bedste sted at lære’. Strategien dækker alle regionens 44.000 medarbejdere samt de mere end 12.000 studerende, elever og lærlinge, som hvert år gennemfører en stor del af deres uddannelse hos os.   

Strategien består af fire strategiske målsætninger og en række prioriterede indsatser, som skal forankres på hospitalsniveau og vil blive fulgt løbende af både hospitals- og virksomhedsdirektioner i ’Strategisk forum for uddannelse og HR’ og af politikerne i ’Udvalg for fastholdelse og rekruttering’.

En vigtig del af formålet med uddannelsesstrategien er at sikre, at uddannelsesopgaven anerkendes og prioriteres som en kerneopgave.

”Helt overordnet så handler det om at sætte uddannelse på dagsordenen. Vi har tre kerneopgaver i sundhedsvæsenet, og uddannelse er én af dem sammen med behandling og forskning. Det er ikke en konkurrerende aktivitet. Og den pointe, tror jeg, er meget central,” siger Charlotte Hess, der er enhedschef i Center for HR og Uddannelse, som står bag udarbejdelsen af strategien.

”I mange år har der lidt været en opfattelse af, at uddannelse - det er noget nogle uddannelsesfolk tager sig af. Og uddannelsesopgaven har ikke alle steder været specielt prioriteret af de øverste ledelseslag. Det er det blevet inden for de senere år! Også fordi vi mangler arbejdskraft, og vi ved, at noget af det, der er interessant for medarbejderne, er, at man har gode udviklingsmuligheder.” 

Uddannelsesstrategien bygger på de tre grundprincipper - praksisnær, helhedsorienteret og databaseret - der gælder alle dele af den samlede uddannelsesindsats i Region Hovedstaden.

”Alt, hvad vi laver omkring uddannelsesområdet, skal tage udgangspunkt i, at det skal have betydning for praksis. Det skal kunne ses i et helhedsorienteret perspektiv. Og når vi laver så meget uddannelse, som vi gør, så skylder vi også os selv at sikre, at det uddannelsesarbejde, som vi laver, er noget, der virker. Altså at det er baseret på viden og på data og på forskning,” forklarer Charlotte Hess. Netop grundprincippet om at være praksisnær er noget af det, som vicedirektør på Amager og Hvidovre Hospital Tina Holm Nielsen hæfter sig særligt ved:

”Jeg synes, at man med den regionale uddannelsesstrategi er lykkedes rigtig godt med at gøre den praksisnær. Uddannelse er en kerneopgave for os, så strategien skal relatere sig til den kliniske praksis, som hospitalerne er en del af. Og jeg ved også, at man har skelet meget til de uddannelsesstrategier, som hospitalerne har, da man lavede den overordnede strategi. Men det er jo utrolig vigtigt, at vi arbejder med nogle strategiske målsætninger og indsatser også på regionalt niveau, så vi også arbejder den samme vej.”

For Tina Holm Nielsen er den nye uddannelsesstrategi en overordnet paraply, der danner ramme for de uddannelsesstrategier, der allerede findes lokalt på hospitalerne. Den skal også sætte retning for hospitalernes lokale indsatser og sikre større læring på tværs:

”Jeg tror, at det her kommer til at betyde, at vi i langt højere grad vil vidensdele på nogle af de indsatser og gode ideer, der er i spil. Det, tænker jeg, er rigtig vigtigt, for der er jo ingen grund til, at vi opfinder den dybe tallerken hos os, og så har man den ikke andre steder eller vice versa.”

Hun mener også, at strategien vil være med til at sikre fokus på uddannelse i hendes egen hverdag: 

”Strategien forpligter jo også os som direktioner. Uddannelse er også på direktionsniveau en kerneopgave, som vi skal bringe videre ned i organisationen og sikre, at den udleves på alle niveauer.”

Netop det med tiden til at fokusere på uddannelse af studerende og medarbejdere som en kerneopgave på alle niveauer har Charlotte Hess et bud på, hvordan man skal løse:

”Vi bliver nødt til at tænke uddannelse på nye måder, for at det kan lade sig gøre, at det ikke skal være en konkurrerende aktivitet. Både grunduddannelsesopgaven og også efter- og videreuddannelsesopgaven skal hænge sammen med patientbehandling. Og det får blandt andet som konsekvens, at langt flere skal tage del i uddannelsesopgaven. Ikke fordi de skal have en speciel uddannelseskasket på, men fordi det faktisk er noget, som vi alle sammen skal tage del i.” 

Selvom uddannelsesopgaven ikke længere alene skal bo hos de uddannelsesansvarlige, men fremover i langt højere grad også skal være et fælles ansvar, vil lederne spille en særlig rolle.

”Lederne har en utrolig vigtig rolle, fordi de skal være med til at understøtte, at det også sker, og det skal de jo på alle niveauer. Så hvis man ikke tænker uddannelse i alleryderste led, så ved vi, at det har betydning for rekruttering og for tilfredshed blandt medarbejderne. Vi står i en situation, hvor vi blandt andet gerne vil uddanne nogle sygeplejestuderende, så de bliver rigtig dygtige sygeplejersker. Det er jo en af de grupper, som vi mangler rigtig meget,” siger Tina Holm Nielsen.

Derfor er det også en prioriteret indsats i strategien, at ledelse af uddannelsesopgaven skal gøres til en integreret del af regionens ledelsesudviklingsprogram.

”Man kan jo godt sige: Jamen har vi tid til det her uddannelsesarbejde, når vi har driften, som fylder rigtig meget? Det er vi nødt til at have, for uddannelse er jo en forudsætning for at kunne drifte. Så der er jo ingen konkurrence i, hvad der er vigtigst her. Hvis vi ikke uddanner, har vi ikke de kompetente medarbejdere, som der er så meget behov for på vores hospitaler,” understreger Tina Holm Nielsen. 

Men kan den nye uddannelsesstrategi så også stå mål med den opgave? Ambitionerne for anerkendelse af uddannelsesopgaven og for kvaliteten af grund- videre og efteruddannelse er høje, men for Charlotte Hess er det her et godt sted at starte:

​

”Den giver nogle fællesregionale pejlemærker. Der kunne være formuleret andre og flere prioriterede indsatser. Det her er et godt sted at starte. Vi når ikke i mål med alt, hvad vi gerne vil på uddannelsesområdet, når vi kan sætte hak ved de her formulerede prioriterede indsatser. Og det er meget bevidst, for vi ved jo godt, at hospitalerne allerede er i gang med alt muligt på uddannelsesområdet. Og det skal de selvfølgelig bare fortsætte med.”

​